Fransk pensionistpar rejser og handler med støtte fra staten og skaber debat

Et ægtepar der næsten aldrig arbejdede – og alligevel modtager over 1.600 euro om måneden

Det handler hverken om en lotterigevinst eller en skjult arv. Det drejer sig om et officielt solidaritetssystem for ældre med lav pension. I 2026 justeres ordningen en smule, men for visse par forbliver den en gavmild redningskrans: tilsammen kan de modtage op mod 1.620 euro om måneden, finansieret næsten udelukkende af staten.

Det pensionistpar, der i Frankrig har sat gang i en heftig diskussion, har knap nok haft officielt lønnet arbejde. De opbyggede derfor næsten ingen pensionsrettigheder. Alligevel lander der måned efter måned mere end 1.600 euro på deres konto – penge, de efter eget udsagn bruger på daglige udgifter, udflugter og endda mindre rejser.

Sådan fungerer solidaritetsydelsen for ældre i 2026

Ordningen blev oprindeligt skabt som en slags minimumsindkomst for ældre. Den er en supplerende ydelse til dem, der har nået pensionsalderen, men ikke tjener nok selv. Staten opgør husholdningens samlede indkomst og udbetaler forskellen op til et lovbestemt loft.

Kernen i parrets situation er netop denne sikkerhedsordning for ældre med begrænsede midler. Ydelsen fylder deres minimale eller ikke-eksisterende pension op til et fastsat minimumsbeløb. For par, der bor sammen, ligger det loft i 2026 på 1.620,18 euro om måneden.

Et par, der tilsammen kun modtager 1.000 euro i pension, kan via solidaritetssystemet få over 600 euro ekstra hver måned.

I praksis betyder det, at par med lave eller ingen pensionsrettigheder – men som opfylder betingelserne – modtager strukturel støtte hver eneste måned. Mens andre ældre kæmper med at betale energiregningen, kan dette par roligt handle ind og tage af sted på ture, som de selv nærmest frækfrit beskriver det: "på statens regning."

Beløb og indkomstgrænser for par

I 2026 gælder følgende maksimumgrænser i Frankrig:

• Enlig ældre: maksimalt 1.043,59 euro om måneden
• Par (uanset om de er gift, registrerede partnere eller samboende): maksimalt 1.620,18 euro om måneden

Det er ikke faste beløb, alle automatisk modtager. Ydelsen er differentieret: staten lægger alle husstandens indkomster sammen og udbetaler derefter forskellen op til maksimumbeløbet.

Parret i eksemplet henter en stor del af deres månedlige budget direkte fra denne ordning. Ydelsen fordeles per partner afhængigt af den enkeltes egne indkomster, men beregningen sker på baggrund af det fælles indkomstloft.

Hvem i et par kan gøre krav på ydelsen?

Grundbetingelsen handler om alder. I de fleste tilfælde skal man være mindst 65 år. I visse situationer kan grænsen være helt ned til 62 år, for eksempel ved:

• anerkendt arbejdsudygtighed
• alvorligt handicap
• status som tidligere krigsveteran

Mindst én af partnerne skal bo i Frankrig det meste af året – minimum ni måneder. Relationens juridiske form spiller ingen rolle: gift, registreret partnerskab eller langvarigt samliv tæller alle med, så længe der er tale om en fælles husstand.

For staten er det den daglige samleven, der tæller – ikke vielsesringen.

Parrets samlede indkomst må ikke overstige grænsen på 1.620,18 euro om måneden. Ligger indkomsten marginalt over grænsen baseret på de seneste tre måneder, kigger man i stedet på de foregående tolv måneder for at tage højde for sæsonarbejde eller midlertidige udsving.

Hvilke indkomster tæller med – og hvilke gør ikke?

Ikke hver eneste euro medregnes i beregningen. Staten ser på strukturelle og formuebaserede indkomster, men lader visse sociale tillæg stå udenfor.

