Hvorfor du bør handle nu for havefuglenes skyld
Stadig flere haveejere leder efter måder at hjælpe havefugle på uden konstant at skulle fylde foderstationer op. En gammel, næsten glemt staude viser sig at være et oplagt valg: den leverer naturlige frø i månedsvis, præcis når mejser og andre frøspisende fugle har det sværest.
Om vinteren flyver méserne travlt frem og tilbage ved foderbrættet, men så snart bakken er tom, bliver det hurtigt stille. Hvis du kun stoler på strøfoder, skal du blive ved med at fylde op. Med en naturlig fødekilde i jorden opbygger du en slags levende spisekammer, som fuglene nyder godt af hele vinteren.
Marts er det perfekte starttidspunkt. Jorden er ikke længere gennemfrossen, holder stadig på fugtigheden, og unge rødder kan udvikle sig roligt. Planter du senere på foråret, får nye planter et hårdt slag under hedebølger, og du bruger mere tid på vanding.
Ved at plante i marts lægger du nu grundlaget for et livligt fugleliv uden for dit vindue i de kommende vintre.
Idéen er ikke at fjerne alle fodersiloer, men at supplere dem med et robust blomsterbed, der passer sig selv. Hovedrollen spilles af en stærk staude, der tjener to sæsoner på én gang: først som farverig sommerblomst, dernæst som naturlig frøautomat.
Den plante, som mejser og andre sangfugle ikke kan modstå
Den iøjnefaldende sommerblomst, som havefugle er så vilde med, er den purpurrøde solhat (Echinacea purpurea). I mange havecentre finder du den i afdelingen med stauder, men i danske haver er den som fødekilde for fugle stadig overraskende lidt udbredt.
Blomsten har et højt, kegleformet midterparti. Efter afblomstring forvandles det til en hård, pigget kugle fyldt med små frugter. I disse frugter sidder fedtrige frø, der er rige på olie og protein – præcis den brændstof, som små sangfugle har brug for at holde kropsvamen oppe, når vejret bliver råt og koldt.
Arter, der gerne kommer og spiser, er blandt andre:
- Musvit
- Blåmejse
- Stillits
- Grønirisk
- Gråspurv
De kraftige blomsterstængler spiller også en rolle. De bliver stående oprejst om vinteren og fungerer som naturlige sidde-pinde. For fugle på 15 til 20 gram er det ideelt: de kan sidde højt og sikkert og hakke frø ud, langt fra de fleste gnaveres rækkevidde.
Hver afblomstret solhat bliver om vinteren til et mini-fodersted, komplet med indbygget siddeplads.
Planten selv er en sejlivet kæmper. Den purpurrøde solhat kan klare temperaturer under minus 20 grader, trives år efter år på samme sted og danner stadig fyldigere tuer. Lader du de afblomstrede stængler stå, dukker fuglene typisk op af sig selv, så snart det bliver koldere.
Sådan planter du den purpurrøde solhat for maksimalt fuglebesøg
Bedste planteperiode og placering
For en flyvende start sigter du efter perioden fra midt i marts til slutningen af april. På det tidspunkt er risikoen for hård frost stort set forbi, men jorden er stadig dejlig kølig og fugtig.
- Plantetidspunkt: midt i marts – slutningen af april
- Placering: fuld sol, mindst 6 timers sollys om dagen
- Udsyn: vælg et sted, du kan se godt fra huset, f.eks. ved terrassen eller tæt på et vindue
Den purpurrøde solhat foretrækker en godt drænende jord. Tung ler kan gøres lettere ved at arbejde groft sand og lidt grus i den. På ren, våd lerjord bliver vand stående, og planten kan rådne bort i fugtige vintre.
Trin for trin i gang
- Grav jorden løs til cirka 20 centimeters dybde.
- Bland to håndfulde groft flodgrus og en håndfuld singels i tung jord ved hvert plantehul.
- Dyp plantens rodklump kort ned i en spand vand, så den suger sig mæt.
- Sæt planten i hullet i samme højde som i potten.
