Et historisk øjeblik: haj filmet ved South Shetlandsøerne
Dybt under det antarktiske havis dukker en tung, langsom skygge pludselig op foran et forskningskamera — på et sted, hvor næsten ingen forventede at finde liv. Under en nylig dybhavsekspedition ved South Shetlandsøerne stødte forskere på noget aldrig set før: en stor haj, der roligt glidede gennem næsten kulsorte, iskolde vand.
Opdagelsen fik marinbiologer verden over til at spærre øjnene op, fordi den tydeligt viser, hvor meget vi stadig ikke ved om livet i klodens sydligste egne.
Observationen fandt sted i 2025 under en fælles mission arrangeret af Minderoo-UWA Deep Sea Research Centre og Inkfish Expeditions. Holdet udforsked et område nord for Antarktishalvøen, i nærheden af South Shetlandsøerne, cirka 120 kilometer fra kysten.
Forskerne sænkede en kombination af kameraer og madding ned til næsten 490 meters dybde. Formålet var en slags systematisk "naboopgørelse" over alt, hvad der lever under isen. I dagevis optog udstyret uafbrudt alt, hvad der svømmede, kravlede eller drev forbi.
Først efter gennemgang af omkring 400 timers videomateriale dukkede overraskelsen op: en stor haj, der bevægede sig langsomt og tilsyneladende uforstyrret gennem vand med en temperatur på cirka 2 grader Celsius.
En massiv, langsomt bevægende haj i kulsorte vand lige over frysepunktet — et syn, der hidtil kun eksisterede i teorien for Antarktis.
Ifølge ekspeditionsleder og dybhavsekspert Alan Jamieson er der tale om et sandt naturvidunder — ikke så meget på grund af dyrets udseende, men fordi det viser sig på et sted, ingen ville have forventet det.
En usandsynlig gæst: en 'søvnhaj' i antarktiske farvande
Ud fra dyrets kropsbygning og adfærd konkluderer forskerne, at der sandsynligvis er tale om en såkaldt søvnhaj, tilhørende familien Somniosidae. Det drejer sig formentlig om en sydlig søvnhaj (Somniosus antarcticus), selv om ingen tør bekræfte det med hundrede procents sikkerhed uden genetisk analyse.
Søvnhajer er kendt for et ekstremt langsomt livsforløb. De vokser langsomt, bevæger sig roligt og kan blive meget gamle. Beslægtede arter i Nordishavet har ifølge estimaterne nået en alder på over 400 år.
- Familie: Somniosidae (søvnhajer)
- Sandsynlig art: sydlig søvnhaj (Somniosus antarcticus)
- Observationsdybde: cirka 490 meter
- Vandtemperatur: omkring 2 °C
- Placering: nær South Shetlandsøerne, nord for Antarktishalvøen
Normalt rapporteres disse hajer primært fra kolde farvande omkring Patagonien, New Zealand og det nordlige Atlanterhav. At et eksemplar nu dukker op så langt mod syd, tyder på, at deres udbredelsesområde er langt større end hidtil antaget.
Et taksonomisk puslespil: hvor mange arter af søvnhajer findes der egentlig?
Inden for søvnhajfamilien har eksperter i årevis været uenige om det præcise artsantal. Mange beskrivelser stammer fra forrige århundrede og er baseret på få fangster, gamle tegninger og næsten intet DNA-materiale.
Den nye antarktiske observation kan bidrage til at løse dette puslespil. Hvis det lykkes forskerne at indsamle hud- eller slimprøver ved en fremtidig ekspedition — uden at dræbe dyret — kan de kortlægge arternes genetiske slægtstræ langt mere præcist.
Hver ny observation af en søvnhaj fungerer som en manglende brik i et sagsmateriale, der har ligget åbent i næsten hundrede år.