Det der tæller med

• grundpension og supplerende pensioner
• eventuel løn fra fortsat arbejde i sen alder
• lejeindtægter eller andet afkast fra fast ejendom
• indkomst fra opsparing og investeringer

Det der ikke indgår i beregningen

• boligtilskud og boligstøtte
• ydelser til langvarig pleje og støtte ved handicap
• børnerelaterede ydelser og andre familiestøtteordninger
• værdien af den bolig, parret selv bor i

Solidaritetsydelsen kan kombineres med en lille pension eller en efterladtydelse. Det der ikke kan kombineres, er andre minimumsordninger som tillæg til fuldstændig arbejdsudygtige. Er én partner allerede tilknyttet en sådan ordning, kan der opstå behov for at vælge, hvilken løsning der er mest fordelagtig.

Ansøgningsprocessen: meget papirarbejde, men stor effekt

Parret i eksemplet måtte engang igennem en tyk bunke dokumenter – men høster nu frugterne af det hver eneste måned. Ansøgningen sker via pensionsmyndighederne eller kommunen, afhængigt af ansøgernes arbejdshistorik.

Typiske dokumenter, et par skal fremlægge, inkluderer:

• legitimationspapirer og eventuelt opholdsdokumenter for begge partnere
• dokumentation for relationen: vielsesattest, registreret partnerskab eller samlivserklæring
• oversigt over nylige pensionsudbetalinger og øvrige indkomster
• attester for modtagne sociale ydelser, såsom bolig- eller plejestøtte
• bankkontonummer tilknyttet én eller begge partnere

Ydelsen starter normalt fra den første dag i måneden efter, at et komplet dossier er modtaget. Afleverer man et manglende dokument for sent, rykker startdatoen uforvarende frem.

Eftermæle og arv: hvad sker der efter dødsfaldet?

Solidaritetsydelsen ophører ved dødsfald, men kan efterlade en finansiel skygge hos arvingerne. I visse tilfælde kan staten delvist kræve de udbetalte beløb tilbage fra boet.

For dødsfald i 2026 gælder: tilbagekrav kan først ske, når afdødes nettoformue overstiger cirka 108.586 euro – eller 150.000 euro i visse oversøiske områder. Ligger formuen under denne grænse, tilfalder arven fuldt ud de efterladte.

Den der efterlader sig lidt, behøver ikke frygte, at børnene pludselig får statslige regninger i brevkassen.

For par er situationen ekstra følsom: dør én partner og den anden bliver boende i huset, kan et senere salg alligevel bringe formuen over grænsen. En grundig vurdering af boligværdien og øvrige aktiver kan forebygge ubehagelige overraskelser for den næste generation.

Hvorfor nogle par lever bekymringsfrit af ordningen, mens andre ikke bruger deres ret

Det pensionistpar, der gerne fortæller om deres rejser og indkøbsture takket være dette system, illustrerer tydeligt, hvor stærk en minimumsordning kan være. Alligevel gør mange ældre slet ikke brug af den – selv om de ville være berettigede.

• skam over at "hænge ved staten"
• uvidenhed om ordningens eksistens
• frygt for tilbagekrav ved dødsfald
• modvilje mod formularer og administrativt bøvl

For seniorer med lave indkomster kan det alligevel betale sig at kæmpe sig igennem papirarbejdet. Et månedligt tillæg på nogle hundrede euro forandrer hverdagen markant: et varmt måltid, ordentlig opvarmning og lejlighedsvise udflugter kommer pludselig inden for rækkevidde.

Den der tænker frem mod sine ældre år, gør klogt i tidligt at undersøge, hvilke indkomststøtteordninger der findes i ens eget land, hvilke betingelser der gælder, og hvilken indvirkning det har på formue og arv. En snak med en socialrådgiver, pensionsrådgiver eller det lokale borgerservice kan rydde misforståelser af vejen og sikre, at rettigheder ikke går ubrugte i årevis.