Hører du dette mystiske ‘torden’ i hovedet, når du spænder ansigtet?

Nogle hører en dyb, rullende lyd. Andre hører slet ingenting.

Et mærkeligt hørefænomen spreder sig på sociale medier: en del mennesker kan fremkalde en slags "indre torden" blot ved at spænde ansigtet eller kæben. Det føles som et skjult trick fra kroppens side – men bag den underlige lyd gemmer der sig faktisk en ganske fascinerende portion anatomi.

Et skjult muskelsystem inde i øret

Det lave drøn, som nogle mennesker hører, kommer hverken fra blodet, hjerteslag eller fantasi. Det opstår i en bitte lille muskel i mellemøret: hammerens muskel, der medicinsk går under navnet tensor tympani.

Denne muskel sidder fast på trommehinden og et af høreknoglerne. Når den trækker sig sammen, strammer den trommehinden, så den vibrerer mindre kraftigt ved høje lyde.

Tensor tympani fungerer som en indbygget lydregulator, der især dæmper lave og høje lyde.

Hver gang du tygger grundigt, taler højt eller råber, springer denne muskel automatisk i aktion. Uden denne mekanisme ville almindelige hverdagslyde være direkte smertefulde:

• At spise chips ville drøne, som om nogen brugte en borehammer inde i dit hoved
• Din egen stemme ville lyde langt kraftigere, end det er behageligt
• Hvert bid af et æble kunne overbelaste dit indre øre

Musklen filtrerer især de lave brummetoner, som din egen krop producerer. Dette system beskytter det sårbare indre øre i baggrunden – hele dagen, uden at du bemærker det.

Derfor kan nogle mennesker starte en 'indre torden'

For de fleste fungerer tensor tympani fuldstændig automatisk. Du kan ikke bevidst spænde den, ligesom du ikke kan kommandere dine tarme til at trække sig sammen. Alligevel findes der en minoritet, hvor hjernen faktisk har en direkte forbindelse til denne muskel.

Hos dem kan en bevidst bevægelse – som at spænde ansigtsmusklerne kraftigt, bide tænderne hårdt sammen eller forsøge at gabe med lukket mund – aktivere øremusklen, selv uden lyd udefra.

Det, du så hører, er selve musklen. En anspændt muskel vibrerer svagt, og i mellemøret overføres disse vibrationer direkte. Folk, der kan dette, beskriver lyden på nogenlunde disse måder:

• En fjern, rullende torden
• Lyden af vind ind i en mikrofon
• En dump, vedvarende brummen – som om noget forskyder sig dybt under jorden

Øre-næse-hals-specialister kender dette fænomen godt. I den medicinske litteratur beskrives det som en uskyldig, frivillig spænding af mellemørets muskel. Mange, der opdager det for første gang, bliver bekymrede og tror, de lider af tinnitus – mens det i virkeligheden blot er en fuldstændig ufarlig muskelreaktion.

Mellem superkraft og galskab: sådan oplever folk det

Den, der har kunnet dette siden barndommen, antager ofte, at alle oplever det samme. Andre opdager det først senere og frygter, at noget er galt. Lyden er svær at forklare til folk, der ikke kender den – for kun den person, der fremkalder den, kan høre den.

De seneste år har sociale medier samlet gruppen af "de heldige". Et stort forum på Reddit, der er opstået omkring netop dette fænomen, tæller titusindvis af medlemmer, som med humor samles om deres "rullende ører" og deler, hvordan de bruger deres særlige muskel.

Hvad folk bruger deres 'øredrøn' til

Fra disse beretninger tegner der sig et bemærkelsesværdigt billede. Folk bruger deres selvproducerede lyd til eksempelvis:

• Midlertidigt at maskere irriterende lyde – som en person der tygger højlydt
• At gøre et kedeligt møde eller en lang middag lidt mere tålelig ved at aflede sig selv
• At lade en baslinje drøne med til musik, de tænker på

Andre bruger det som en slags "tjek": hvis brummet ikke vil lykkes, mærker de, at de er spændte eller trætte. Der opstår endda diskussioner om, hvem der kan holde tonen længst, eller hvor kraftig "tordenen" faktisk lyder.

Er det skadeligt at fremkalde brummelyden med vilje?

Læger beskriver fænomenet som godartet. Der er hverken tale om skade eller sygdom, men om en særlig form for muskelkontrol. Alligevel advarer specialister mod at træne det igennem hele dagen.

Ligesom alle andre muskler kan ørets muskel blive overbelastet, hvilket kan resultere i midlertidig krampe eller træthedsfornemmelse i kæbe og øre.

Den, der forsøger at fremkalde den indre torden for ofte, kan opleve følgende:

• En trækkende fornemmelse omkring øre og kæbe
• Let hovedpine på den ene side af hovedet
• En kortvarig "fuld" fornemmelse i øret

Det forsvinder typisk efter hvile. Varer smerten eller trykket ved, er der sandsynligvis tale om noget andet, og et besøg hos egen læge eller en øre-næse-hals-specialist vil være en god idé.

Sådan tester du, om du hører til gruppen

En simpel hjemmetest bruges ofte af nysgerrige, der vil vide, om de bevidst kan aktivere denne muskel. Fremgangsmåden er enkel:

• Sæt dig roligt ned i et stille rum.
• Luk øjnene for at koncentrere dig bedre.
• Spænd ansigtet så kraftigt som muligt, som om du laver en smerteansigtsgrimas.
• Eller forsøg at gabe, mens du holder munden lukket.
• Læg mærke til, hvad du hører i dine ører.

Hører du en lav, dump rumlen, der stopper, så snart du slapper ansigtet af? Så hører du sandsynligvis sammentrækningen af din tensor tympani. Er der stille, tilhører du den langt større gruppe, hos hvem musklen kun arbejder ubevidst.

Derfor har vores øre beskyttende muskler

Tensor tympani er ikke den eneste muskel, der skærmer dit hørelse. I mellemøret sidder også stigbøjlens muskel, som hjælper med at dæmpe voldsomme lyde. Tilsammen udgør de et biologisk sikkerhedssystem mod pludselige lydstød.

Forskere mener, at dette system opstod i løbet af evolutionen som en nyttig beskyttelse – ved tygning på hårdt føde, råben i faresituationer og bearbejdning af støj fra omgivelserne. Med denne indbyggede volumebrems kunne det indre øre forblive mere følsomt over for subtile lyde, som truende fare eller kommunikation inden for en gruppe.

Hvornår bør du alligevel søge hjælp?

Selvom det at fremkalde en brummelyd via ansigtsmusklerne som regel er ufarligt, er der signaler, hvor medicinsk undersøgelse er klogt. Det gælder, hvis du oplever:

• Vedvarende trykfornemmelse i ét øre
• Smerter, der gentager sig ved tygning eller tale
• Pludseligt høretab eller konstant støj i ét øre

En øre-næse-hals-specialist kan undersøge, om der er tale om et problem i mellemøret – som fx væske, en muskel der uvilkårligt fortsætter med at trække sig sammen, eller en helt anden årsag.

Et sjovt samtaleemne til næste gang I taler om kroppens mærkelige tricks

De fleste kender nogen, der kan lave et kløverblad med tungen eller bevæge ørerne. At kunne starte et tordnende drøn i sit eget hoved ved blot at spænde en muskel hører til præcis den samme kategori af underlige, men harmløse kropslige tricks.

Den, der tilhører denne gruppe, har ingen superheltstatus – men bestemt en god historie til næste sammenkomst. Og den, der ikke hører noget, kan roligt stole på, at hørelsen fungerer helt normalt. Bare lidt mindre spektakulær på kommando.