Langvarigt finsk studie om risikable personlighedstræk
Et studie fra 2025, udført inden for retspsykiatrien, viser at mennesker med udtalte psykopatiske træk langt oftere senere indlægges med skizofreni. Men hvad fortæller disse tal os egentlig – og hvad fortæller de os ikke – om personlighed, sårbarhed og fordomme omkring alvorlige psykiske lidelser?
Finske forskere fulgte 341 personer, der mellem 1984 og 1993 gennemgik grundige psykiske undersøgelser på et retspsykiatrisk hospital. Det drejede sig primært om mennesker, der var kommet i kontakt med retssystemet, og hos hvem den psykiske tilstand var blevet nøje vurderet.
Centrale oplysninger fra undersøgelsen:
- 341 personer, overvejende mænd, med en gennemsnitsalder på lidt over 33 år ved den første vurdering
- ved starten havde ingen af deltagerne skizofreni eller anden tydelig psykose
- alvorlig intellektuel funktionsnedsættelse og organiske hjernesygdomme var udelukket
- alle journaler blev efterfølgende koblet til det nationale sundhedsregister for at se, hvem der til sidst endte på hospital med skizofreni
Forskerne anvendte et velkendt vurderingsredskab, Psychopathy Checklist-Revised (PCL-R), til at vurdere graden af psykopatiske træk hos den enkelte. Ud fra scoren blev deltagerne inddelt i tre grupper: lav, moderat og høj. En score på 25 eller derover blev betragtet som en tydelig psykopatisk personlighed.
Kernebudskabet: jo højere niveauet af psykopatiske træk var, desto større var sandsynligheden for en senere hospitalsindlæggelse med skizofreni – men flertallet udviklede aldrig skizofreni.
De fem psykopatiske træk, der trådte tydeligst frem
Inden for forskningen foretrækker man at tale om "psykopatiske træk" frem for "en psykopat". Der er tale om en samling egenskaber, som kan forekomme i varierende grad. Det finske studie fokuserede særligt på disse fem kendetegn:
- Følelsesmæssig kulde og ringe evne til indlevelse – besvær med at føle med andre, lidt synlig varme
- næsten ingen skyldfølelse – ringe anger eller remorse efter at have såret eller skadet andre
- tendens til manipulation – bevidst vildledning eller udnyttelse af andre til egen fordel
- impulsiv og grænseoverskridende adfærd – handler hurtigt, tager risici, ignorerer regler
- strukturel uansvarlighed – overholder ikke aftaler, forsømmer arbejde, kaotiske relationer og økonomiske problemer
Denne beskrivelse ligner måske en kliché fra en krimiserie, men psykiatere understreger, at sådanne træk i mild form findes hos mange mennesker. Det handler om et glidende spektrum – ikke en sort-hvid stempel som "psykopat eller ej".
Hvor meget stiger risikoen for skizofreni?
Forskerne fulgte deltagerne i over tredive til fyrre år via sundhedsregistreringer og undersøgte, hvem der endte med at få en skizofrenidiagnose under indlæggelse.
De vigtigste resultater:
- mennesker med et moderat niveau af psykopatiske træk havde cirka 5,3 gange så stor sandsynlighed for senere indlæggelse med skizofreni sammenlignet med gruppen med få sådanne træk
- ved et højt niveau lå risikoen endda 9,3 gange højere
- i den gruppe, der på PCL-R blev vurderet som tydelig "psykopatisk personlighed", udviklede omkring 20 procent til sidst skizofreni
Fire ud af fem mennesker med udtalte psykopatiske træk fik ingen skizofreni. Forhøjet risiko er noget helt andet end en uundgåelig skæbne.
Sammenhængen er statistisk stærk, men forklarer ikke automatisk årsag og virkning. Misbrug, traumatiske oplevelser, hjerneudvikling og sociale faktorer spiller sandsynligvis også ind. Nogle mennesker deler formentlig en generel sårbarhed over for både impulsiv, grænseoverskridende adfærd og senere psykotisk destabilisering.
Hvorfor denne sammenhæng ikke betyder, at "psykopater bliver skizofrene"
I den offentlige debat blandes begreber som psykopati, skizofreni og "galskab" ofte sammen. Det finske studie viser netop, at der er tale om forskellige fænomener, som nogle gange optræder samtidigt – men langt fra altid.
En retsmedicinsk psykolog kan for eksempel i en straffesag beskrive en person med en kølig, distanceret fremtræden, et uregelmæssigt livsforløb og mange gamle traumer. Han taler om stærke psykopatiske kendetegn og en skadet personlighed, men ingen tydelig skizofreni. Den pågældende fungerer tilsyneladende normalt i perioder, hvilket ikke passer på et klassisk langvarigt psykotisk sygdomsbillede.
