Millioner af journaler afslører et bekymrende mønster
Forskere har gennemgået millioner af patientjournaler og opdaget, at mennesker med psykiske lidelser — særligt dem der har fået medicin i årevis — markant oftere dør uventet af hjertestop. Det rejser et centralt spørgsmål: skyldes det medicinen, selve sygdommen, eller en kombination af begge?
Hvad er pludseligt hjertestop egentlig?
Pludseligt hjertestop opstår, når hjertet abrupt holder op med at slå uden nogen tydelig advarsel. Blodet når ikke længere frem til hjernen og lungerne, personen mister hurtigt bevidstheden og holder op med at trække vejret. Uden øjeblikkelig genoplivning er det næsten altid dødeligt.
Sådan en fatal hændelse kan ske under sport, en gåtur eller blot mens man sidder i sofaen. Det rammer både unge og ældre, mænd og kvinder — også folk der kort forinden følte sig nogenlunde raske.
- Hos unge under 40 år handler det ofte om en medfødt fortykkelse af hjertemusklen eller en elektrisk forstyrrelse.
- Hos ældre skyldes det hyppigere forsnævrede blodkar omkring hjertet (kranspulsårerne).
- På tværs af alle aldersgrupper skiller mennesker med alvorlige psykiske lidelser sig ud som en særlig risikogruppe.
Mennesker med svære psykiske problemer har cirka dobbelt så stor risiko for uventet at dø af hjertestop sammenlignet med den øvrige befolkning.
Dansk studie: hvor stor er risikoen ved antidepressiva?
Danske forskere analyserede samtlige dødsfald i 2010 blandt borgere mellem 18 og 90 år. Ved hjælp af dødsattester og obduktionsrapporter fastlagde de, i hvilke tilfælde der var tale om pludseligt hjertestop med dødelig udgang.
Derefter koblade de disse oplysninger sammen med medicinbrug fra de forudgående tolv år. En person talte som "eksponeret for antidepressiva", hvis der var udskrevet mindst to recepter i samme år. Det resulterede i tre grupper:
- Ingen brug af antidepressiva
- Brug i mellem 1 og 5 år
- Brug i 6 år eller derover
Af de 4,3 millioner danske indbyggere havde 643.999 personer brugt antidepressiva. I alt blev 45.703 dødsfald registreret, hvoraf 6.002 skyldtes pludseligt hjertestop. Blandt disse fatale hjertestop tilhørte 1.981 af ofrene den gruppe, der havde brugt antidepressiva.
Afhængigt af alder og psykisk diagnose viste det sig, at risikoen for pludseligt hjertestop i denne gruppe var cirka 1,8 til over 6 gange højere end i den generelle befolkning.
Alder og behandlingens varighed spiller en afgørende rolle
Da forskerne korrigerede for alder, køn og andre sygdomme, trådte et tydeligt mønster frem: jo længere en person har brugt antidepressiva, desto højere er risikoen for et dødeligt hjertestop.
Risiko ved 1 til 5 års brug
Personer der havde brugt antidepressiva i 1 til 5 år, havde i gennemsnit 56 procent højere risiko for pludseligt hjertestop sammenlignet med folk uden antidepressiva i journalen.
Særligt unge voksne skilte sig ud:
- Aldersgruppen 30–39 år: cirka 3 gange så høj risiko for pludseligt hjertestop ved 1–5 års brug.
- Aldersgruppen 50–59 år: cirka 2 gange så høj risiko ved 1–5 års brug.
Risiko ved 6 års brug eller derover
I den gruppe der havde brugt antidepressiva i mindst 6 år, blev effekten endnu tydeligere:
- I gennemsnit 2,2 gange så høj risiko for pludseligt hjertestop sammenlignet med personer uden antidepressivabrug.
- Hos 30–39-årige steg det til cirka 5 gange så høj risiko.
- Hos 50–59-årige var risikoen cirka 4 gange så høj.
I de ældre aldersgrupper så forskellene lidt mindre ud, men var stadig tydelige. Hos 70–79-årige lå risikoen for pludseligt hjertestop cirka 1,8 gange højere ved 1–5 års brug og 2,2 gange højere ved 6 år eller derover.
Patienter med skizofreni udgjorde den højest belastede risikogruppe: deres risiko for et pludseligt dødeligt hjertestop var anslået 4,5 gange højere end hos mennesker uden en alvorlig psykisk lidelse.
Er antidepressiva selv den skyldige?
