Kviksølv i dåsetun: hvad undersøgelsen viste
Dåsetun virker som en hurtig og sund løsning – men i mange dåser gemmer der sig mere kviksølv, end de fleste forestiller sig. Et stort europæisk studie af tunkonserves har vist, at samtlige testede dåser indeholdt kviksølv. Heldigvis behøver du ikke opgive din favorittunsalat. Et enkelt blik på etiketten kan hjælpe dig med at vælge den mindst forurenede variant.
Organisationerne Bloom og Foodwatch fik testet 148 dåser tun fra forskellige europæiske lande. Ikke én eneste dåse kom clean ud af målingerne – kviksølv blev fundet i dem alle.
Den højeste målte værdi lå på 3,9 milligram kviksølv pr. kilo tun – langt over, hvad de fleste forbrugere forventer.
Kviksølv er et tungt metal, der havner i vandet via floder, industri og forbrænding. I havet omdanner mikroorganismer det til methylkviksølv – en form, der let ophobes i fisk. Jo højere en art befinder sig i fødekæden, desto mere kviksølv kan den akkumulere i sine væv.
Tun er en stor rovfisk og placerer sig derfor højt i fødekæden. Det betyder, at den gennemsnitligt indeholder mere kviksølv end mindre, kortlivede fiskearter.
Hvorfor tun må indeholde langt mere kviksølv end andre fisk
De europæiske regler tillader en markant højere kviksølvgrænse for tun end for de fleste andre fiskearter. For tun er den lovlige grænse 1 milligram pr. kilo, mens den for de fleste andre fisk ligger på blot 0,3 milligram pr. kilo.
Blooms analyser viste følgende:
- 57 procent af de testede dåser overskred 0,3 mg/kg
- Cirka én ud af ti dåser overskred endda grænsen på 1 mg/kg
Hertil kommer, at dåsetun ofte indeholder en betragtelig mængde salt – typisk omkring 1,5 gram pr. 100 gram tun. For dem, der allerede nærmer sig deres daglige saltgrænse, kan det hurtigt løbe op uden at man tænker over det.
Ikke al tun er lige forurenet
Den vigtigste pointe fra ernæringseksperter er: kig ikke blot efter "tun" på dåsen, men undersøg hvilken tunart der faktisk ligger indeni. Forskellige arter ophober kviksølv i meget forskellig grad.
| Tunart | Kendetegn | Gennemsnitligt kviksølvindhold |
|---|---|---|
| Listao (bonito / skipjack) | Mindre, vokser hurtigt, kortere levetid | Cirka 0,2 mg/kg |
| Albacore | Større, ældre ved fangst | Ofte 2 til 3 gange mere end listao |
| Hvid tun (germon) | Endnu større eksemplarer, lang levetid | Også tydeligt højere værdier |
Princippet er enkelt: jo større og ældre fisken er, desto mere tid har den haft til at oplagre kviksølv i sine væv.
Den, der spiser dåsetun flere gange om ugen, kan reducere sin samlede eksponering for tungmetaller markant ved at vælge de mindre arter.
Ernæringsekspertens trick: læs artsbetegnelsen på etiketten
En spansk ernæringsekspert peger på én praktisk vane i supermarkedet: kig altid efter artsbetegnelsen på dåsen. Forsiden viser typisk kun "tun", men på bagsiden eller siden er arten som regel angivet.
Det skal du se efter i hylderne
- Kig efter betegnelserne listao, bonito eller skipjack
- Undgå varianter, der kun er mærket "lys tun" eller "hvid tun", hvis du spiser det hyppigt
- Tjek ved tvivl det latinske navn: Katsuwonus pelamis hører til listao
- Vælg varianter i vand eller egen lage, hvis du også vil holde øje med salt og kalorier
Logikken er klar: listao er mindre og lever kortere, hvilket betyder, at den gennemsnitligt indeholder færre tungmetaller end eksempelvis albacore eller hvid tun. På den måde undgår du at indtage ubevidst langt højere doser.
