For mange rejsende er det alt andet end afslappende at flyve
Alligevel oplever en erfaren KLM-stewardesse dag efter dag, at én lille vane om bord kan gøre forskellen mellem ren panik og rimelig ro. Hendes tilgang er overraskende enkel – og den virker for påfaldende mange angste passagerer.
Flyskræk: langt mere udbredt end de fleste tror
Flyskræk, også kaldet aviofobi, er et udbredt fænomen. Psykologer anslår, at cirka én ud af fem mennesker lider af det i større eller mindre grad. Det spænder fra urolige hænder under takeoff til deciderede panikanfald, så snart nogen træder ind i en gate.
Kabinepersonalet ser det på tæt hold hver eneste dag. Ingeborg, der har arbejdet som stewardesse på interkontinentale og europæiske ruter i mere end tredive år, fortæller, at der næsten ingen flyvning går, uden at nogen henvender sig til hende om angst.
På hver flyvning er der nogen, der stiger om bord med tårer i øjnene og straks vil tale med mig, fortæller stewardessen.
Hun ser passagerer, der kommer grædende ind, mennesker der fryser fast i midtergangen i minutvis, og rejsende der helst vil stige af igen, mens døren stadig er åben. Til dem har hun gennem årene udviklet sin egen, praktiske metode.
Sådan viser flyskræk sig i kabinen
De situationer, hun oplever, er til tider rørende og til tider påfaldende genkendelige for alle, der selv er bange for at flyve. Nogle mønstre gentager sig igen og igen.
- Passagerer der forsøger at glemme, at de sidder i et fly, ved hjælp af sovemaske og høj musik
- Mennesker der bliver forskrækkede over enhver lyd – fra indtrækket af landingsstellet til toilettets skyl
- Rejsende der ønsker at stå ved kabyssen hele flyvningen for at være tæt på personalet
- Unge voksne der for første gang tør indrømme, at de har været bange for at flyve i årevis
Ifølge Ingeborg er det påfaldende ofte kvinder, der henvender sig til hende for at give udtryk for deres angst. Mænd synes oftere at lade som om, intet er galt – indtil det virkelig ikke kan lade sig gøre mere.
Hun husker en ung mand på omkring tyve år, der efter takeoff kom gående bagud i kabinen, kridthvid i ansigtet, og sagte sagde, at han troede, han ville få det dårligt af spændingen.
Hvorfor angste passagerer søger hen til besætningen
Når man er i panik, søger man automatisk noget at holde fast i. I et fly er kabinepersonalet det genkendelige ankerpunkt. Stewarder og stewardesser bevæger sig roligt gennem gangen, kender betydningen af enhver lyd og virker aldrig påvirket af turbulens.
Mange angste passagerer spørger derfor, om de "må blive hos personalet" under flyvningen. Ingeborg forstår det behov, men siger ærligt, at det som regel ikke er muligt. Kabyssen er ikke et sikkert opholdssted for passagerer, og under turbulens skal alle sidde fastspændt.
Det der kan lade sig gøre: at sørge for, at nogen føler sig set – og indgå en klar aftale, som den pågældende person kan holde sig til.
Og det er præcis her, hendes personlige teknik begynder.
Kernen i hendes metode: hold ikke øje med vejret – hold øje med besætningens ansigter
Ingeborg starter altid med at lytte. Hun spørger ind til tidligere ubehagelige oplevelser og til, hvad der præcist virker skræmmende: selve opstigningen, følelsen af at være indespærret, tabet af kontrol eller turbulensen. Derefter kommer hendes eget trick.
Hun fortæller, hvor længe hun har gjort dette arbejde, og at hun i tredive år har set det hele: storm, natflyvninger, tekniske eftersyn og uventede omdirigeringer. Dét omsætter hun til én klar aftale med passageren.
"Så længe jeg smiler og passer mit arbejde som normalt, er der ingen grund til bekymring. Når jeg er rolig, må du også gerne være det."
Det visuelle holdepunkt virker overraskende ofte. I stedet for at stirre på vingerne eller flyinformationen på skærmen begynder passageren at holde øje med personalets kropssprog. Når stewardessen hælder kaffe op, laver vittigheder og går afslappet forbi, føles det som et signal om, at alt er under kontrol.
