Nyt studie afslører, hvilket ret franskmændene betragter som deres kulinariske signatur
I forbindelse med præsentationen af Michelin-guiden 2026 er der gennemført en undersøgelse, der kortlægger, hvilket enkelt ret landets borgere anser for at være det bedste udtryk for deres nationale køkken.
Mens kokkene kæmper om stjerner i den nyeste Michelin-guide, blev almindelige mennesker spurgt om, hvilken ret der bedst legemliggør det franske køkken. Ingen avancerede skumdesserter eller kunstfærdige geleer vandt — en klassisk braiseret ret tog overbevisende sejren. Resultatet fortæller meget om smag, identitet og traditionens vedholdende plads ved bordet.
Undersøgelsen viser stolt tilknytning til det nationale køkken
Undersøgelsen er udarbejdet af Ipsos og blev gennemført online i perioden fra den 27. februar til den 2. marts 2026. Et tusind respondenter i alderen 18 til 75 år besvarede spørgsmål om deres madvaner og syn på den nationale gastronomi.
Tilslutningen er bemærkelsesværdig høj. Hele 97 procent angiver at have en positiv holdning til deres eget lands madkultur. Året før lå tallet på 92 procent. Stoltheden over køkkenet vokser altså — på trods af inflation, tidspres og fastfoodets fremmarch.
Traditionen holder sig også i hverdagen. Cirka syv ud af ti deltagere opgiver at spise en klassisk ret mindst én gang om ugen. Og næsten otte ud af ti laver regelmæssigt mad derhjemme efter traditionelle opskrifter. Det franske køkken lever altså ikke kun i stjernebeklædte restauranter, men i helt almindelige hjem, søndagsmiddage og hverdagsgryder på komfuret.
Det nationale køkken bliver ikke blot beundret — det tilberedes ugentligt. Traditionen står simpelthen på komfuret.
Boeuf bourguignon som kulinarisk varemærke
Et centralt spørgsmål i undersøgelsen gik på, hvilken enkelt ret der bedst repræsenterer Frankrig over for omverdenen. Ikke en hel menu, men ét enkelt anretning — den slags man kan forestille sig på kortet i en hyggelig bistro i Paris eller på en restaurant i New York eller Tokyo.
Den ære tilfalder overbevisende boeuf bourguignon. 46 procent af de adspurgte vælger denne simreret som den ret, der bedst repræsenterer det franske køkken. Det er en klar føring over samtlige andre muligheder. I 2025 lå boeuf bourguignon også øverst — dengang med 39 procent. Stigningen understreger rettens status som et ægte kulinarisk symbol.
Boeuf bourguignon stammer oprindeligt fra Bourgogne. Retten består af oksekød, der simrer langsomt i rødvin, typisk kombineret med bacon, løg, gulerødder, svampe og urter. Resultatet er en dyb sauce og mørt kød, der næsten falder fra hinanden. Det er ikke hverdagsmad til den hurtige frokost — det er et måltid, man sætter tid af til, med en stor gryde i midten af bordet.
- Oprindelse: Bourgogne-regionen, berømt for sine vine
- Grundingredienser: oksekød, rødvin, grøntsager og bacon
- Tilberedning: timevis ved lav varme
- Oplevelse: deles med familie eller venner, ofte i weekenden
Netop kombinationen af vin, regionale råvarer, tålmodighed og fællesskab stemmer perfekt overens med det romantiske billede, verden har af det franske køkken. En simreret som boeuf bourguignon bliver dermed mere end blot mad — den symboliserer en bestemt livsstil, hvor det er naturligt at give måltidet den tid, det fortjener.
Hvad ranglisten afslører om smag og identitet
Undersøgelsen så ikke kun på vinderen, men også på de øvrige populære retter. Her tegner sig en tydelig præference for solide, trøstende klassikere. Simreretter, ovnretter og fyldige saucer scorer højt, og de kendte navne på listen er langt fra lette eller minimalistiske.
Retter som cassoulet, blanquette og raclette dukker jævnligt op. Det er måltider, man næsten altid deler med flere, ofte med en gryde eller et fad midt på bordet. Det gør dem sociale og genkendelige. De hører hjemme ved ferier, vinterferie i bjergene, familiemiddage og lange aftener ved bordet.
Regionernes rolle er også bemærkelsesværdig. Undersøgelsen viser, at den sydvestlige del af landet af cirka halvdelen af deltagerne betragtes som den mest gastronomiske region. Dernæst følger Alpe-regionen og det østlige område. Disse egne er kendte for kraftfuld mad med masser af smag — bønnegryder, confit, ostespecialiteter og retter med kød og pølser.
