Forskning afslører uventet lighed mellem hajer og mennesker

Fra ensom jæger til dyr med faste 'venskaber'

Et langvarigt studie ved Fiji har afdækket en side af hajer, som hverken film eller naturdokumentarer sjældent viser. Den frygtede tyrehajs, berygtet for sit aggressive ry, viser sig at danne tætte og stabile relationer med artsfæller – og træffer valg, der minder påfaldende meget om, hvordan mennesker sammensætter deres omgangskreds.

Seks år med at studere hajer på tæt hold

Et britisk-schweizisk forskerhold fulgte 184 tyrehavjer i et havreservat ved Fiji over seks sammenhængende år. Ved hjælp af kameraer og sporingsteknologi registrerede de, hvilke dyr der opsøgte hinanden, hvor længe de holdt sig i nærheden, og hvilke hajer der konsekvent undgik bestemte individer.

Det, der ved første øjekast ligner tilfældig adfærd – to store hajer, der svømmer side om side, drejer samtidigt og holder sig inden for få meters afstand – viser sig at være alt andet end tilfældigt.

Hajerne danner genkendelige sociale netværk med faste partnere, foretrukne artsfæller og dyr, de tydeligt undgår.

Resultaterne sætter det klassiske billede af den ensomme, omflakkende haj til side. Tyrehavjer søger tilsyneladende mod individer, der ligner dem selv, indgår langvarige sociale bånd og danner tilbagevendende 'grupper'.

Sådan foregik undersøgelsen: seks år med tålmodige observationer

For at afdække sådanne mønstre krævede forskningen frem for alt tålmodighed. År efter år filmede holdet de samme lokaliteter, hvor tyrehavjer jævnligt dukker op. Hver enkelt haj blev individuelt identificeret ud fra ar, finnernes form og farvetegninger.

• 184 individuelle tyrehavjer blev fulgt over lang tid
• Seks års videooptagelser og observationer blev analyseret
• Bevægelsesmønstre og indbyrdes afstande blev kortlagt i detaljer
• Sociale netværk blev rekonstrueret ved hjælp af adfærdsøkonomiske og biologiske analysemetoder

Ved at kombinere alle disse data fik biologerne et slags 'venskabskort' over hajegruppen: hvem svømmer ofte med hvem, hvilke dyr udgør kernen, og hvem befinder sig i periferien?

Voksne hunner udgør det sociale omdrejningspunkt

Analyserne tegner et tydeligt billede. Ikke alle hajer er lige vigtige for gruppen. Voksne dyr – og særligt hunnerne – udgør netværkets kerne.

De vender regelmæssigt tilbage til de samme steder, dukker hyppigt op sammen med de samme partnere og opretholder kontakten over lang tid. Yngre og meget gamle hajer befinder sig mere i udkanten af netværket med færre og løsere forbindelser.

Gruppens sociale struktur er centreret om voksne hajer, der fungerer som en slags kerne, hvor de fleste forbindelser samles.

Bemærkelsesværdigt er også præferencen for lignende partnere. Hajer foretrækker at svømme med dyr, der ligner dem selv i alder og størrelse. Det giver sandsynligvis færre konflikter og gør samarbejdet i jagtsituationer mere overskueligt.

Hunnerne foretrækker… andre hunner

Et detalje, der overraskede forskerne selv: både hanner og hunner tilbringer helst tid sammen med hunner. Denne præference fremgår tydeligt af netværksanalyserne.

Hunnegrupper kan tilbyde fordele ved fødesøgning eller beskyttelse mod større, dominante individer. Store hunnelige tyrehavjer er kendte som stærke og erfarne jægere – og det kan simpelthen være en klog strategi at holde sig tæt på dem.

Derfor har sociale hajer en evolutionær fordel

Længe herskede den opfattelse, at hajer primært jagter alene og har ringe gavn af sociale kontakter. Den nye forskning tegner et andet billede: at færdes i flok kan faktisk betale sig.

Ifølge forskerne kan social adfærd blandt andet bidrage til:

• At finde føde: individer kan – bevidst eller ubevidst – lede hinanden til rige fødesteder.
• At lære nye jagtstrategier: yngre hajer observerer, hvordan erfarne dyr jager, og overtager deres teknikker.
• At undgå konflikter: faste relationer og genkendelige 'venner' skaber mindre uforudsigelig aggression.
• Sikkerhed: i en gruppe er rovdyr mindre synlige for byttet, men også mindre udsatte for endnu større jægere.

