En mild, våd vinter har givet tigermyggen et forspring
For mange mennesker føles det tidligt på året – men eksperter advarer om, at sæsonen denne gang starter med et markant forspring. En mild og regnfuld vinter har skabt ideelle betingelser for tigermyggen til at udvikle sig med lynets hast. Den der ikke handler nu i haven eller på balkonen, risikerer en regulær plage om få uger.
Den forgangne vinter var præget af milde temperaturer og megen nedbør med få langvarige frostperioder. Ifølge myggeeksperter er netop det slags vejr, som tigermyggen trives i. I visse regioner er der allerede i slutningen af februar fundet larver – noget der indtil for nylig var helt usædvanligt.
Tigermyggen er ikke længere en fremmed gæst i Europa. Siden begyndelsen af dette århundrede har insektet bredt sig år for år, hjulpet på vej af stigende temperaturer og øget international handel. Hvor arten tidligere primært dukkede op i Sydeuropa, ses den nu langt længere mod nord – også i bymiljøer.
Tigermyggen behøver ikke en sump. En glemt vandkande, en skål under en blomsterpotte eller et tilstoppet nedløbsrør er mere end nok.
Fordi vores vintre bliver mildere, overlever flere æg de kolde måneder. Når foråret sætter ind, er der derfor straks en stor reserve klar til at klække.
Sådan overvintrer tigermyggen – og derfor er den så hurtigt tilbage
Tigermyggen opererer med en slags dvalestand. Om efteråret lægger hunnerne op til 150 æg ad gangen langs de tørre kanter af små vandreservoirer: spande, underkopper, regnvandstønder, fuglebade og legetøj til børn. Disse æg klarer sig fint mod kulde og udtørring.
"Startsignalet" for den nye generation udløses, når to enkle betingelser er opfyldt:
- Maksimumtemperaturen ligger flere dage på eller over 15 grader.
- Det regner, eller der samler sig vand i skåle og fordybninger på anden vis.
På det tidspunkt kommer æggene massivt i kontakt med vand. På blot cirka en uge udvikler et æg sig til en voksen myg, der kan stikke. Det kan derfor se ud, som om myggene dukker op "ud af det blå" efter én mild og regnfuld uge.
Tigermyggen er bemærkelsesværdigt stedfast. Den holder sig typisk inden for 100 til 150 meter fra det sted, hvor den er klækket. Det betyder, at den myg, der stikker dig i anklen, sandsynligvis er vokset op i din have eller naboens. Store vandflader, grøfter og søer er ofte mindre interessante for denne art – den foretrækker netop de små, oversete vandsamlinger.
Nu er det tid til at handle – ikke vente til sommeren
Den hyppigste fejl er at vente, til man begynder at få stik. Da er ynglesæsonen allerede i fuld gang, og bestanden er sværere at begrænse. Myggeeksperter knytter derfor startpunktet for indsatsen til det øjeblik, termometeret igen nærmer sig 15 grader.
Den der venter til juni, er for sent ude. Gevinsten hentes i det tidlige forår – så snart det begynder at føles behageligt udenfor.
Praktiske tommelfingerregler for, hvornår du skal være på vagt:
- Fra den første milde periode om foråret: så snart det er omkring 15 grader i flere dage, begynder æggene at vågne.
- Efter hvert kraftigt regnskyl: tjek have, altan og indkørsel for vandpytter og fyldte beholdere.
- Fra april til og med november: gør det til en ugentlig rutine at fjerne stillestående vand.
- Før og efter ferier eller weekendture: tjek ekstra grundigt, da vand kan samle sig ubemærket i dit fravær.
Da æggene kan overleve en hel vinter, begynder kampen altså ikke i juli ved grillen, men allerede i overgangen fra vinter til forår.
Gør din have myg-uvenlig på ti minutter
Den mest effektive foranstaltning koster hverken megen tid eller penge: fjern stillestående vand. Det sker desværre ofte for sent eller ikke grundigt nok. En hurtig men systematisk runde rundt om huset eller på balkonen kan gøre hele forskellen mellem et par stik og en regulær plage.
Sådan laver du din egen "myggeinspektion" trin for trin
Gå en runde inden for cirka 20 meters afstand fra din bolig, og kig efter alt, hvor vand kan stå. Tænk på:
- Underkopper under blomsterpotter
- Spande, regnvandstønder og vandkander
- Foden på en parasol eller tørrestativ fyldt med vand
- Børneplanschepøler og legetøj udenfor
- Folder i presenninger eller kanter på trampoliner
- Drikkeskåle til husdyr i haven
Tøm alle disse vandreservoirer, lad dem tørre eller stil dem på hovedet. Hvor underkopper er nødvendige, kan du fylde dem med fugtig sand i stedet for vand. Planter får stadig tilstrækkelig fugt, men myggene kan ikke lægge larver der.
Vand, som ikke kan undgås – som en dam – kræver lidt mere opmærksomhed. Regelmæssig cirkulation med en pumpe eller udsætning af fisk, der spiser larver, hjælper med at holde antallet nede. Regnvandstønder kan lukkes med et tætsiddende låg eller finmasket net.
Hvad kan du ellers gøre mod stik og gener?
At tage fat om kilden ved at fjerne stillestående vand er det vigtigste. For mange er det dog ikke nok – de ønsker også færre stik i mellemtiden. Her kommer supplerende foranstaltninger ind i billedet.
Teknik og adfærd: kombinationen virker bedst
Stadig flere husstande bruger særlige fælder, der efterligner tilstedeværelsen af et menneske. De arbejder typisk med CO₂, varme og duftstoffer for at tiltrække og opsuge især hunmyg. Sådanne apparater kan gradvist reducere trykket omkring en bolig – særligt hvis naboerne også deltager.
Beskyttelse på huden er fortsat værdifuld. Midler med stoffer som DEET, icaridine eller citrodiol giver midlertidig beskyttelse, især tidlig morgen og sen eftermiddag, hvor tigermyggen er mest aktiv. Lange, lyse klæder hjælper også med at begrænse antallet af bid.
I tætte buske og høj, uigennemtrængelig beplantning gemmer voksne myg sig gerne for sol og vind. Ved at udtynde buske en smule og undgå ekstremt højt græs gør du omgivelserne mindre attraktive som hvilested.
Sundhedsrisici og muligheder for at forebygge problemer
Tigermyggen er ikke kun generende. Arten kan overføre virus som dengue, chikungunya og zika. I dele af Sydeuropa har der allerede været lokale udbrud, efter at rejsende bragte disse virus med sig hjem. I områder, hvor tigermyggen etablerer sig, vokser risikoen for sundhedsproblemer i de varme årstider.
Samtidig giver tigermyggens levevis også en mulighed: fordi den er så afhængig af små vandreservoirer i haver og på altaner, kan omgivelserne ved boliger gøres langt mindre attraktive med relativt enkle tiltag. Kommuner og sundhedsmyndigheder peger i stigende grad på, at kvartersaktioner gør en forskel. Når hele gader deltager i en ugentlig "vandtjek", falder den lokale bestand mærkbart hurtigere.
For familier med børn kan en sådan kontrol endda blive en fast aktivitet efter et regnskyl: gummistøvler på, en runde i haven, pytter og fyldte beholdere fjernes. Det tager lidt tid, men reducerer antallet af myggelarver betydeligt. I kvarterer, hvor den slags rutiner bliver normen, holder generne sig ofte strukturelt lavere end i områder, hvor ingen bekymrer sig om glemte skåle og tønder.
