Bier under pres: mere end bare pesticider
Mens biavlere verden over kæmper med kollapsende kolonier og landmænd frygter fejlslagne høster, peger ny forskning på et overraskende og fuldstændig naturligt forsvar. I det pollen, som bier indsamler, lever mikroorganismer der producerer kraftfulde antibiotiske stoffer – og som potentielt kan overtage noget af det arbejde, kemiske midler i dag udfører.
Honningbier er uundværlige – og truede
Honningbier bestøver afgrøder som æbler, jordbær, raps og utallige grøntsagsarter. Uden deres indsats falder udbytterne, og fødevarepriserne bliver mere ustabile. Alligevel er bikolonier i mange lande gået kraftigt tilbage gennem årene – som følge af en kombination af trusler.
- vira der svækker biernes immunsystem
- svampe og bakterier der gør larver og voksne bier syge
- parasitter som varroamiden, der medbringer andre sygdomsfremkaldere
- landskaber med få blomster og ensidigt landbrug
Biavlere griber derfor ofte til antibiotika og andre midler. Den tilgang har klare ulemper: sygdomsfremkaldere bliver resistente, rester ender i voks og honning, og biernes tarmliv kommer ud af balance. Forskere i USA søgte derfor efter en strategi, der i højere grad støtter sig til biernes eget økosystem.
Usynlig biodiversitet i et enkelt pollenkorn
Forskere fra Washington College og University of Wisconsin-Madison undersøgte pollen under lup – både direkte fra planter og fra lagre i bistader. De isolerede 34 arter af aktinobakterier, en gruppe jord- og plantebakterier der er kendt for at producere naturlige antibiotika.
En stor del af dem viste sig at tilhøre slægten Streptomyces – præcis den bakteriegruppe, som mange menneskelige antibiotika historisk er blevet udviklet fra. Forskerne fandt, at disse mikrober dukker op tre steder:
- i selve blomsterne
- på kroppen af fouragerende bier
- i pollenlagrene inde i stadet
Det tyder på en vedvarende udveksling mellem plante, bi og bistade. Når bier samler pollen, tager de ikke kun næringsstoffer med sig – de medbringer også et helt følge af mikroorganismer. Sammensætningen af disse afhænger stærkt af omgivelserne: i et varieret landskab med mange forskellige blomster er den mikrobielle rigdom langt større end i en ensartet monokultur.
Jo mere varieret blomsterudbudet er, desto rigere er det "usynlige forsvarsarsenal", der via pollen finder vej ind i bistaden.
Denne skjulte biodiversitet viser sig at hænge direkte sammen med koloniernes modstandskraft over for sygdomsfremkaldere.
Naturlige antibiotika der beskytter larver og afgrøder
I laboratoriet lod forskerne de isolerede bakteriestammer "duellere" med seks kendte sygdomsfremkaldere – tre der angriber bier og tre der skader vigtige landbrugsafgrøder. Adskillige pollenbakterier klarede sig bemærkelsesværdigt godt.
Angreb på berygtede bisygdomme
Over for patogener der rammer honningbier viste bakterierne hæmning af blandt andet:
- Aspergillus niger, en svamp der får larver til at skrumpe og hærde, så de ligner små sten
- Paenibacillus larvae, årsagen til amerikansk angreb – en yderst smitsom og ofte dødelig stadssygdom
- Serratia marcescens, en bakterie der i kombination med andre stressfaktorer underminerer biernes modstandskraft
Næsten alle de testede Streptomyces-stammer formåede tydeligt at hæmme væksten af den svamp, der forårsager "stenyngel". En del af stammerne virkede også mod bakterien bag amerikansk angreb – en sygdom som eksisterende lægemidler har stadig sværere ved at bekæmpe.
Beskyttelse af æble, tomat og kartoffel
De samme bakterier viste sig også at kunne bremse skadelige plantesygdomme. I forsøgene registrerede forskerne nedsat vækst af sygdomsfremkaldere der bl.a. forårsager:
- ildsot i frugttræer, særligt æble og pære
- visnesygdomme i afgrøder som tomat
- rod- og stængelråd i eksempelvis kartofler og andre knolde
Under mikroskopet og i kemiske analyser fremgik det, at pollenbakterierne producerer en blanding af bioaktive stoffer – blandt andet polycykliske makrolaktamer, cykliske peptider, kendte antimikrobielle molekyler og såkaldte sideroforer, der udtrækker jern fra omgivelserne og dermed stiller sygdomsfremkaldere dårligere.
Cocktailen af naturlige stoffer er kraftfuld over for svampe og bakterier, men forbliver relativt skånsom over for bier og planter.
Fordi disse forbindelser har samevolveret med deres værter gennem århundreder, passer de langt bedre ind i det eksisterende økosystem end mange syntetiske midler.
