Mens Bali bugner af turister
Mens Bali flyder over med besøgende og Maldiverne for længst har mistet sin eksklusivitet, gemmer der sig tusindvis af kilometer væk en øgruppe, der stadig er nærmest ukendt: Anambas-øerne. Et virvar af koraller, sandbanker og grønne bakker, hvor man kan sejle i timevis uden at møde en eneste anden båd.
Hvor ligger Anambas-øerne egentlig?
Anambas-øerne ligger i det Sydkinesiske Hav, klemt inde mellem Malaysia og Borneo. Formelt tilhører de Indonesien, men geografisk set er de usædvanligt afsides beliggende. Øgruppen består af cirka 250 øer og småøer, spredt over et stort havområde med roligt og klart vand.
De fleste rejsende flyver til Jakarta, Bali eller Lombok og overser fuldstændig denne afkrog af landet. Selv mange indonesiere har aldrig sat deres ben der. Det giver området en fornemmelse af at være et ægte hvidt felt på kortet.
Anambas-øerne er blandt de meget få tropiske destinationer i Asien, hvor man stadig kan have en strand helt for sig selv.
Et landskab der konstant skifter farve
Charmen ved Anambas ligger i kombinationen. Vandet har den næsten uvirkelige turkisblå farve, man kender fra luksusrejsekataloger – men her er der hverken infinity pools eller rækker af strandparasoller. Snesevis af bugter er kun tilgængelige med båd og gemmer sig bag klippeblokke og junglebevoksede skråninger.
Tidligt om morgenen kan man se, hvordan solen langsomt oplyser lagunerne. Midt på dagen er vandet nærmest gennemsigtigt, og om aftenen dykker farven ned i en mørkeblå tone med gyldne reflekser. Hvert lysskifte synes at fremkalde en ny ø.
Visse steder rager høje, uregelmæssige klippeformationer op af havet, som om nogen tilfældigt havde placeret dem der. Bag dem rejser sig tæt tilgroede bakker. Kombinationen af koraller, klipper og jungle giver området et råere præg end de fleste andre tropiske destinationer.
Kun en brøkdel af øerne er beboede
Af de cirka 250 øer er blot omkring 25 faktisk befolkede. Resten består af urørt jungle, mangrove, koralrev og forladte sandstrande. Ingen hoteller, ingen strandklubber, ingen håndklæder der allerede klokken syv om morgenen markerer en liggestol.
Tager man ud på vandet med en lokal båd, mærker man straks, hvor tomt området føles. Bugter, hvor man kun hører fugle og bølger. Sandbanker der kun kommer til syne ved ebbe. For mange rejsende er kontrasten til travle øer som Bali en sand lettelse.
Liv på pæle over vandet
På de øer, der rent faktisk er beboede, udspiller livet sig bemærkelsesværdigt ofte over selve vandoverfladen. Træhuse er bygget på pæle og forbundet med gangbroer og smalle broplanker. Børn løber over dem i sandaler, mens fiskere reparerer garn eller forbereder næste sejltur.
De fleste familier lever stadig primært af havet. Fisk, blæksprutte og skaldyr udgør grundlaget i køkkenet. Både bygges stadig ved hjælp af traditionelle metoder, ofte på stranden, planke for planke, uden store værfter eller moderne maskiner.
Den, der lægger til kaj her, træder ind i et liv, der på mange måder ikke har ændret sig i årtier.
Hvorfor så få turister finder vej hertil
At Anambas-øerne forbliver relativt tomme, handler ikke om manglende skønhed – det handler udelukkende om tilgængelighed. Der er ingen direkte internationale flyforbindelser. Rejsende er nødt til at kombinere: først fly til en større by, derefter en regional flyvning eller en lang bådtur, og sommetider endnu en mindre færge.
Store hotelkæder er da heller ikke til stede. Der findes nogle få enkle guesthouses og mindre resorts, ofte drevet af lokale familier eller små iværksættere. Den der søger store spa-anlæg og shopping malls, er havnet det forkerte sted.
- Ingen direkte internationale flyvninger til øgruppen
- Begrænset antal overnatningssteder, primært i lille skala
- Næsten intet natteliv eller større underholdningstilbud
- Dårlig eller svingende internetforbindelse på mange øer
Det er netop disse praktiske barrierer, der holder masserne væk. For den rejsende, der er villig til at bruge lidt ekstra tid på transporten, er belønningen til gengæld en ro og stilhed, der er blevet sjælden i resten af Sydøstasien.
