Psykologer er enige: denne ene egenskab forudsiger din karrieresucces

Den egenskab der afgør karrieren

Hvorfor stiger nogle kolleger lynhurtigt i graderne, mens andre – på trods af fine uddannelser – bliver hængende i den samme stilling år efter år?

Stadig flere psykologer og topledere peger på én ofte undervurderet egenskab, der siger langt mere om dit potentiale end dit cv, dit netværk eller din uddannelsesbaggrund. Den der formår at udvikle denne kvalitet, løser problemer mere intelligent, kommunikerer bedre og skiller sig ud i enhver organisation – fra startups til multinationale selskaber.

Egenskaben der skaber eller ødelægger karrierer

Ved ansættelsessamtaler falder fokus typisk på uddannelse, erfaring og faglige kompetencer. Kandidater fremhæver deres perfektionisme, ansvarsfølelse eller evne til at håndtere stress. Alligevel nævner fremtrædende topledere i stigende grad noget helt andet som den afgørende faktor: nysgerrighed.

Michael Ramlet, direktør for analysebureauet Morning Consult, fortæller at næsten alle hans succesfulde medarbejdere har én ting til fælles: intellektuel nysgerrighed. Ikke den flotteste uddannelse eller den længste erfaring, men lysten til at forstå hvordan tingene fungerer – og hvordan de kan gøres bedre.

Chris Hyams, CEO for jobportalen Indeed, råder også ansøgere til at stille nysgerrige spørgsmål. Ikke blot om løn og arbejdstider, men om strategi, beslutninger, tal, kunder og mål. Det imponerer ifølge ham langt mere end en indøvet tale om styrker og svagheder.

Den der er nysgerrig møder bedre forberedt op, skiller sig ud til samtaler og fortsætter med at vokse fra den dag kontrakten er underskrevet.

Hvorfor nysgerrighed virker så stærkt på arbejdspladsen

Brændstof til kreativitet og innovation

Nyere psykologisk forskning viser at nysgerrighed hænger direkte sammen med kreativitet. Folk der stiller mange spørgsmål, søger ny information og ikke accepterer "sådan har vi altid gjort det", finder langt oftere på originale løsninger.

Forskere beskriver nysgerrighed som en slags mental motor der:

• driver dig til at tilegne dig ny viden;
• hjælper dig med at forbinde eksisterende idéer på nye måder;
• sikrer at du oftere kommer med uventede perspektiver.

Det at forbinde idéer viser sig at være afgørende. En person der forbliver nysgerrig, bruger tidligere erfaringer som springbræt til nye planer. En bemærkning fra en kunde, en mislykket præsentation eller en nyhedsartikel kan pludselig danne grundlag for en bedre arbejdsmetode eller et helt nyt produkt.

Bedre løsninger og mindre blind panik

I praksis ser man at nysgerrige medarbejdere håndterer problemer anderledes. Der hvor én person primært oplever stress når et projekt går i stå, ser en anden en mulighed for at undersøge tingene nærmere.

Coaches og organisationsrådgivere beskriver det sådan: mennesker med en nysgerrig tilgang:

• stiller først spørgsmål før de reagerer;
• forsøger at forstå kernen af problemet frem for straks at søge efter skyldige;
• afprøver forskellige muligheder og lærer af hver fejl;
• tør sætte eksisterende processer til diskussion.

Det resulterer i mere gennemtænkte beslutninger. De spørger dybere ind til kunder, tjekker tallene en ekstra gang eller undersøger hvordan andre virksomheder griber tingene an. Det sparer fejl, tid og frustration.

Stærkere relationer med kolleger og ledere

Nysgerrighed spiller også en stor rolle i måden vi samarbejder på. Den der virkelig er nysgerrig, ønsker at forstå hvorfor en kollega tænker anderledes, hvorfor en leder vælger en bestemt kurs, eller hvorfor en afdeling kæmper med noget bestemt.

Det fører typisk til:

• færre misforståelser, fordi folk spørger ind i stedet for at antage;
• mere tillid, fordi kolleger føler sig hørt;
• hurtigere koordinering mellem teams;
• mere rum til at drøfte fejl uden øjeblikkelig fordømmelse.

Nysgerrighed gør samtaler mere åbne: mindre "jeg har ret" og mere "fortæl, hvordan ser du på det her?"

Kan man lære nysgerrighed?