Skizofreni handler primært om psykotiske symptomer som vrangforestillinger, hallucinationer og alvorligt forstyrret tænkning. Psykopatiske træk drejer sig snarere om følelsesmæssig kulde, manglende skyldfølelse, manipulerende adfærd og hensynsløse valg. De to kan forekomme samtidigt, men er ingen synonymer.
Hvad betyder dette for forebyggelse og behandling?
Studiet omhandler en meget specifik gruppe: mennesker, der allerede befinder sig i et retspsykiatrisk miljø. Det er ikke et repræsentativt snit af befolkningen. Resultaterne siger derfor meget lidt om den gennemsnitlige dansker med nogle hårde kanter eller impulsiv adfærd.
For psykiatrien har studiet dog konkrete konsekvenser:
- tidlig identificering af risikoprofiler – fagpersoner kan ved udtalte psykopatiske træk være mere opmærksomme på begyndende psykotiske signaler
- fokus på misbrug – stofbrug er en velkendt udløser af psykoser og forekommer ekstra hyppigt i denne gruppe
- traumer og en utryg opvækst – mange involverede har en baggrund præget af forsømmelse og mishandling; målrettet traumebehandling kan reducere den samlede sårbarhed
- god efterfølge ved fængselsophold – efter afsoning eller dom til behandling er opfølgning, bolig og misbrugsbehandling afgørende for at forebygge eskalering
Psykopatiske træk kræver mere end blot repression: langvarig støtte, misbrugsbehandling og traumeterapi kan i væsentlig grad ændre et menneskes livsforløb.
Hvorfor personlighedstræk ikke er en endelig dom
Det faktum, at 20 procent af gruppen med udtalte psykopatiske træk endte med at udvikle skizofreni, betyder også, at 80 procent ikke gjorde det. Sårbarhed er ingen skæbne. Meget afhænger af omstændighederne: støttende relationer, adgang til behandling, om man bruger rusmidler, og måden man lærer at håndtere stress på.
Konkrete eksempler fra praksis illustrerer dette tydeligt. En person med impulsive og kølige træk, der rettidigt får hjælp til misbrug, arbejde og struktur, kan leve relativt stabilt. En anden med en tilsvarende profil, der forbliver i et voldeligt miljø, bruger meget stoffer og ingen steder kan henvende sig, løber en langt større risiko for psykotisk sammenbrud.
Hvordan genkender man begyndende psykose hos en person med hårde træk?
Hos mennesker med ringe empati og hensynsløs adfærd opdages en psykose nogle gange sent, fordi omgivelserne allerede er vant til "mærkelig" eller ufølsom opførsel. Det kræver ekstra opmærksomhed at opdage tidlige tegn, for eksempel:
- pludselig øget mistænksomhed eller konspirationstænkning
- at høre stemmer eller se ting, som andre ikke opfatter
- stærkt forvirrede og usammenhængende udtalelser
- pludselig ekstrem selvforsømmelse eller social isolation
- hurtig forværring efter intensiveret alkohol- eller stofbrug
Den, der observerer sådanne forandringer hos en nærtstående, kan indlede en samtale og om nødvendigt kontakte den praktiserende læge eller en psykiatrisk akuttjeneste. Tidlig behandling af psykose mindsker risikoen for varig skade på funktionsevne, relationer og arbejdsliv.
Mere nuance i samtalen om "monsterdrab"
Ved alvorlige voldsforbrydelser lyder opfordringen ofte om at stemple gerningsmanden som et "monster" og komme videre. De finske data viser netop, hvor komplekse mange livshistorier er: en blanding af medfødt temperament, skadelige barndomsoplevelser, misbrug og psykiske sårbarheder.
Det kræver ikke undskyldninger, men det kræver et skarpere blik. Mennesker med hårde og manipulerende træk kan samtidig være dybt skadede og bære en forhøjet risiko for alvorlig psykiatrisk destabilisering. Straf og samfundsbeskyttelse er fortsat nødvendigt, men målrettet behandling og langvarig støtte kan reducere sandsynligheden for nye ofre.
For dem, der selv genkender sig i impulsivitet, kulde eller problemer med empati, er det nyttigt at vide, at sådanne træk ikke automatisk fører til skizofreni. Den, der rettidigt tager fat på misbrug, traumebearbejdning og struktur i hverdagen, kan dæmpe mange af risiciene. Netop den kombination af personligt ansvar og god, tilgængelig behandling gør den afgørende forskel på lang sigt.
