Hvad sælgerne tier stille om, når de sælger dig snekæder
Stadigt flere bilister anskaffer sig snekæder til vinteren – men de færreste aner, hvilke problemer og skjulte omkostninger der faktisk følger med købet.
Skal du køre i bjergene eller bare være forberedt på en hård vinter, får du hurtigt rådet om at smide et sæt snekæder i bagagerummet. Butikker fremstiller dem som uundværlige og nemme at bruge. I virkeligheden er historien langt mere kompliceret. Bag den blanke emballage gemmer sig ubehag, slid og risici for både bil og fører.
Montering langs vejen: stress, kulde og snavsede hænder
Snekæder ser overskuelige nok ud på æsken, men langs en snedækket bjergvej kan monteringen hurtigt udvikle sig til et lille mareridt. Du står skævt på nødsporet, frosten bider, og fingrene føles som pølser af træ.
Teorien lyder sådan: du lægger kæden bag hjulet, trækker den frem og klikker det hele på plads. Virkeligheden ser anderledes ud. Kæden forskydes, spænderne sidder fast, du skal flytte bilen en halv meter frem og tilbage – og undervejs ender dine bukser i mudder og snevand.
Det går kun rigtigt hurtigt med at montere snekæder, hvis du har øvet dig derhjemme flere gange – i mørket og med handsker på.
Mange modeller kræver desuden, at du efterspænder kæden, tjekker spændingen eller endda omplacerer den efter blot et par meters kørsel. Det betyder endnu en omgang med at bukke sig ned langs en potentielt trafikeret og glat vej. Det er ikke bare ubehageligt – det er direkte farligt, når andre køretøjer passerer med centimeters afstand.
Ikke alle biler må bruge snekæder
Langt fra alle moderne biler er uden videre egnede til klassiske stålsnekæder. Det gælder især modeller med:
- store aluminiumsfælge
- smalle hjulhuse
- sport- eller sænkede undervogne
- brede sommer- eller helårsdæk
Kæden kan ramme hjulhuset, affjedringen eller bremseslangerne – eller beskadige sensorerne i køreassistentsystemer som ABS og ESP.
I bilens instruktionsbog står der som regel præcist, om kæder er tilladt, og i givet fald på hvilken aksel og i hvilken størrelse. Alligevel hævder sælgere i butikkerne ofte, at et såkaldt "universelt" sæt bare passer, så længe dækstørrelsen stemmer overens.
Et sæt kæder kan teknisk set være perfekt udført, men alligevel være fuldstændig uegnet til netop din bil – det opdager du først, når skaden er sket.
Tjek altid instruktionsbogen og se på kædeproducentens hjemmeside, om din bil er opført på listen over egnede modeller. Er du i tvivl, bør du vælge et alternativt system frem for stålkæder.
Kørsel med kæder: vibrationer, støj og lav hastighed
Selv når alt sidder korrekt, mærker du en tydelig forandring i bilen. Rattet vibrerer, undervognen bumper, og ved hvert hjulomløb mærker du kæden banke mod vejbanen. Det er normalt – men behageligt er det ikke, særligt ikke i en bil, der normalt kører nærmest lydløst.
Dertil kommer, at maksimalhastigheden falder markant. Afhængigt af kædetypen gælder typisk følgende:
| Anvendelsestype | Anbefalet maksimalhastighed |
|---|---|
| Bymæssige bjergveje | 30 km/t |
| Motorvejslignende bjergstrækninger | 40–50 km/t |
Kører du hurtigere, risikerer du, at kæden brækker, løsner sig eller slår ind i hjulhuset. Beskadigede skærme, ødelagte bremseslanger eller en flækket kofanger er i så fald et meget reelt scenarie.
Hurtigt slid på halvsnedækkede veje
Sælgere fremhæver tit stålkædernes holdbarhed, men snekæder slides overraskende hurtigt ned, når der er mindre sne på vejen. Særligt på strækninger, hvor snestrimler skifter med bart asfalt, gnider metalskærverne mod det hårde underlag ved hvert eneste hjulomløb.
Det viser sig blandt andet ved:
- stadigt tyndere skærver i kæden
