Et sjældent naturfænomen kan snart vise sig på den danske himmel
En serie kraftige eksplosioner på solen sender enorme skyer af ladede partikler direkte mod jorden. Det øger sandsynligheden for, at nordlys — normalt forbeholdt Skandinaviens nordligste egne eller Island — midlertidigt bliver synligt herhjemme.
Hvorfor nordlyset nu kan nå længere sydpå
Omkring 150 millioner kilometer væk er der i øjeblikket betydelig uro på solen. Under et kraftigt udbrud den 16. marts blev flere såkaldte koronale masseudkast — fagligt betegnet CME'er — slynget ud i rummet. Det drejer sig om gigantiske plasmaer og magnetfeltskyer, der bevæger sig med høj hastighed mod Jorden.
Den amerikanske rumvejrstjeneste NOAA holder skarpt øje med disse skyer. Beregningerne viser, at mindst fire af de store plasmaskyer kan ramme jordens magnetfelt én efter én. Det betyder, at den geomagnetiske aktivitet forbliver forhøjet i en længere periode — muligvis helt frem til den 21. marts.
Når flere plasmaskyer rammer efter hinanden, øges chancen for langvarigt nordlys markant frem for ét kort og flygtigt lysshow.
NOAA forventer mindst moderate stormbetingelser svarende til niveau G2 på en skala fra G1 (svag) til G5 (ekstrem). Der er endda en reel mulighed for, at forholdene eskalerer til G3 — en kraftig geomagnetisk storm. Ved den type værdier rykker den zone, hvor nordlys kan ses, betragteligt sydpå.
- G1 (svag): nordlys primært ved høje breddegrader som Nordnorge og Nordfinland
- G2 (moderat): forskydning mod mellemhøje breddegrader, sammenlignelig med Nordtyskland
- G3 (kraftig): nordlys kan trænge ned til endnu sydligere regioner afhængigt af forholdene
For Danmark er det navnlig G2- og G3-betingelserne, der er interessante. Ved G2 stiger chancen i Nordjylland, mens G3 bringer hele landet i spil — forudsat at øvrige faktorer spiller med.
Russell-McPherron-effekten: hvorfor forårsjævndøgn giver et ekstra boost
En anden faktor gør situationen ekstra lovende netop nu: den såkaldte Russell-McPherron-effekt. Det lyder teknisk, men handler i bund og grund om jordens vinkel i forhold til solen omkring jævndøgn — i marts det astronomiske forårs begyndelse.
Omkring denne dato er jordaksen vinklet på en måde, der gør det muligt for jordens magnetfelt og det magnetfelt, der følger med solvinden, at "gribe fat" i hinanden langt mere effektivt. Magnetfeltlinjerne kobler sig nemlig til hinanden med større præcision.
Normalt kræver spektakulært nordlys en særdeles kraftig solstorm. Men omkring forårs- og efterårsjævndøgn kan en relativt beskeden storm pumpe overraskende meget energi ind i jordens atmosfære. De ladede partikler strømmer dybere ind i magnetosfæren og får ilt- og kvælstofatomer højt oppe i atmosfæren til at lyse op. Det producerer de velkendte grønne og til tider lilla gardiner på nattehimlen.
Tidspunktet er uvist — men chancerne strækker sig over flere nætter
Det store spørgsmål er, om plasmaskyer ankommer præcis i de timer, vi befinder os i mørket. Her ligger den største usikkerhed. NOAA regner groft sagt med, at det første stød sker omkring de tidlige morgentimer den 19. marts, med den kraftigste magnetiske forstyrrelse et sted mellem kl. 7 og 13 mellemeuropæisk tid.
Det britiske Met Office peger derimod lidt mere mod den sene del af den 19. marts eller de tidlige timer den 20. marts. Rumvejrsprognoser har en standardusikkerhed på adskillige timer, da skyernes hastighed kan ændre sig undervejs gennem det interplanetariske rum.
For nordlysjægere har den usikkerhed faktisk en fordel: så længe flere CME'er ankommer i rækkefølge, fordeles chancerne over flere nætter. Den geomagnetiske aktivitet behøver ikke begrænse sig til ét enkelt kort toppunkt men kan holde sig forhøjet i 24 til 48 timer.
Sådan øger du din chance for at se nordlys fra Danmark
Med et par enkle forberedelser kan du markant forbedre dine odds for faktisk at opleve fænomenet:
- Find et mørkt sted: kom så langt væk som muligt fra byer, landsbyer og industrizoner.
