En dreng, en drage og ét spring ud i det ukendte
Forestil dig en animationsscene på få minutter, der vokser sig til ren filmmagik – båret af en soundtrack, man aldrig glemmer. Det er præcis det, der sker i DreamWorks-filmen "How to Train Your Dragon", der i Danmark er kendt under titlen "Dragen og mig".
De fleste filmelskere tænker på Star Wars eller Titanic, når talen falder på ikonisk filmmusik. Men midt imellem alle de store liveaction-produktioner rager én animationsfilm overraskende højt op på listerne. Musikken fra filmen, komponeret af John Powell, betragtes af mange eksperter som en af de stærkeste soundtracks i de seneste tyve år.
Den flyvetur der skrev filmhistorie
Den scene, alle taler om, er Hiccups første rigtige flyvetur på ryggen af Toothless. Himlen er klar, vandet under dem virker uendeligt og farligt, og landsbyen Berk ligger som et råt klippeskær bag dem. Det, der begynder som en usikker runde i luften, udvikler sig til en vild, hvirvlende dans mellem sky og hav.
Visuelt er sekvensen imponerende nok i sig selv – men det følelsesmæssige slag kommer fra musikken. I det øjeblik Hiccup slipper frygten og stoler fuldt ud på Toothless, svulmer orkestret op. Strygerne lægger en bred melodi ud, messingblæserne spiller et heroisk motiv, og slagtøjet driver adrenalinen opad. De fleste fans kender i dag dette stykke under titlen "Test Drive".
Scenen føles som en rutsjebane uden sikkerhedsbøjle, hvor musikken fungerer som det følelsesmæssige sikkerhedsbælte for seeren.
Interessant nok kom filmen ud i 2010, men de første skitser til musikken lå klar knap halvandet år tidligere. John Powell arbejdede allerede på temaerne, da projektet stadig bestod af en rå montage fuld af løse tegninger.
John Powell: den usynlige kraft bag utrolig mange hits
Mange mennesker kan nynne melodien fra Dragen og mig uden at kende komponistens navn. Men John Powell hører hjemme i samme kategori som John Williams og Hans Zimmer – i hvert fald når det gælder animationsfilm.
Manden bag overraskende mange barndomsminder
Powell har ikke blot skrevet musikken til hele How to Train Your Dragon-trilogien, men også til en lang række andre store animationssucceser. Et udpluk fra hans cv:
- Antz – tidligt samarbejde med DreamWorks
- Shrek – orkestrale stykker ved siden af de kendte popsange
- Chicken Run – en legesyg, britisk krigsfilmparodi sat i musik
- Kung Fu Panda (medkomponist) – østlige toner blandet med Hollywood-format
- Happy Feet – rytmisk score fuld af energi og swing
- Ice Age
- Horton og Rio
- Migration – et af hans nyeste animationsprojekter
Desuden har han arbejdet på liveaction-film som Face/Off, The Bourne Identity og Hancock. Især Bourne-filmene skaffede ham ry som specialist i pulserende, moderne actionscores.
Hvorfor netop denne soundtrack rammer så hårdt
Hvad gør musikken fra Dragen og mig så særlig, at folk stadig får gåsehud af den 16 år efter? Svaret ligger i en kombination af teknik, følelse og kulturelle referencer.
Keltiske klange og en rå kant
Filmen udspiller sig i en fiktiv vikinglandsby – og det kan man høre i musikken. Powell bruger instrumenter og melodier, der minder om keltisk og nordeuropæisk folkemusik. Tænk for eksempel på:
- Brede, dansende melodier, som man sagtens kunne spille på sækkepibe eller fløjte
- En markant rytme, der føles som stampende fødder på trægulve i en fakkeloplyst hal
- Messingblæsere, der lyder som en flåde af drakeskibe, der letter
Det giver musikken et genkendeligt, jordnært fundament. Det er ikke blot Hollywood-bombast – der er noget råt og menneskeligt over det, præcis som det passer til en landsby fuld af dragejagtere.
