Et spørgsmål mange katteejere stiller sig selv
Mange ejere er i tvivl: hjælper du din kat ved at klippe kløerne, eller gør du faktisk mere skade end gavn ved at blande dig?
For katteelskere kan det føles unaturligt at rode med de skarpe kløer. Alligevel er der situationer, hvor sofaer, gardiner og kattens egne poter kræver handling. Hvornår er klipning en god idé, hvad bør du undlade, og hvor går grænsen mellem pleje og skade?
At klippe kløer er noget helt andet end at fjerne dem
I lande som USA vælger nogle mennesker stadig at fjerne kattens kløer permanent. Det kaldes onychektomi – en kirurgisk procedure, hvor kløen fjernes helt. I mange europæiske lande er dette indgreb forbudt, fordi det forårsager alvorlig smerte og varige skader.
En rutineklipning er en plejeopgave – at fjerne kløer er en amputation.
Ved en normal klipning fjerner du kun den skarpe spids af kløen. Den vokser bagefter helt normalt ud igen. Ved onychektomi fjernes det yderste led på hvert tåled, inklusiv kløeroden. Katten mister dermed sine kløer for altid.
- Normal klipning: en lille smule af spidsen fjernes, ingen operation
- Onychektomi: kirurgisk indgreb, flere led per pote fjernes
- Følger af onychektomi: smerte, gangbesvær, adfærdsændringer og betændelse
Dyrlæger og adfærdsspecialister er generelt enige: at fjerne kløerne helt af hensyn til ejeren skader dyret. En kat bruger sine kløer til at klatre, lege, forsvare sig og bremse ved spring.
Hvornår er det faktisk fornuftigt at klippe kløerne?
Ikke alle huskatte har brug for kløepleje. Udekatte slider naturligt kløerne ned ved at klatre, jage og bevæge sig over ru underlag. For indekatte er situationen en anden.
Situationer, hvor klipning kan være nyttig eller nødvendig:
- Ældre katte der bevæger sig mindre og skraber sjældnere, så kløerne bliver lange og tykke
- Indekatte uden adgang til træer eller ru overflader
- Katte med fysiske lidelser der har svært ved at pleje sig selv eller bruge kradsetræet
- Indgroede eller krøllede kløer der risikerer at vokse ind i potebalden
- Ekstremt skarpe kløer hos katte, der ofte hopper op hos børn eller ældre med sårbar hud
En klo, der er blevet for lang, kan trykke smertefuldt mod poten – en korrekt klippet klo giver derimod lettelse.
Er du i tvivl om din kat har brug for klipning, er tjekket enkelt: rører kløen gulvet, når katten står, eller krøller den allerede indad? Så er det tid til at handle.
Sådan genkender du for lange kløer
Katte viser sjældent åbenlyst, at de har ondt, men ved for lange kløer dukker der typisk subtile tegn op:
- Katten hænger fast med kløerne i tæpper, tøj eller tæppe
- Du hører en klikkende lyd på gulvet, når den går
- Den skraber mindre end tidligere eller virker utilpas ved kradsetræet
- Den slikker usædvanligt meget på potterne
- Du kan se en klo, der begynder at krølle rundt eller næsten rører potebalden
Hos ældre katte sker det indimellem, at det yderste lag af kløen ikke løsner sig ordentligt. Kløen bliver da tyk og misformet. I det tilfælde er en undersøgelse hos dyrlægen klogt, især hvis katten allerede halter eller beskytter en pote.
Trin for trin: sådan klipper du kattens kløer sikkert
Med den rigtige fremgangsmåde kan du undgå en masse stress derhjemme. Ro og forberedelse er forskellen mellem en kamp og en kort, kedelig rutineopgave.
Den rigtige forberedelse
- Vælg et roligt tidspunkt, hvor katten er søvnig – for eksempel efter et måltid
- Brug en speciel kattenegleklipper eller lille dyresaks, ikke en stor husholdningssaks
- Læg et håndklæde klar til at pakke katten ind om nødvendigt
- Hav godbidder, slikpasta eller vådfoder klar som distraktion og belønning
Klip lidt og ofte frem for meget på én gang. Det mindsker risikoen for smerte og angst betydeligt.
Præcis hvor skal du klippe?