- Kig mod nord: nordlyset viser sig i vores egne typisk lavt over den nordlige horisont.
- Lad øjnene vænne sig: bliv mindst tyve minutter i mørket uden at kigge på skærme, så dit nattesyn er fuldt aktiveret.
- Brug stativ og nattilstand: en smartphone eller kamera med lang lukkertid fanger ofte langt mere end det blotte øje.
- Følg aktuelle rumvejrdata: hold øje med Kp-værdier, Bz-retning og aktuelle G-niveauer.
For Danmark gælder det groft sagt, at en Kp-værdi på 6 gør det interessant i Nordjylland, mens 7 eller derover giver muligheder i hele landet. Bz-værdien — den lodrette komponent af magnetfeltet i solvinden — fungerer bedst, når den er vedvarende negativ (sydvendt). Så kobler magnetfeltet sig optimalt til jordens eget felt.
Skyer og vejr: de store lystyves i Danmark
Selv hvis rumvejrskortene lyser knaldrøde, har vi i Danmark stadig en gammel kending at kæmpe imod: vores berygtede skydække. Høje slørskyer kan dæmpe nordlyset betydeligt, mens et tykt lag lavt skydække simpelthen ødelægger hele oplevelsen.
Uden klart vejr ser du ingenting — rumvejret kan være perfekt, men et lukket skydække vinder altid.
I praksis kan det betale sig at følge vejrudsigten tæt for de enkelte regioner. Nogle gange klarer det op over Nordjylland eller Bornholm, andre gange sørger Sønderjylland for det bedste kighul. Den, der er fleksibel og villig til at køre en time, øger sine chancer mærkbart.
| Faktor | Gunstig situation | Ugunstig situation |
|---|---|---|
| Geomagnetisk storm | G2 eller G3, langvarigt forhøjet aktivitet | Under G1, kort toppunkt midt på dagen |
| Magnetfelt (Bz) | Vedvarende sydvendt (negativ) | Nordvendt (positiv), skifter hurtigt |
| Vejr | Klar eller delvist klar nat | Tæt skydække, tåge eller regn |
| Lysforurening | Mørkt sted langt fra byer | Bycenter med meget gade- og reklamebelysning |
Nordlys forbliver uforudsigeligt — selv under kraftige storme
Selv under hårde geomagnetiske storme er der ingen garanti for, at nordlyset bliver synligt fra Danmark. Lysgardinerne er lunefulde — de blusser op, trækker sig tilbage og forskydes lynhurtigt i både lysstyrke og position. De smukkeste strukturer holder ind imellem kun i få minutter.
Hertil kommer, at det menneskelige øje i mørke er mindre følsomt over for farver. Der, hvor fotografier viser klart grønne buer, opfatter mange mennesker med det blotte øje blot en svag grågrønlig glød. Kun når nordlyset for alvor tager fat, springer farverne tydeligt frem.
Den, der vil gå seriøst til det, kan sætte sig ind i begreber som Kp-indeks, IMF, Bz og solvindhastighed. Det er de centrale parametre, rumvejrstjenester bruger til at udsende aktuelle advarsler. Mange hjemmesider og apps omsætter disse data til enkle farvekoder eller push-notifikationer, hvilket gør det langt mere overskueligt for ikke-eksperter.
Ekstra råd til nattevagter og astrofotografer
Er du alligevel ude de kommende nætter, kan du med fordel udnytte lejligheden til at nyde andre himmelske fænomener. På klare forårsnætter er fremtrædende stjernebilleder som Orion, Karlsvognen og Løven let genkendelige. Selv en simpel kikkert afslører stjernehobe og tåger i overraskende flot detalje.
Astrofotografer kan forberede sig ved på forhånd at finde en egnet forgrund: et ensomt træ, et fyrtårn, en mølle eller et kirketårn mod den nordlige horisont giver nordlysbilleder en helt særlig stemning. Indstil kameraet manuelt på høj ISO, åbent blænde og en lukkertid på mellem 5 og 15 sekunder, og juster derefter løbende indtil balancen mellem lys og skarphed føles rigtig.
Ser du ikke nordlys, tager du i det mindste en uforglemmelig oplevelse af nattehimlen med hjem. Mange opdager først i sådanne situationer, hvor mange stjerner der faktisk er synlige, når man lader bylyset bag sig. En mislykket jagt giver som regel allerede idéer til den næste klare nat — når solen igen beslutter sig for at sende lidt ekstra fyrværkeri i vores retning.