Hvor ofte kan du trygt spise dåsetun?
De franske sundhedsmyndigheder, Anses, har udgivet generelle retningslinjer for fiskeforbrug, der sagtens kan overføres til danske forbrugere. Fisk leverer værdifulde næringsstoffer som proteiner, omega-3-fedtsyrer, jod, selen og D-vitamin. Samtidig gælder det om at begrænse indtagelsen af skadelige stoffer.
Anses anbefaler voksne at spise fisk to gange om ugen, hvoraf den ene gang bør være en fed fiskeart.
For et varieret og rimeligt sikkert fiskemønster anbefaler de blandt andet:
- Cirka to fiskmåltider om ugen
- En blanding af fed fisk – som laks, sardiner, makrel og sild – og mager fisk som sej, kuller, torsk og rødspætte
- Variation i arter og oprindelse: vildfanget og opdrættet fisk fra forskellige fangstområder
Tunelskere kan sagtens indpasse dåsetun i de to ugentlige portioner, men bør undgå at vælge den samme art hver gang og indimellem skifte til alternativer som sardiner eller makrel på dåse.
Ekstra forsigtighed for gravide og små børn
For visse grupper vejer risikoen ved kviksølv tungere end for andre. Det drejer sig særligt om gravide kvinder, ammende kvinder og småbørn under tre år. Hos dem kan kviksølv påvirke nervesystemets udvikling.
For disse grupper anbefaler Anses blandt andet:
- At spise store rovfisk sjældnere – det gælder tun, bonito, rokke, dorade, havbars, havtaske, helleflynder, gedde og visse dybvandsfisk
- At undgå de kraftigst forurenede toprovdyr som hajarter, sværdfisk, marlin, havlampret og bestemte dybhavshajer
For børn og gravide er det langt sikrere primært at servere mindre fiskearter som sardiner, sild, makrel, smelt eller torsk, og kun lejlighedsvis tilbyde tun i små portioner.
Derfor tager vi kviksølv alvorligt
Kviksølv optræder i kosten primært som methylkviksølv. Det binder sig let til proteiner og forlader kroppen meget langsomt. Den, der regelmæssigt spiser fisk med et højt indhold af methylkviksølv, risikerer at opbygge metallet i kroppen over tid.
Hos voksne kan langvarig høj eksponering føre til symptomer som snurren i hænder og fødder, koncentrationsbesvær, rysten og i ekstreme tilfælde neurologiske skader. For ufødte børn og spædbørn er selv lavere doser uønskede, fordi deres hjerner er under fuld udvikling.
Praktiske råd til at balancere risiko og fordele
Du behøver ikke fuldstændigt at skære dåsetun fra din kost. Med nogle få gode vaner kan du holde balancen langt bedre:
- Tjek altid artsbetegnelsen – giv listao/bonito/skipjack fortrinsret
- Spis ikke dåsetun hver dag, men for eksempel én gang om ugen
- Varier med anden dåsefisk som sardiner, makrel eller sild
- Vær opmærksom på saltindholdet pr. 100 gram, især hvis du har forhøjet blodtryk
- Lav salater med flere grøntsager, bælgfrugter eller fuldkornspasta, så tunen spiller en birolle frem for hovedrollen
Den, der ugentligt spiser flere tunmadder, gør klogt i at vælge et alternativt pålæg indimellem – eksempelvis æg, hummus, kyllingefilet eller makrel i tomatsauce. På den måde spreder du indtagelsen af tungmetaller og får samtidig andre næringsstoffer ind.
For forældre kan det være en god idé at planlægge faste fiskedage med én gang fed småfisk – som sardiner eller laks – og én gang mager fisk. Tun kan så få en plads af og til, men ikke automatisk hver uge. Ved at lade børn prøve forskellige fiskearter fra en tidlig alder vænner de sig til smagsvariation, og det gør fremtidige valg langt nemmere.