Adfærden minder om sociale pattedyr: genkendelige individer, gentagne møder og relationer, der kan holde i måneder eller år.

For hajer, der lever længe og sent bliver kønsmodne, kan et stabilt netværk af pålidelige partnere have direkte indflydelse på overlevelseschancer og forplantning.

Hvad denne viden betyder for hajebeskyttelse

De nye indsigter rækker langt ud over adfærdsbiologien. Hvis hajer har tætte og langvarige sociale strukturer, påvirker ethvert indgreb i deres leveområde mere end blot ét enkelt dyr.

Når kommercielt fiskeri, turisme eller tab af levesteder primært fjerner de centrale dyr fra et socialt netværk, kan det have konsekvenser for hele gruppen. Mindre erfarne hajer mister deres 'vejledere', jagtstrategier forsvinder, og sammenhængskraften bryder sammen.

Beskyttelsesforanstaltninger bør derfor i højere grad fokusere på hele netværk frem for blot at tælle antallet af dyr. At beskytte bestemte kerneområder, hvor meget social interaktion finder sted, kan spille en afgørende rolle.

Hvorfor vores billede af hajen er så forældet

At denne sociale dimension først nu træder tydeligt frem, hænger også sammen med den måde, mennesker har betragtet hajer på i årtier. Historier om angreb, 'menneskeædere' og blod i vandet har i lang tid domineret mediernes og popkulturens fremstilling.

Videnskabeligt feltarbejde er besværligt og dyrt. Hajer lever vidt spredt, ofte i grumsede eller dybe farvande, og bevæger sig hurtigt. Det har i lang tid manglet sammenhængende datasæt over mange år. Uden disse langvarige observationer forbliver sociale mønstre skjulte.

Med bedre kameraer, sporingsteknologi og statistiske metoder er det nu muligt at se adfærdsstrukturer, der tidligere var usynlige. Tyrehavjen ser dermed ud til at være forgangsdyr for en bredere omvurdering af store rovfisk.

Fra frygt til nysgerrighed

For strandgæster og dykkere ændrer forskningen intet ved ét grundlæggende faktum: tyrehavjer er stadig store, kraftfulde rovdyr, man ikke tager chancer med. Alligevel opfordrer undersøgelsen til et mere nuanceret syn på disse dyr.

De samme dyr, der optræder i statistikker som en trussel, viser sig at have faste partnere indbyrdes, udtrykke præferencer og danne komplekse netværk. Det gør dem ikke mindre farlige – men til gengæld langt mere interessante og langt mindre endimensionale.

Sådan måles social adfærd hos dyr

Når man hører ordet 'social', tænker man hurtigt på samtale, følelser og kompliceret gruppedynamik. Hos hajer foregår det naturligvis anderledes. Forskerne bruger primært fysisk nærhed og gentagne møder som målestok.

En forenklet forklaring på, hvordan det fungerer:

• Hver haj tildeles en unik kode eller et navn baseret på ydre kendetegn.
• Ved hver observation noterer forskerne, hvilke dyr der er til stede samtidigt.
• Hvis to individer meget ofte dukker op sammen, får deres 'forbindelse' større vægt i modellen.
• Ved hjælp af software skabes et netværksdiagram, hvor sociale nøglefigurer og randfigurer bliver synlige.

Den slags netværk kendes allerede fra eksempelvis delfiner og visse fugle. Det bemærkelsesværdige er, at rovfisk – som længe er blevet betragtet som solitære – viser sig at passe ind i denne kategori.

Hvad dette fortæller os om mennesker og andre rovdyr

Sammenligningen med mennesker ligger lige for, selvom der hos hajer primært er tale om funktionel adfærd. Alligevel er der paralleller: mennesker søger også hyppigt kontakt med jævnaldrende, danner venskabsgrupper omkring fælles interesser eller egenskaber og undgår personer, hvor interaktionen føles uforudsigelig eller risikabel.

For biologer åbner dette muligheder for at undersøge adfærden hos andre, mindre velundersøgte arter. Store rovfisk, krokodiller eller rovfugle kan sagtens have mere faste relationer, end man hidtil har antaget.

For dem, der arbejder med hajer – fra marine biologer til dykkeguider – hjælper denne viden til bedre at forstå og aflæse adfærd. En haj, der ofte ses sammen med et bestemt individ, reagerer muligvis anderledes end en ensom forbipasserende. I travle områder kan den indsigt mindske risici og skærpe retningslinjer.