Intet 'frostbeskyttelsesblod' — men klog udnyttelse af varmere vandlag
Mange antarktiske fisk har ekstremt tilpassede kroppe. Nogle arter har for eksempel proteiner i blodet, der fungerer som naturligt frostvæske og forhindrer frysning. Den filmede haj ser ikke ud til at have brug for den slags tilpasninger.
Forskerne formoder, at dyret primært opholder sig i lidt mindre kolde vandlag dybere nede i havet. Overfladen kan ligge tæt på frysepunktet, men på flere hundrede meters dybde findes der ofte stabile "bånd" af vand, der er et par grader varmere.
I disse lag kan en stor haj bevæge sig langsomt uden at bruge unødvendigt meget energi — noget der passer perfekt til søvnhajens profil: minimal anstrengelse, lang levetid og langsomt stofskifte.
Har den måske altid været der — bare aldrig set?
Forskerholdet mistænker, at denne haj slet ikke er en tilfældig besøgende. Der er stor sandsynlighed for, at en lille, stabil bestand lever fast omkring Antarktis, men simpelthen aldrig er blevet fanget på kamera.
Der er flere årsager til det:
- Dybe vandlag er svært tilgængelige og dyre at filme systematisk
- Ekspeditioner til Antarktis er korte og sæsonbestemte
- Søvnhajer bevæger sig minimalt og reagerer næsten ikke på madding, hvilket gør dem lette at overse
Først nu, hvor avancerede kameraer kan hænge i timevis på store dybder, får forskerne et mere realistisk billede af, hvad der egentlig svømmer rundt omkring kontinentet.
Hvad disse billeder fortæller os om dybhavet ved Antarktis
Det uventede møde med hajen understreger frem for alt, hvor lidt vi ved om dybhavet omkring Antarktis. Store dele af havbunden er aldrig kortlagt, og de fleste dyr der er aldrig dokumenteret på foto eller video.
Blandt marinbiologer vokser bekymringen for, at menneskelige aktiviteter stiger hurtigere end den videnskabelige forståelse af disse økosystemer. Det gælder planer om dybhavsminedriving, stigende skibstrafik og klimaforandringernes effekt på havstrømme og isdække.
Den, der ikke ved, hvad der lever et sted, kan heller ikke vurdere, hvad der går tabt, når forholdene ændrer sig.
Med hver ny art, der kommer i billedet, ændrer debatten om beskyttelse karakter. Store rovdyr som hajer spiller ofte en nøglerolle i fødekæder. Deres tilstedeværelse kan indikere, at dybhavet ved Antarktis er langt mere produktivt og komplekst, end man længe troede.
Langlivede arter og langsom genopretning
Søvnhajer vokser langsomt, forplanter sig sent og får få unger. Det gør dem særligt sårbare over for forstyrrelser og overfiskning. Hvis en bestand bryder sammen, kan genopretning tage mange årtier — hvis det overhovedet lykkes.
I andre oceaner er visse arter fra denne familie allerede kommet i problemer på grund af utilsigtet bifangst i langtfiskeriet. De nye billeder fra antarktiske farvande vil utvivlsomt finde vej ind i diskussionerne i internationale forvaltningsorganer.
Hvorfor en dybhavsopdagelse som denne også angår dig
En haj på 490 meters dybde ved Antarktis lyder måske fjernt fra hverdagen. Alligevel berører den observation genkendelige emner: klima, fiskeri, fødevaresikkerhed og teknologiske fremskridt.
De samme kameraer, der nu afslører en skjult haj, bruges også til at følge, hvordan fiskebestande udvikler sig, og hvordan gletsjere former havbunden. Den information hjælper beslutningstagere med at træffe fornuftige valg om beskyttede områder, fiskekvoter og skibsruter.
For naturelskere tilbyder den slags nyheder et modstykke til den konstante strøm af historier om artsuddøen. Der dukker stadig nyt og komplekst liv op på steder, som videnskabsfolk har besøgt i årtier. Det viser, at selv i en tid med satellitter og kunstig intelligens er vores planet stadig fuld af overraskelser.