- Fyld hullet med jord og tryk let til.
- Vand grundigt for at lukke jorden tæt om rødderne.
Hold en afstand på 40 til 50 centimeter mellem planterne. Til et tæt blomsterbed kan du bruge op til fem planter pr. kvadratmeter. Det skaber et tæt, farverigt bed om sommeren og en velforsynet frøbar om vinteren.
Sådan gør du din have til et naturligt fuglebuffet
Den største fejl, mange haveejere begår, er at klippe alle afblomstrede stængler radikalt ned om efteråret. Det ser pænt ud, men for fuglene betyder det, at deres vinterforråd forsvinder.
Lad derfor blomsterhovederne på den purpurrøde solhat sidde. Den hårde kegle beskytter frøene på naturlig vis. De mugner langsommere end frø i et foderkar, fordi de hænger frit i luften og tørrer jævnligt op i sol og vind.
Den, der lader de afblomstrede solhatte stå, forvandler nemt sin have til en udendørs restaurant for havefugle i december.
En ekstra fordel: du behøver ikke slæbe sække med foder eller rengøre siloer. Planterne forsyner sig selv år efter år. Fuglene finder frøene selv, præcis når de har brug for dem.
Faldgruber ved traditionelle foderbrætter
Fodersteder med frøblandinger har bestemt deres berettigelse, særligt i strenge vintre. Der er dog et par ulemper forbundet med dem:
- Rester kan falde på jorden og tiltrække mus
- Våde frø bliver fordærvede og harske
- Fugle, der sidder tæt, spreder lettere sygdomme som salmonellose
- Regelmæssig rengøring kræver tid og bliver ofte glemt
Organisationer for fuglebeskyttelse og naturforskning anbefaler derfor, at naturlige fødekilder som frøbærende stauder og buske med bær udgør grundlaget. Kunstige foderpladser fungerer så som supplement i de koldeste perioder.
Kombiner solhatten med andre fuggevenlige planter
Har du plads, kan du kombinere den purpurrøde solhat med andre stauder, der også leverer mange frø. Tænk på prydgræsser, solhat-varianter i andre farver eller den sene skeblad. Tilsammen danner de et langstrakt buffet fra sensommeren og langt ind i vinteren.
| Plante | Hvad giver den? | Hvornår nyttig for fugle |
|---|---|---|
| Purpurrød solhat | Fedtrige frø i faste blomsterhoveder | Efterår og vinter |
| Prydgræsser | Fine frø i vifter | Efterår og tidlig vinter |
| Skeblad | Små frø i tætte skærme | Sen efterår |
Ved at blande forskellige arter spreder du blomstrings- og frøproduktionsperioden over flere måneder. Det giver fuglene en grund til konstant at vende tilbage til den samme have.
Ekstra tips til en sikker og attraktiv fuglegård
Med mad alene er fuglene ikke tilfredse. De har også brug for sikre steder at søge ly og hvile. Plant derfor solhatterne ikke midt på en åben plæne, men i nærheden af en busk eller hæk, så fuglene hurtigt kan flygte, hvis der opstår fare.
Lad en del af haven være lidt mere uordentlig. Et par vildere hjørner med nedfaldne blade, visne stængler og lidt ukrudt udgør en kilde til insekter og frø, som til gengæld tiltrækker yderligere fuglearter som rødhals og jernspurv.
Når man først opdager, hvor meget liv et par enkle planter tilfører, begynder man ofte at se sin have på en helt ny måde. En let rodet vinterbord med afblomstrede solhatte, prydgræsser og andre frøbærere ser måske ikke så velplejet ud, men bliver en magnet for fugle og giver alligevel struktur og stemning midt om vinteren.
For dem med børn bliver haven desuden en slags udendørs naturtime som bonus. Fra spisebordet kan man sammen følge med i, hvilke arter der dukker op, hvordan de piller frø ud af blomsterhovederne, og hvordan de omgås hinanden. Det gør det at plante et par tuer solhat i marts til noget langt sjovere end blot at åbne endnu en sæk strøfoder.