Temaer der bider sig fast
Et andet stærkt element er den måde, Powell bygger sine temaer op på. Hvert vigtigt element i filmen får sin egen melodi: Hiccup, Toothless, forholdet mellem menneske og drage, følelsen af at flyve. Disse temaer vender hele tiden tilbage i nye forklædninger.
I den første flyvescene hører man for eksempel, hvordan Hiccups personlige tema langsomt glider over i et stort, heroisk motiv, i det øjeblik han overvinder sin frygt. Den, der ser filmen flere gange, begynder at genkende melodierne og koble dem til bestemte følelser fra historien.
Ved hele tiden at udvikle temaerne lader Powell musikken vokse med personagerne – det er præcis derfor trilogien føles så musikalsk afsluttet.
At arbejde ud fra blyantsskitser alene
I et radiointerview fortalte Powell, at han allerede forelskede sig i historien om Dragen og mig, da den endnu bestod af en række stillestående skitser. Næsten ingenting bevægede sig, men den følelsesmæssige linje stod allerede fast som en klippe. For en komponist er det en drøm: man ser filmens rygrad uden at blive distraheret af finpudsning og specialeffekter.
Han begyndte at skrive temaer langt inden premieren og tilpassede dem løbende, som animationen skred frem. Resultatet er en soundtrack, der ikke føles som et løst lag oven på billedet, men som noget der har været integreret i filmen fra allerførste dag.
Hvorfor animationsmusik ofte undervurderes
Traditionelt får soundtracks fra store actionfilm og prestige-dramaer mest opmærksomhed. Animation betragtes stadig for ofte som "noget for børn", selv om de musikalske udfordringer er mindst lige så store.
I animation er der mindre plads til subtil realisme. Bevægelser er mere udtryksfulde, følelser ligger tydeligere på overfladen, og musikken må derfor også styre lidt mere. Komponister skal:
- Time musikken præcist til nøje koreograferede actionscener
- Gøre personerne umiddelbart genkendelige via musikalske motiver
- Skabe en verden, der endnu ikke eksisterer i virkeligheden
Det er præcis det, Powell gør i Dragen og mig. Han bygger med lyd et komplet univers – fra voldsomme søstorme til intime øjeblikke mellem en dreng og hans drage.
Sådan genkender du en stærk filmscore
Den, der efter at have set denne film vil være mere opmærksom på filmmusik, kan bruge nogle enkle greb til at spotte en god soundtrack.
| Element | Spørgsmål at stille sig under filmen |
|---|---|
| Temaer | Kan jeg høre melodier vende tilbage på afgørende øjeblikke? |
| Følelse | Ændrer min stemning sig, inden billedet egentlig afslører noget? |
| Originalitet | Lyder dette anderledes end standard action- eller romantisk musik? |
| Stilhed | Bruges stilhed bevidst, og føles den mere spændende end et fuldt orkesterlag? |
Ved Dragen og mig kan man besvare alle disse spørgsmål med et klart ja. Musikken styrer følelserne, overrasker med egensindige valg og ved præcis, hvornår orkestret skal tie stille for at lade et blik eller en gestus stå stærkere.
Hvorfor denne soundtrack holder mange år endnu
Filmen nærmer sig nu sin sekstende fødselsdag, men musikken lyder stadig påfaldende frisk. Det skyldes, at Powell i langt mindre grad lænede sig op ad datidens moderne elektroniske lyde og i stedet valgte et klassisk orkester som fundament. Dermed ældes scoren langsommere end mange andre produktioner fra samme periode.
Alligevel føles musikken ikke gammeldags. Rytmikken, harmonierne og mixet giver helheden en moderne energi. Resultatet er en soundtrack, der appellerer både til unge seere og til ældre lyttere, der er vokset op med store eventyrfilm fra 1980'erne og 90'erne.
Den, der lytter til denne musik løsrevet fra filmen, opdager hurtigt, hvor fortællende kompositionerne er. Man hører spændingen bygge sig op, lettelsen efter et vellykket spring, sorgen ved tab og eufori ved forsoning. Uden et eneste talt ord kalder soundtracket hele historien frem igen. Det er præcis det, der adskiller en stor filmscore fra en blot og bar baggrundsmelodi.