Derfor virker det så godt i hjernen
Under angst antager hjernen konstant katastrofescenarier som udgangspunkt. En pludselig lyd kobles direkte til "fare". Ved bevidst at flytte fokus over på en rolig, erfaren person får det indre alarmsystem en modvægt.
Hjernen registrerer: hvis en person med så meget erfaring stadig smiler, hører dette åbenbart til en normal flyvning. Den tanke fjerner ikke panikken fuldstændigt, men tager ofte tilpas meget af den skarpe kant til, at man igen kan trække vejret normalt.
Praktisk hjælp om bord: mere end bare et smil
Teknikken handler om det visuelle ankerpunkt, men Ingeborg gør mere end det. Når besætningsstyrken tillader det, forsøger hun at give passagerer med svær flyskræk en mere behagelig plads.
- Hvis der er ledige sæder, placerer hun dem så langt fremme i flyet som muligt.
- Fortil mærkes bevægelser og udsving betydeligt mindre end bagerst, hvilket gør turbulens knap så truende.
- Hun kommer forbi flere gange under flyvningen for at skabe øjenkontakt og tjekke, hvordan det går.
- Hun anerkender folk aktivt for deres mod: "Du stiger alligevel om bord – på trods af alt."
Den anerkendelse er ikke tom snak. Adfærdspsykologer understreger, at fobier kun mindskes, hvis man øver sig trin for trin. En person der er bange og alligevel stiger om bord, tager allerede et enormt skridt i retning mod bedring.
Tør at tale – før, under og efter flyvningen
Stewardessen har en tydelig besked til alle med flyskræk: sig det højt, helst allerede inden boarding. Personalet kan kun hjælpe, når de ved, hvad der foregår.
Dem der sætter ord på deres angst, har ofte en lettere flyvning end dem, der trykker det ned, indtil det går galt.
Den der ved skranken, ved gaten eller under ombordstigning kort nævner, at vedkommende er bange, får ofte ekstra forklaring om flyverutens forløb, forventet turbulens og betydningen af bestemte lyde. Blot det at vide, hvad der nogenlunde vil ske hvornår, gør en flyvning mere forudsigelig og dermed mere håndterbar.
Ekstra råd til at berolige dig selv i flyet
Ingeborgs metode kan kombineres med en række enkle teknikker, som psykologer ofte anbefaler ved flyskræk:
- Styr dit åndedræt: træk vejret roligt ind i fire takter, ud i seks takter – og hold det i gang i et par minutter.
- Muskelafspænding: slip bevidst skuldrene, kæberne og hænderne, så snart du mærker, at du spænder op.
- Flyt fokus: tag en podcast, et simpelt puslespil eller en serie med, som du virkelig kan fordybe dig i.
- Hav fakta klar: at læse op på, hvor sikker luftfart statistisk set er, hjælper nogle mennesker i kabinen.
- Sæt grænser: fortæl din rejseledsager, hvad du har det godt med og ikke godt med – for eksempel ingen vittigheder om styrt.
Hvornår professionel hjælp giver mening
Er din flyskræk så udtalt, at du undgår rejser, aflyser ferier eller går glip af karrieremuligheder, kan et kortere behandlingsforløb være vejen frem. Kognitiv adfærdsterapi, nogle gange kombineret med en særlig kursusdag på en lufthavn, giver ifølge forskning ofte gode resultater.
Her lærer man blandt andet, hvordan turbulens fysisk fungerer, hvad piloterne præcis gør i nødsituationer, og hvor sikret et moderne fly faktisk er. For mange fjerner det følelsen af, at et fly "bare kan falde ned fra himlen".
Rejser er stadig spændende – men behøver ikke være et mareridt
Angst i et fly forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Alligevel viser Ingeborgs erfaringer, at små, menneskelige gestus kan have en enorm virkning. Et smil fra én, der har fløjet i årtier, en kort forklaring på en mærkelig lyd, et sæde lidt længere fremme – for en angst rejsende er det ankre at holde fast i gennem hele flyvningen.
Den der genkender sig selv i de rystende hænder ved ombordstigning, kan tage én simpel aftale med til næste rejse: scan ikke vingerne, ikke vejret udenfor – men personalets ansigter. Så længe de er rolige og passer deres runder, må dit åndedræt også gerne sænke sig en tak.