Charmen og ulemperne ved et uberørt paradis
Den der rejser til Anambas, må acceptere, at komfort ikke er en selvfølge. Restaurantudvalget er sparsomt, hæveautomater er sjældne, og strømmen går stadig regelmæssigt på visse øer. Transport mellem øerne kræver planlægning, da færgeforbindelser er sjældnere og til tider vejrafhængige.
For eventyrlyste rejsende er det netop det tillokkende. Man planlægger løsere, tilpasser sig havets og vejrets rytme. En ekstra dag på en ø, fordi båden ikke sejler, hører med til oplevelsen.
Turismen er stadig i sin vorden. Det giver spontane møder, men stiller også krav til besøgendes adfærd. De lokale samfund er sjældent vant til større strømme af turister, og små hensyn – ingen affald, passende påklædning i landsbyerne, ingen droner henover folks huse – gør en stor forskel.
Hvad man kan lave her
Langt de fleste aktiviteter kredser om vand og natur. Korvalrevene rundt om de forskellige øer tiltrækker snorklere og dykkere. Farverige fisk, søstjerner og af og til en skildpadde er ingen sjældenhed. Fordi der er så lidt båltrafik, forbliver vandet bemærkelsesværdigt klart.
| Aktivitet | For hvem |
|---|---|
| Snorkling og dykning | Rejsende der roligt vil opleve koraller og fisk uden folkemængder |
| Øhop med lokal båd | Den der vil besøge forskellige strande og bugter |
| Vandring til udsigtspunkter | Naturelskere der ønsker korte hikes med panoramaudsigt som belønning |
| Overnatning i enkle homestays | Rejsende der er nysgerrige på det daglige ølivs rytme |
På visse øer fører smalle stier op ad bakkerne, hvorfra man kan se ud over snesevis af små øer, der ligger som grønne prikker i havet. En simpel bungalow med ventilator og hængekøje føles pludselig mere luksuriøs end mange fem-stjernede resorts.
Hvor længe forbliver det så stille her?
Øgruppen befinder sig ved et vendepunkt. Lokale myndigheder undersøger muligheder for at øge turismens bidrag til økonomien uden at miste øernes særpræg. Der er planer om bedre forbindelser og muligvis nye, mindre overnatningssteder.
Med den voksende opmærksomhed på sociale medier og i rejseguider lurer en forandring lige om hjørnet. Et enkelt populært billede af en tom lagune kan være nok til at sætte den første bølge af nysgerrige rejsende i gang.
Det store spørgsmål er ikke om Anambas-øerne bliver mere kendte, men i hvilken fart og på hvilke betingelser det sker.
Praktiske råd til rejsende
Den der seriøst overvejer en tur til disse øer, bør forberede sig grundigere end til en almindelig strandferie. Ikke alle øer har lægefaciliteter, og oplysninger på nettet kan være forældede eller ufuldstændige.
Her er nogle råd, der går igen blandt erfarne rejsende til afsides øgrupper:
- Undersøg på forhånd, hvordan du kommer mellem de forskellige øer, og hvilke dage bådene sejler.
- Tag tilstrækkeligt kontant med – hævemulighederne er begrænsede.
- Forvent ikke europæisk standard for hygiejne og komfort, særligt ikke i homestays.
- Rejs uden for regnsæsonen for roligere hav og bedre sigtbarhed under vandet.
Hvorfor steder som dette bliver stadigt sjældnere
Verden over stiger antallet af mennesker, der har råd til at rejse langt. Destinationer, der for ti år siden var nichebetonede, figurerer nu på talrige toplister. En øgruppe som Anambas, med relativt urørt natur og lav turisttæthed, er derfor ved at blive en udsætningstruet art.
Samtidig er der muligheder. Hvis regionen satser på småskalabaseret og bæredygtig turisme, kan det unikke præg bevares, mens lokale samfund stadig nyder godt af det. Rejsende spiller en direkte rolle ved bevidst at vælge lokale guider, små overnatningssteder og en respektfuld adfærd.
Den der længes efter tropisk vand, palmer og stilhed, men er mæt af overfyldte hotspots, finder i Anambas-øerne præcis den sjældne fornemmelse, mange savner: følelsen af at ankomme et sted, hvor klokken går en smule langsommere end derhjemme. Og hvor man stående på en øde strand et øjeblik tvivler på, om man nu også skal fortælle alle sine venner om det.
