Det gør dig ikke automatisk doven – det kan faktisk vise noget bemærkelsesværdigt stærkt
Mange mennesker skammer sig over deres tilbøjelighed til at skubbe alt til i morgen. Alligevel viser nyere psykologisk forskning, at systematisk udsættelse nogle gange hænger sammen med større kreativitet, bedre evne til problemløsning og en betydelig portion frustrationstolerancen.
Prokrastinering er ikke altid dovenskab
I hverdagssproget lyder "prokrastinering" som en karakterfejl. Den person, der "igen ikke er færdig", stemples hurtigt som umotiveret. Men psykologer nuancerer dette billede mere og mere.
I en undersøgelse ledet af psykolog Lauren Saling, offentliggjort i fagbladet New Ideas in Psychology, sammenlignede forskere mennesker, der gerne går i gang med opgaver med det samme, med mennesker, der udsætter starten. Dem der udsatte, klarede sig bemærkelsesværdigt godt på logiske tænkeopgaver og tests for såkaldt divergent tænkning – evnen til at finde flere, uventede løsninger på ét problem.
Prokrastinering kan gå hånd i hånd med en udforskende tankegang: først undersøge bredt, derefter vælge – og dermed nogle gange træffe klogere beslutninger.
Deltagerne med mere udsættelsesadfærd viste desuden en bedre håndtering af frustration. Hvor "hurtige startere" ofte oplever spænding ved åbne ender, kan dem der udsætter, tolerere denne usikkerhed længere. Den plads ser ud til at give hjernen tid til at blive ved med at afveje alternativer.
Hvorfor nogle mennesker bevidst venter
Ifølge undersøgelsen betyder udsættelse langtfra altid, at nogen ikke tør eller ikke vil arbejde. Mange der udsætter, er faktisk i gang med en masse i mellemtiden: indsamler information, sammenligner muligheder og spiller scenarier igennem i hovedet.
Den udsættelse kan være strategisk. Den der ikke kaster sig direkte ud i udførelsen, bevarer overblikket over det store billede længere. Det gør det lettere at opdage ulogiske skridt og overilede beslutninger. Tænk på det som en skakspiller, der ikke straks rykker en brik frem, men først overvejer tre mulige spillerunder.
Psykologer peger dog på en bagside. Mennesker der ekstremt hurtigt går fra orientering til handling – nogle gange kaldet "pre-krastinere" – får nemt opgaver af hånden. Men til gengæld øges risikoen for sjusket arbejde og fejl. Den langsomme tænker i sidlinjen virker passiv, men kan i bagklogskabens lys have handlet mere effektivt.
Aktive og passive udsættere: to helt forskellige profiler
Forskere skelner skarpt mellem to typer udsættere: aktive og passive. Disse grupper opfører sig nogle gange ens på overfladen, men det der sker under overfladen, er meget forskelligt.
- Passiv udsætter: føler sig blokeret, bekymrer sig meget, oplever skyldfølelse og bliver lammet.
- Aktiv udsætter: venter bevidst, bruger tiden til at lade idéer modnes og arbejder ofte særligt skarpt lige før deadline.
Passiv udsætter: fastlåst i skyldfølelse og tvivl
Den passive variant skubber opgaver foran sig på grund af stress, præstationsangst eller en diffus fornemmelse af "jeg ved ikke, hvor jeg skal starte". I stedet for kreative idéer giver det primært spænding. Personen stirrer i det uendelige på en tom skærm, laver to-do-lister over to-do-lister og føler sig kun dårligere, jo nærmere deadline kommer.
Denne type udsættelsesadfærd hænger oftere sammen med søvnproblemer, lav selvværd og overdreven bekymring. Bremsen sidder da ikke i en gennemtænkt plan, men i en slags mental kortslutning.
Aktiv udsætter: kreativ planlægger med jernstærke nerver
Den aktive udsætter udsætter også – men som strategi. Denne person mærker spænding, men kan rumme den. De første dage går med at indsamle idéer, tale med andre og skitsere alternativer. Først når presset stiger, skifter han eller hun over i en kort, meget fokuseret produktionsfase.