Planter, mikrober og bier: et trevejs-samarbejde
Genetiske analyser viser, at de nyttige bakterier i pollen ikke er tilfældige passagerer. De er endofytter – mikroorganismer der lever i planters væv uden at skade dem. De besidder gener, der gør dem i stand til at trænge ind i plantevæv, producere hormonlignende stoffer der styrer plantens vækst, og binde jern i rodmiljøet eller plantecellen.
Fra denne position inde i planten ender de i pollenet. Når bier besøger blomster, opsamler de bakterierne sammen med pollen. I stadet havner de i de fødevarelagre, som larver og arbejdsbier spiser. Her fortsætter de med at producere stoffer, der holder skadelige mikroorganismer nede.
Resultatet er et lukket, naturligt system:
- planter huser nyttige mikrober i deres væv
- disse mikrober rejser med i pollen
- bier bringer dem til stadet og opbygger et beskyttende lag
- bierne sørger via nye blomster for spredning i landskabet
Blomsterrigdom spiller en nøglerolle i dette samspil. Et mark med blot én afgrøde leverer ikke bare færre nektar og pollen – det afleverer også et langt smallere udvalg af nyttige mikrober. Det gør kolonier mere sårbare over for sygdomsudbrud.
Et nyt redskabsskab til biavlere
Denne undersøgelse åbner flere døre for biavlere. Forskerne skitserer forskellige måder, hvorpå disse bakterier i praksis kan anvendes som biologiske hjælpemidler.
- Berigede pollenfodertyper: tilskudsfoder med pollen eller pollenkager indeholdende udvalgte bakteriestammer.
- Indpodning via stadmateriale: trækomponenter, tavler eller pulvere hvori bakterierne kan slå sig ned.
- Regionspecifikke stammer: udvælgelse af bakterier fra lokal flora, tilpasset de sygdomme og afgrøder der forekommer i det pågældende område.
Målet er ikke at beherske naturen, men at forstærke processer der allerede eksisterer. I stedet for at give en antibiotikakur hjælper man stadets mikrobielle "naboråd" lidt på vej – så det holder sygdomsfremkaldere i skak, inden de når at gøre skade.
I stedet for at angribe sygdommen med tunge midler styrker man stadets eget naturlige skjold.
En praktisk bemærkning: sådanne anvendelser skal grundigt testes, så nyttige bakterier ikke utilsigtet forstyrrer eksisterende mikrobielle ligevægte andre steder. Også regulering af biologiske bekæmpelsesmidler spiller en rolle, inden biavlere må bruge dette i større skala.
Hvad landmænd og beslutningstagere kan bruge det til
For landbrugsbedrifter berører denne forskning flere følsomme spørgsmål på én gang: plantebeskyttelse, reduktion af kemiske midler og bestøverpolitik. Naturlige bakteriestammer fra pollen kunne udvikle sig til en ny generation af biologiske plantebeskyttelsesmidler – ved siden af allerede kendte svampepræparater og feromonfælder.
Landmænd der investerer i blomsterrige markbræmmer, blandingsafgrøder eller urterige græsarealer gør dermed ikke bare "noget for bierne" som et symbolsk tiltag. De opbygger også en rigere mikrobiologisk infrastruktur på deres arealer – som via pollen og bier kan vende tilbage som ekstra beskyttelse for både stader og afgrøder.
For landbrugs- og naturpolitikken giver dette et yderligere argument for mere variation i landskabet. Færre stramme monokulturmarker og flere blomsterstriber langs markerne giver ikke blot flere insekter, men også et stærkere, usynligt forsvarssystem mod sygdomsfremkaldere.
Hvad det betyder for bivenner og haveejere
Også i mindre målestok er der noget at gøre her. Private haver, kolonihaver og byparker kan spille en rolle i at berige pollenflora i et lokalområde. Den der planter en blanding af blomstrende buske, stauder og urter i haven bidrager indirekte til et bredere mikrobiologisk netværk, som lokale bikolonier drager fordel af.
Nogle konkrete valg der hjælper:
- plant drachtplanter med forskellige blomstringstider – fra tidlig pil eller krokus til sene efterårsasters
- undgå bredtvirkende bekæmpelsesmidler i pryd- og køkkenhave
- lad et hjørne stå "rodet" med hjemmehørende blomster og urter
Den er tilknyttet en biavlerforening kan også bringe disse indsigter op der. Mange foreninger eksperimenterer allerede med færre kemiske midler og er åbne over for alternativer, der styrker koloniernes naturlige immunforsvar.
Den grundlæggende lære er klar: pollen er meget mere end en pose protein til bien. Det er en bærer af mikrober, kemiske signaler og beskyttende stoffer. Ved at forholde sig klogere til det skabes rum for sundere bikolonier og mere robuste høster – uden at ty til stadig tungere kemiske våben.
