Brændstofpriserne bliver ved med at stige, mens bilen forbliver uundværlig
Stadig flere bilister får et chok ved pumpen, men med nogle få justeringer i din kørestil kan du begrænse skaden betydeligt. Løsningen kræver hverken en ny bil eller kortere ture.
Bilen er for mange danskere ikke en luksus, men en daglig nødvendighed. Arbejde, skole, sport, familiebesøg og indkøb passer sjældent ind i den kollektive trafik eller på cyklen. Samtidig vokser regningen ved tankstationen år for år.
For blot nogle år siden lå literprisen markant under de nuværende niveauer. Omkring 2018 betalte bilister i Europa gennemsnitligt cirka 1,47 euro per liter benzin eller diesel. Siden da er omkostningerne steget kraftigt: i 2023 lå gennemsnittet i mange lande over 1,80 euro per liter.
Råoliepriserne steg i samme periode endnu hurtigere. Det hjælper dog ikke meget, når du skal tanke hver uge eller måned. Derfor søger stadig flere bilister efter måder at forbruge mindre på uden at ændre hele deres hverdag.
Kernen i brændstofsparende kørsel: det rigtige motoromdrejningstal
Kørelærere og eco-coacher er bemærkelsesværdigt enige: den der holder motoren i det rette omdrejningstal, sparer mest. Det handler ikke om en magisk knap i bilen, men om hvordan du bruger speederen og gearstangen.
Motoren sluger ekstra brændstof, når den kører for lavt eller for højt i omdrejninger. Den mest effektive zone ligger imellem de to yderpunkter.
Hvad betyder "rigtigt omdrejningstal" i praksis?
Enhver motor har en slags komfortzone, hvor den kører jævnt og relativt sparsomt. I mange moderne benzinbiler ligger den typisk mellem 1.700 og 2.500 omdrejninger per minut. I dieselbiler ofte lidt lavere.
- For lavt omdrejningstal tvinger motoren til at arbejde hårdt, og den begynder at vibrere eller brumme.
- For højt omdrejningstal lyder motoren højt og kører unødigt hurtigt.
- Imellem de to reagerer bilen smidigt og uden hørbare anstrengelser.
Skift altså ikke gear overdrevent tidligt, men heller ikke så sent, at nålen nærmer sig det røde område. Den der lærer at mærke, hvornår motoren "kører godt", kører som regel straks roligere og mere brændstoføkonomisk.
Store besparelser ved acceleration og opbremsning
Det meste brændstof forsvinder ikke ved konstant hastighed, men under acceleration og hård opbremsning. Fuld speeder fra stillestående til 50 km/t og straks efter hård bremsning er nærmest det værst tænkelige scenarie for din pengepung.
Med en flydende kørestil eliminerer du en stor del af spildet:
- Kør roligt fra start og skift hurtigt op til en stabil hastighed.
- Kig langt frem mod lyskryds og tæt trafik, så du i god tid letter foden fra speederen frem for at bremse sent og hårdt.
- I sving bremser du ikke i sidste øjeblik, men sætter hastigheden ned gradvist.
Jo sjældnere du pludselig er nødt til at bremse, jo mindre energi skal du bruge på at komme op i fart igen bagefter.
Derfor er fartpiloten ikke altid din bedste ven
Mange bilister tænder refleksmæssigt fartpiloten på motorvejen. På flade strækninger kan det faktisk give en lille besparelse, fordi hastigheden holdes stabil. På kuperet terræn ser det anderledes ud.
På en bakket vej vil bilen med fartpilot aktiveret arbejde hårdt for at fastholde nøjagtigt samme hastighed. Systemet kaster ekstra brændstof i motoren for ikke at tabe blot ét enkelt kilometer i timen. Men et lille hastighedsfald er oftest slet ikke noget problem.
På kuperede ruter er det derfor bedre selv at styre tempoet:
- Tag lidt ekstra fart inden en bakke, uden at overdrive.
- Accepter at hastigheden falder lidt, mens du kører op ad bakke.
- Slip speederen tidligt ned ad bakke og lad tyngdekraften hjælpe.
På den måde undgår du, at bilen behandler enhver bakke som en sprint, og du sparer umærkeligt et par procent brændstof på hver tur.
Vedligeholdelse: små indgreb med stor effekt på forbruget
Kørestilen betyder meget, men bilens tekniske tilstand tæller mindst ligeså meget. En dårligt vedligeholdt bil kan forbruge ekstra liter per tank, uden at du opdager det med det samme.
| Komponent | Effekt ved dårlig vedligeholdelse |
|---|---|
| Dæktryk | Højere rullemodstand, op til flere procents merforbrug |
| Luftfilter | Mindre lufttilstrømning, dårligere forbrænding, højere forbrug |
| Olie og oliefilter | Mere friktion i motoren, hurtigere slid, øget forbrug |
| Kølervæskeniveau | Risiko for overophedning og fejl, ineffektiv motordrift |
| Airconditionanlæg | Hårdt arbejdende kompressor trækker ekstra energi |
Regelmæssige serviceeftersyn virker måske dyre, men de forebygger ofte større motorskader og holder forbruget i skak. Tjek mindst én gang om måneden dæktryk og væskeniveauer mellem de ordinære eftersyn.
Ekstra sparetips, der kræver minimal indsats
Fjern unødvendige kilo og luftmodstand
Hvert kilo du undgår at slæbe med dig, sparer brændstof. En tagboks eller tagbagagebærer, der sidder fast måned efter måned, øger luftmodstanden betydeligt. Også et sæt tungt værktøj eller sportsudstyr, der rutinemæssigt ligger i bagagerummet, giver merforbrug.
- Fjern tagbærere og tagbokse, så snart du ikke har brug for dem.
- Ryd bagagerummet ud og lad tunge ting blive hjemme, når de ikke er nødvendige.
- Kør ved højere hastigheder med lukkede ruder for at reducere turbulens.
Aircondition, varme og gadgets: de stille forbrugere
Aircondition og elektrisk opvarmning bruger mere energi, end de fleste tror. Tænd kun aircondition'en, når det virkelig er nødvendigt, og vælg et moderat niveau på motorvejen. Ved lav hastighed kan du oftere nøjes med at rulle et vindue ned.
Oplad hellere din telefon eller laptop derhjemme end i bilen. Forskellen er lille, men over et helt år tæller enhver besparelse med, særligt for dem der kører mange kilometer.
Hvor meget kan du realistisk spare?
Eco-køretræninger rapporterer typisk besparelser på 10 til 20 procent hos bilister, der justerer deres kørestil. For en person, der eksempelvis tanker 80 liter om måneden, kan det hurtigt blive til adskillige hundrede kroner om måneden.
Den der accelererer roligt, skifter gear fornuftigt og holder bilen i god stand, kan på årsbasis spare mange tusinde kroner uden at køre færre kilometer.
Det kan betale sig at bruge et par ture som bevidste "testture". Vær opmærksom på dit omdrejningstal, planlæg opbremsninger i god tid, og eksperimenter med forskellen mellem kørsel med og uden fartpilot på kuperede strækninger. Den der efterfølgende aflæser gennemsnitsforbruget på bordcomputeren, ser typisk en effekt allerede inden for en uge.
For dem der ønsker at gå et skridt videre, findes der specialiserede kurser i brændstoføkonomisk kørsel, som indimellem betales af arbejdsgivere eller leasingselskaber. Disse kurser giver personlig feedback, herunder præcis hvordan du finder det mest gunstige omdrejningstal i netop din bil, og hvilke vaner i din nuværende kørestil der koster mest brændstof.