De hyppigt nævnte retter er tydeligt forankret i bestemte regioner, men opleves af mange som en del af den nationale kulturarv.
Fra regional opskrift til nationalt symbol
Boeuf bourguignon begyndte som en regional ret fra Bourgogne, lavet med lokal vin og kød fra egnen. Via kogebøger, tv-programmer og siden hen madplatforme på nettet har retten udviklet sig til en standardopskrift, næsten alle kender — også langt uden for regionens grænser.
Det mønster ser man ofte: en ret, der starter som bondekost eller lokal specialitet, vokser sig til noget, der taler til et helt folk. Her spiller forbindelsen til vinen en afgørende rolle. Det burgundiske liv — et glas rødvin ved siden af en dampende gryde — passer præcis til det billede, både turister og franskmænd selv har på nethinden.
Klassiske retter hører stadig til på det daglige spisebord
Undersøgelsen belyser også, hvordan folk finder deres opskrifter. En stor del bruger madwebsites som den primære kilde. Cirka seks ud af ti respondenter nævner online platforme som deres første redskab i køkkenet. Alligevel er familiens rolle fortsat stærk: næsten halvdelen lærer retter af forældre, bedsteforældre eller andre nære pårørende.
Det skaber en interessant blanding. En person laver måske boeuf bourguignon for første gang efter en opskrift fra nettet, men tilpasser den bagefter med tips fra mormor eller naboen. På den måde forbliver retten genkendelig og personlig, men passer samtidig til moderne køkkener og travle hverdage.
Det faktum, at mange angiver at spise traditionelle retter ugentligt, viser, at disse klassikere ikke kun tilhører festdage eller restaurantbesøg. De udgør stadig kernen i det hjemlige køkken — tilpasset i portioner, lettere varianter eller ekstra rige udgaver til særlige lejligheder.
Derfor appellerer en simreret så stærkt
En ret som boeuf bourguignon kræver forberedelse og tid. Marinering af kød, skæring af grøntsager, valg af vin, timevis ved lav varme — det er det stik modsatte af en mikrobølgeovnsmiddag. Netop dét gør den attraktiv som nationalt symbol i en tid, hvor mange oplever, at alt skal gå hurtigere og hurtigere.
Den lange tilberedningstid skaber en slags ritual: man begynder ofte allerede om morgenen, huset fyldes med dufte, familie og venner dukker op, og retten simrer roligt videre. For mange er det ensbetydende med omsorg, nærvær og fællesskab. Retten bliver dermed en del af minder — fødselsdage, vinterweekendsder, første gang nogen selv tør lave "den berømte simreret".
Den der sætter en gryde simremad over, tilbereder ikke bare mad — men også en stemning af ro og samhørighed.
Hvad du selv kan bruge denne kulinariske favorit til
For alle, der er nysgerrige på undersøgelsens vinder, er grundlaget enkelt: godt oksekød, en kraftfuld rødvin, tid og en gryde med tyk bund. Resten kan man forme frit, så længe retten får lov til at simre i ro.
Her er nogle praktiske råd:
- Vælg oksekød, der egner sig til simring — for eksempel bov eller tykkam.
- Brug en rødvin med karakter; kog helst ikke med en flaske, du ikke selv ville drikke.
- Brun kød og bacon grundigt først for ekstra dybde i smagen.
- Giv retten mindst to til tre timer ved lav varme — smagen bliver ofte endnu bedre, hvis du varmer den op dagen efter.
- Server med kartoffelmos, flûte eller en god bagekartoffel.
For dem, der ønsker at spise mindre kød, findes der stadig flere varianter med svampe, linser eller kødsubstitutter. Strukturen ændrer sig, men idéen forbliver den samme: en rig sauce, lang tilberedning, masser af smag og et måltid, der spises i fællesskab. Sådan forbliver den kulinariske tradition i bevægelse uden at miste sin kerne.
Undersøgelser som denne siger ikke kun noget om statistik — de siger noget om, hvordan folk gerne vil se sig selv. Et land, der ønsker at være kendt for fyldige smagsoplevelser, tålmodighed i køkkenet og lange middage ved bordet, vælger ganske logisk en simreret som boeuf bourguignon som sit kulinariske varemærke. Den, der sætter gryde og vin frem derhjemme, er allerede en del af den historie.