En katteklo er halvgennemsigtig. Indeni løber et lyserødt område kaldet "livet" – her befinder blodkar og nerver sig. Det må du aldrig ramme med saksen.
| Del af kløen | Kendetegn | Må du klippe? |
|---|---|---|
| Spidsen (gennemsigtig, skarp) | Tynd, let buet, ingen lyserød farve | Ja, klip en lille smule af |
| Midterstykke (lidt tykkere) | Gennemsigtig til let uigennemsigtig | Kun om nødvendigt, meget forsigtigt |
| Det lyserøde område | Tydeligt lyserødt, med nerver og kar | Nej, hold dig altid fra dette |
Tryk forsigtigt på potebalden, så kløen skyder frem. Klip kun den skarpe spids af i én hurtig men kontrolleret bevægelse. Er katten urolig, så klip højst én eller to kløer ad gangen og byg det langsomt op over tid.
Typiske fejl der fører til smerte og angst
En kat, der oplever smerte under klipningen bare én gang, vil næste gang allerede stresse ved synet af saksen. Nogle faldgruber går igen hos mange ejere:
- At ville gøre det hele på én gang, så ejeren mister tålmodigheden
- At klippe ind i det lyserøde område ved et uheld, hvilket giver blod og smerte
- At holde katten for hårdt fast, så den får panik
- At bruge en sløv eller beskadiget negleknippers, der får kløen til at splitte
Ro, gentagelse og masser af belønning opbygger tillid – tvang og hastværk ødelægger den med det samme.
Skulle du alligevel komme til at klippe ind i livet, så gå ikke i panik. Der kan komme lidt blod. Tryk forsigtigt en ren vatpind mod kløen, til det stopper. Fortsætter blødningen, eller virker katten meget smerteforpint, er et besøg hos dyrlægen det rigtige valg.
Alternativer til hyppig klipning
I en ideel verden slider katten selv det meste af kløerne ned. Som ejer kan du hjælpe den godt på vej.
- Sæt flere solide kradsetræer op på strategiske steder – ved vinduet og tæt på yndlingssovepladserne
- Brug forskellige materialer: sisal, karton og træ
- Lok katten til kradsetræet med legetøj eller lidt katteurter
- Beløn kradseadfærd på det rigtige sted med opmærksomhed eller en godbid
Der findes også gummi- eller silikoneovertrækk til kløerne, der er særligt udbredte i USA. De limes over kløen for at beskytte møblerne. Ikke alle katte tåler det godt, og det kræver øvelse at sætte dem på. Mange europæiske dyrlæger er derfor tilbageholdende med disse løsninger.
Hvornår skal du søge hjælp hos en dyrlæge eller trimmer?
Ikke alle ejere føler sig trygge nok til at klare det selv. I det tilfælde kan en dyrlæge eller professionel kattetrimmer hjælpe.
Gode grunde til at søge professionel hjælp:
- Din kat går i panik ved ethvert forsøg
- Du ser unormale kløer: splittede, misfarvede eller med hævelse ved negleroden
- Kløen er allerede vokset ind i potebalden
- Din kat lider af en sygdom som artrose eller diabetes, der kræver ekstra forsigtighed
En fagperson kan klippe kløerne sikkert og samtidig tjekke, om der ligger underliggende problemer til grund, såsom svampeinfektioner eller betændelsestilstande.
Særligt fokus på indekatte og seniorkatte
Hos unge, raske katte der leger og klatrer meget, er et lejlighedsvist tjek som regel nok. Seniorkatte og katte, der primært lever indendørs, har reelt brug for et anderledes vedligeholdelsesprogram.
For den gruppe er det praktisk at kigge alle kløer igennem en gang om måneden – inklusiv tommekløerne på indersiden af forpoten. De rører aldrig gulvet og vokser derfor hurtigere. Hos ældre dyr har de særlig tendens til at krølle ind i huden.
Vænner du katte til berøring af potterne og korte klipseancer fra ung alder, vil du opleve, at kløepleje giver langt mindre modstand senere i livet. En fast rutine, en rolig stemme og altid en positiv afslutning – for eksempel med en yndlingsgodbid – betyder utrolig meget for tilliden mellem kat og ejer.
