En skjult kolos på havbunden
Dybt under den tilsyneladende rolige overflade af Stillehavet gemmer sig en forbløffende gammel geologisk gigant, der i årtier simpelthen er blevet overset. Det er en opdagelse, der fundamentalt ændrer vores forståelse af, hvordan Jordens indre har formet havbundens landskab.
Mere end 1.600 kilometer øst for Japan har geologer kortlagt en kolossal undervandsvulkan under et afsides oceanplateau. Strukturen er så flad og bred, at forskerne i årtier troede, den var flere separate bakker.
Den skjulte kæmpe i det nordvestlige Stillehav
Vulkanen bærer navnet Tamu Massif og befinder sig i det såkaldte Shatsky Rise — et isoleret undervandplateau i det nordvestlige Stillehav. Ny seismisk kortlægning afslører, at det, man tidligere opfattede som tre adskilte lavaophobninger, i virkeligheden udgør ét gigantisk, sammenhængende vulkansystem.
Data analyseret af et forskerhold under ledelse af geofysiker William Sager fra University of Houston tegner et imponerende billede: Tamu Massif dækker et areal på anslået over 120.000 kvadratkilometer.
Vulkanen er omtrent på størrelse med den amerikanske delstat New Mexico og er dermed langt det største enkelttstående vulkanske bygværk, der nogensinde er fundet på Jorden.
Den enorme størrelse gør fundet til en af de vigtigste geologiske opdagelser i de seneste årtier. Det tvinger forskere til at genoverveje, hvordan massive udbrud fra Jordens kappe har formet havbundens topografi.
Hvordan én vulkan i lang tid blev forvekslet med tre bakker
Forskere, der tidligere studerede Shatsky Rise, omtalte uformelt strukturerne som "den venstre", "den højre" og "den store". De lå langt fra hinanden og havde ingen officielle navne. Uden kendskab til det indre virkede det logisk at antage, at der var tale om flere separate vulkaner.
Det billede ændrede sig, da man gennemførte omfattende seismiske reflektionsmålinger. Lydbølger, der reflekteres i undergrunden, viser præcist, hvordan lag af sten og lava flyder over i hinanden. Målingerne afslørede, at langstrakte lavastrømme faktisk forbinder de tre tilsyneladende adskilte bakker.
Hele strukturen fungerer som ét sammenhængende system, opbygget fra en central magmakammer. Lavapakkerne udgør sammenhængende plader, der strækker sig titusinder til hundredvis af kilometer til siderne.
- Placering: Shatsky Rise, nordvestlige Stillehav
- Dybde ved toppen: ca. 2.000 meter under havoverfladen
- Dybde ved basen: næsten 6.500 meter under havoverfladen
- Alder: omkring 145 millioner år
- Status: har ikke været aktiv i meget lang tid
En vulkan, der næsten ikke ligner en vulkan
Når de fleste tænker på en vulkan, ser de en stejl kegle for sig — som Etna eller Indonesiens Merapi. Tamu Massif er det stik modsatte: ekstremt bred, ganske jævnt skrånende og næsten helt flad for det blotte øje.
Skråningerne er så minimale, at en person, der stod på dem, næppe ville kunne mærke, i hvilken retning terrænet hælder. Kun præcise instrumenter ville kunne påvise højdeforskellen. Toppen af vulkanen ligger cirka 2.000 meter under havoverfladen, mens basen strækker sig ned til næsten 6,5 kilometers dybde.
Geologer beskriver formen som en skjoldvulkan på steroider. Brede, tynde lavastrømme har bredt sig lag på lag fra en central åbning og derved bygget et enormt, skjoldformet plateau op på havbunden.
Den flade form afslører, at lavaen var ekstremt flydende og kunne strømme over store afstande, inden den størknade.
Kun Mars har en sammenlignelig vulkan
Tamu Massifs skala er så ekstrem, at forskerne hurtigt trak paralleller til Olympus Mons på Mars — det største vulkanske bygværk i hele solsystemet. Tegner man konturerne af begge strukturer ind på det samme kort, viser det sig, at de er bemærkelsesværdigt ens i omfang.
Til sammenligning er selv Mauna Loa på Hawaii — der regnes som Jordens største aktive vulkan — betydeligt mindre end Tamu Massif. Det understreger, hvor helt exceptionelt dette fund er, og hvorfor det fortsat fascinerer geologer verden over.