Studiet viser en klar sammenhæng mellem brug af antidepressiva og en forhøjet risiko for pludseligt hjertestop — især ved langvarigt brug. Alligevel tillader undersøgelsens design ikke at pege på én enkelt årsag.
Flere mulige forklaringer fletter sig ind i hinanden:
- Selve depressionen: mennesker med alvorlige depressioner er oftere overvægtige, ryger mere, bevæger sig mindre og søger læge for sent, hvilket svækker hjertets sundhed.
- Medicationens bivirkninger: visse præparater påvirker hjerterytmen og forlænger det såkaldte QT-interval, hvilket kan udløse rytmeforstyrrelser.
- Metaboliske effekter: bestemte antidepressiva medfører vægtøgning, forhøjet blodtryk og forstyrret blodsukker, som samlet øger den hjerte-kar-relaterede risiko.
- Kombination med anden medicin: mange med psykiske lidelser får også antipsykotika eller beroligende midler, der ligeledes kan påvirke hjertet.
Forskerne skelede i denne analyse ikke mellem forskellige typer antidepressiva. Præparater som SSRI'er, tricykliske antidepressiva og MAO-hæmmere blev behandlet under ét, selvom deres effekt på hjertet kan variere betydeligt.
At holde op med antidepressiva er ingen god løsning
Kardiologer og psykiatere understreger, at disse resultater ikke er en grund til bare at stoppe med antidepressiva. Ubehandlet depression er i sig selv en risikofaktor for hjertet — blandt andet via stresshormoner, usunde vaner og manglende opmærksomhed på fysiske symptomer.
En velafstemt behandling kan forbedre livskvaliteten og faktisk hjælpe folk til at spise sundere, bevæge sig mere og overholde deres medicinske aftaler.
Den der stopper brat med denne type medicin, risikerer tilbagefald i en svær depression eller angstlidelse. Derudover kan abstinenssymptomer opstå, såsom søvnløshed, hjertebanken og ekstrem uro.
For dem der er bekymrede, ligger løsningen i en samtale med den behandlende læge — ikke i et pludseligt stop. Sammen kan man vurdere:
- om præparatet og doseringen stadig passer til de nuværende symptomer
- om der findes alternativer med mindre påvirkning af hjerte og stofskifte
- om kontrol af hjertefunktionen — for eksempel et EKG — er fornuftigt
- om livsstilsændringer kan reducere den samlede risiko
Hvad kan du selv gøre for at beskytte dit hjerte?
Bruger du antidepressiva og spørger dig selv, hvor stor risikoen egentlig er, er der en række signaler du bør holde øje med. Kontakt altid en læge ved:
- vedvarende hjertebanken eller uregelmæssig puls
- svimmelhed eller nær-besvimelse, særligt ved anstrengelse
- uforklarlig åndenød eller smerter i brystet
- hurtig vægtøgning og hævede ankler
Derudover hjælper det at holde din generelle hjertesundhed bedst muligt ved lige:
- Undgå rygning og vær mådeholden med alkohol
- Bevæg dig regelmæssigt — mindst en halv times gåtur eller cykeltur om dagen
- Hold øje med blodtryk, kolesterol og blodsukker via din læge
- Sørg for tilstrækkelig søvn og stressreduktion, for eksempel gennem afslapningsøvelser
Derfor er der stadig brug for mere forskning
De danske tal sender et stærkt signal, men rejser mindst lige så mange spørgsmål, som de besvarer. Fordi analysen ikke er opdelt efter enkeltpræparat, dosering og køn, er det fortsat uklart, hvilke specifikke lægemidler der bidrager mest til risikoen — og hos hvem.
Fremtidige studier vil sandsynligvis se nærmere på:
- forskelle mellem typer af antidepressiva og kombinationer med antipsykotika
- risici for mænd og kvinder hver for sig
- betydningen af overvægt, forhøjet blodtryk, diabetes og rygning
- genetisk disposition for rytmeforstyrrelser og QT-forlængelse
For patienter og læger handler det foreløbig om at balancere: en effektiv behandling af psykiske lidelser uden at miste hjertesundheden af syne. En årlig kontrol af vægt, blodtryk, laboratorieværdier og — hvor det er relevant — et hjertefilmpje kan hjælpe med at gribe ind i tide.
Den der har brugt antidepressiva i flere år, særligt i kombination med anden psykofarmaka, gør klogt i aktivt at tage emnet op ved næste konsultation. En kort gennemgang af fordele og ulemper, kombineret med et blik på livsstil og eventuelle hjerteproblemer, giver ofte konkrete redskaber til at holde risiciene under kontrol.