Godt nyt til alle der opfatter sig selv som jordnære eller pragmatiske snarere end nysgerrige: psykologer fastslår at denne egenskab kan trænes. Forfattere og forskere der studerer menneskelig adfærd, beskriver nysgerrighed som en blanding af intelligens, vedholdenhed og en slags hunger efter nye oplevelser.

Den kombination kan du styrke trin for trin – ligesom en muskel. Ikke ved at tage ét enkelt kursus, men ved at justere dine daglige rutiner en smule.

Syv konkrete måder at arbejde mere nysgerrigt på

Psykologen Jonathan Wai har formuleret en række praktiske regler til bevidst at skærpe nysgerrigheden. Anvendt på arbejdspladsen giver de en klar handlingsplan.

Sådan viser du nysgerrighed til en jobsamtale

Arbejdsgivere fokuserer ved samtaler ikke længere kun på perfekte svar. De lægger lige så meget mærke til de spørgsmål en kandidat stiller. Det kan du udnytte klogt.

Eksempler på nysgerrige spørgsmål som rekrutterere sætter pris på:

• "Hvilke udfordringer står dette team over for i løbet af de næste tolv måneder?"
• "Hvordan måler I om nogen er succesfuld i denne stilling?"
• "Hvilke afdelinger samarbejder mest med denne rolle, og hvorfor?"
• "Kan du give et eksempel på en person der voksede hurtigt her, og hvad vedkommende gjorde anderledes?"

Med den slags spørgsmål viser du at du tænker ud over selve jobbeskrivelsen. Du demonstrerer interesse for konteksten, målene og dynamikken i organisationen. Det udstråler potentiale.

Praktiske øvelser til din arbejdsdag

Den der vil træne nysgerrighed, behøver ikke vende sit liv på hovedet. Små justeringer i arbejdsdagen gør allerede en forskel:

• Vælg ét møde om ugen hvor du bevidst stiller mindst tre uddybende spørgsmål.
• Afsæt ti minutter dagligt til at læse én ny artikel eller undersøgelse der berører dit arbejde.
• Spørg én gang om måneden en kollega fra en anden afdeling om at forklare hvad de kæmper med.
• Tag én rutineopgave og spørg dig selv: hvorfor gør vi det sådan her – kan det gøres enklere eller smartere?

Den der holder fast i disse vaner i et par måneder, oplever ofte at samtaler flyder lettere, idéer kommer hurtigere og opgaver føles mindre ensformige. Arbejdsdagen bliver mere indholdsrig og mindre præget af autopilot.

Hvornår nysgerrighed kan arbejde imod dig

Der er også en bagside ved en konstant spørgende attitude. For mange spørgsmål uden filter kan få kolleger til at føle at du tvivler på deres kompetence, eller at du forsinker beslutningsprocessen. Du kan også drukne i information, så valg udskydes unødigt.

Kunsten ligger i balancen:

• ret dine spørgsmål mod forståelse og forbedring, ikke mod at få ret;
• bestem på forhånd hvor meget information du behøver for at træffe en beslutning;
• lav aftaler i dit team om hvor meget feedback der er praktisk muligt.

Nysgerrighed virker stærkest når den kombineres med handlekraft. Spørg grundigt først, beslut derefter, og lær så af det der skete.

Hvorfor arbejdsgivere vil lægge endnu større vægt på dette fremover

Med AI, automatisering og lynhurtigt skiftende markeder mister fast viden og rutinearbejde langsomt deres forspring. Det der var en sjælden talent i går, kan i morgen være standardfunktion i en softwarepakke. Den kvalitet der forbliver som en afgørende faktor, er villigheden til konstant at lære nyt og se sammenhænge.

Nysgerrighed passer perfekt ind i det billede. En nysgerrig medarbejder tilpasser sig lettere til nye værktøjer, stiller de rigtige spørgsmål ved data og ser hurtigere hvilke muligheder teknologi tilbyder – frem for kun at fokusere på truslerne. Organisationer der anerkender dette, kigger ved rekruttering og forfremmelse i stigende grad ud over cv'et og i stedet efter dette mentale adfærdsmønster.

Den der ønsker at fremtidssikre sin karriere, gør klogt i ikke udelukkende at investere i certifikater og kurser – men frem for alt i den oprigtige vane at spørge, læse, lytte og bore dybere. Denne stille egenskab viser sig ofte at være forskellen på blot at passe sit arbejde og virkelig at blive uundværlig.