Hunde på intensivafdelingen – et videnskabeligt eksperiment
På et fransk universitetshospital sker der i disse dage noget usædvanligt: Hunde bevæger sig gennem gangene på intensivafdelingen. Ikke som terapihunde i traditionel forstand, men som en gammel ven, der stikker hovedet inden for.
I Clermont-Ferrand har et hold af læger og forskere sat gang i noget, der for mange syge mennesker virker utænkeligt. Alvorligt syge intensivpatienter bliver genforenet med deres egen hund – midt iblandt drop, pibende monitorer og respiratorsystemer. Det sker ikke af sentimentalitet, men som led i et stringent videnskabeligt studie, der skal dokumentere, om sådanne besøg er både sikre og meningsfulde.
Intensivafdelingen som et brud med hverdagen
En indlæggelse på intensivafdelingen føles for mange patienter som et hårdt og pludseligt brud med den verden, de kender. Dagslyset forsvinder bag gardiner, maskinerne overtager døgnets rytme, og pårørende har ofte kun begrænset adgang.
Mange mister fornemmelsen for tid og føler sig afskåret fra alt, hvad der er dem nært og velkendt. Det er præcis dét, der satte lægerne ved universitetshospitalet i Clermont-Ferrand i gang med at tænke: Kan det velkendte – i dette tilfælde ens egen hund – gøre den svære periode lettere at bære?
Det kliniske studie, de har igangsat, bærer navnet PET in Intensive Care Unit – eller Pets Enhancing Therapeutics in Intensive Care Units.
Det centrale spørgsmål: Kan et kontrolleret besøg af patientens egen hund mærkbart forbedre det følelsesmæssige og psykiske velvære hos intensivpatienter?
Fra mavefornemmelse til målbare resultater
Forskerne trækker på årelanges erfaringer fra sygeplejersker og pårørende, som længe har haft en fornemmelse af, at et dyr skaber ro, dæmper angst og får patienter til at føle sig som mennesker igen. Indtil nu har der dog primært eksisteret anekdotisk evidens, spredte initiativer og rørende enkelthistorier – men næsten ingen hård data.
Studiet foregår på tre intensivafdelinger: en almen voksen-intensivafdeling, en neurointensiv plejeafdeling samt en medicinsk-kirurgisk intensivafdeling. Projektet udspringer af ph.d.-forskningen hos læge og forsker Adèle Gauthier, under vejledning af professor Matthieu Jabaudon og med støtte fra afdelingen for klinisk forskning og innovation.
Målet er klart defineret
Forskerholdet ønsker at tage skridtet fra "vi tror, det hjælper" til "vi kan dokumentere, hvad det gør". Når den praktiske gennemførlighed er fastslået, vil efterfølgende undersøgelser se nærmere på effekterne på blandt andet:
- Angst og uro hos patienten
- Psykisk velvære under indlæggelsen
- Patienternes oplevelse af tryghed og tilknytning
Det er et pionerprojekt, der kan ændre måden, vi tænker intensive care-pleje på – ved at bringe det mest menneskelige af alt med ind i en af hospitalets mest kliniske omgivelser.