Psykolog Susan Krauss Whitbourne beskriver, hvordan denne arbejdsmåde skaber plads til "baggrundsbehandling": hjernen arbejder stille og roligt videre, selv mens du gør andre ting i mellemtiden. Netop denne ubevidste bearbejdning af idéer kan resultere i mere originale løsninger.
Ikke enhver udsætter er en lammet tvivler – nogle er tværtimod risikokloge tænkere, der venter på det rette øjeblik til at slå til.
Hvordan udsættelsesadfærd kan blive en fordel
Udsættelse bliver først en styrke, når du forstår og styrer den. Den der bevidst forholder sig til sin egen tilbøjelighed til at vente, kan bruge den som kreativ motor i stedet for som en bremse.
Arbejd med to deadlines i stedet for én
En praktisk teknik fra psykologien er at arbejde med en dobbelt tidsfrist. Det hjælper især aktive udsættere, men kan også give passive udsættere noget at holde fast i.
| Tidspunkt | Formål |
|---|---|
| Tidlig, "falsk" deadline | Lade idéer opstå, indsamle muligheder, vælge retning. |
| Reel slutdeadline | Beslutte, udføre, afslutte uden at skifte kurs igen. |
Med dette tidlige mellemtrinspunkt føles opgaven mindre uklar. Du må godt tvivle, men ikke i det uendelige. Samtidig tvinger det dig til at have noget på papir, allerede inden den egentlige deadline nærmer sig.
Lyt til, hvad din udsættelse forsøger at fortælle dig
Psykologer påpeger, at udsættelsesadfærd ofte sender et signal. Den der hele tiden skubber den samme opgave foran sig, kan spørge sig selv, hvad der gemmer sig bag det. Mulige årsager:
- Mangel på mening: opgaven føles nytteløs eller er langt fra dine værdier.
- Frygt for bedømmelse: angst for at andre afviser dit arbejde, eller at du ikke lever op til forventningerne.
- Uklar opgave: du ved simpelthen ikke, hvor du skal starte, eller hvornår det er "godt nok".
Ved at genkende dette underlag forvandles udsættelse fra fjende til informationskilde. Måske skal opgaven defineres skarpere, måske skal du bede om hjælp, eller måske skal du være ærlig om, at et projekt ikke længere passer til dig.
Praktiske tips til at drage sund fordel af udsættelsesadfærd
Den der vil udnytte fordelene ved at udsætte uden at ende i kaos, kan eksperimentere med nogle konkrete vaner.
Smalle rammer, stor frihed
Mange aktive udsættere fungerer godt inden for stramme, men enkle spilleregler. For eksempel:
- Maksimalt to gange om dagen flytte en opgave – herefter skal der startes et sted.
- Ved hver opgave straks notere ét første mini-skridt, uanset hvor lille det er.
- Planlægge korte "tænkeblokke": 20 minutter kun til at generere idéer, ikke til at udføre dem.
På den måde forbliver der plads til at skubbe rundt og tænke, men der skabes alligevel fremgang. Udsættelsen bliver da ikke til endeløs nølen, men en del af en rytme.
Mærk forskellen mellem kreativ spænding og lammende stress
En nyttig øvelse er at skrive kort ned dagligt i flere uger: udsætter jeg af nysgerrighed, eller af frygt? Det hjælper med at lære at skelne mellem sund spænding – som ofte giver energi – og stress, der tværtimod tømmer dig.
Opdager du, at udsættelse primært udmatter dig, er det tid til at arbejde med de underliggende årsager: planlægge klarere, opdele opgaver i mindre dele, justere forventninger eller søge professionel hjælp, hvis angst eller perfektionisme tager overhånd.
Større greb om din egen tænkestil
Udsættelsesadfærd berører større spørgsmål om, hvordan man tænker og arbejder. Mennesker der lader der gå tid mellem første idé og udførelse, viser sig ofte at være stærkere til at kombinere information, se alternative veje og tolerere tvivl. Inden for kreative erhverv, strategi, videnskab eller arkitektur betragtes det netop som en værdifuld færdighed.
Samtidig kræver en sådan stil stærke rammer: klare prioriteter, grænser for, hvor meget man må skubbe, og villighed til i tide at skifte fra tænkning til handling. Den der finder denne balance, forvandler ryktet som "altid for sent" til noget helt andet: en person der tænker roligt, kritisk og originalt, inden han eller hun slår til.
