Sådan øgede Marc sin pension i en sen alder
Som 62-årig troede Marc, at hans pension var fastlagt én gang for alle. En næsten ukendt ordning gav ham uventet hundredvis af kroner ekstra hver måned – resten af livet.
Den tidligere bankmedarbejder havde regnet med at leve af knap 1.400 euro om måneden som pensionist. Så fortalte en pensionsrådgiver ham om en lovlig, men næsten usynlig mulighed: ved at arbejde videre efter pensionering kunne han opbygge en ekstra, livsvarig udbetaling.
Hvordan Marc formåede at løfte sin pension i tide
Marc tilbragte årtier i banksektoren – men med afbrud og skiftende stillinger. Hans karriere gav ham ingen overdådig pension. Da han officielt gik på pension som 62-årig, fik han lidt over 1.400 euro udbetalt månedligt.
For ham føltes det som et endepunkt. Rettighederne var opgjort, beløbene fastsat. Indtil en rådgiver fra pensionsmyndigheden fortalte ham om et relativt ukendt system: at arbejde fuldtid sideløbende med pensionen og derved optjene helt nye pensionsrettigheder.
Marc havde allerede opnået sine fulde pensionsrettigheder – men ved at genindtræde på arbejdsmarkedet kunne han alligevel sikre sig en anden, livsvarig udbetaling.
Den konstruktion gav ham i sidste ende cirka 400 euro brutto ekstra om måneden – livsvarigt. Det handler ikke om et fidus eller en lyssky løsning, men om en officiel ordning forankret i den sociale sikringslovgivning.
Hvad vil det egentlig sige at kombinere arbejde og pension fuldt ud?
I det system, Marc var underlagt, findes der overordnet to måder at kombinere arbejde og pension på: en fuldstændig variant uden loft og en variant med begrænsninger.
Fuld kombination: arbejde uden indkomstloft
Den fuldstændige kombination kommer i spil, når en pensionist opfylder bestemte betingelser:
- Man har nået den lovpligtige pensionsalder og har tilstrækkelige arbejdsår bag sig – eller;
- man er 67 år eller derover, uanset antal arbejdsår;
- alle basispensioner og supplerende pensioner – herunder udenlandske – er formelt aktiveret.
Opfylder man disse krav, må pensionen kombineres ubegrænset med en ny løn. Der gælder intet maksimum for den samlede indkomst – i modsætning til den begrænsede variant, hvor summen ikke må overstige en bestemt andel af mindstelønnen eller den tidligere løn.
Marc opfyldte samtlige betingelser. Han havde optjent sine fulde rettigheder, alle hans pensionspuljer var aktiveret, og han befandt sig netop ved begyndelsen af sin pensionsperiode.
Nyt job, nye rettigheder
Fordi han befandt sig i den situation, kunne han tage et nyt job. Han valgte en opgave som deltidskonsulent hos en anden arbejdsgiver – to dage om ugen. For det fik han cirka 2.500 euro brutto om måneden i halvandet år.
Det medførte to ting:
- Hans eksisterende pension fortsatte uændret som fastsat.
- Det nye job opbyggede nye pensionsrettigheder i en separat "tæller".
Én vigtig begrænsning gjaldt dog: var han vendt tilbage til sin gamle arbejdsgiver, skulle han have ventet mindst seks måneder. Uden den karensperiode ville det ekstra arbejde ikke have givet nye rettigheder.
Sådan beregnes den anden pensionsudbetaling
Den ordning, Marc stødte på, fungerer siden 2023 med en separat opbygning. Alt, hvad man arbejder i denne form efter pensionering, lægges ikke til den første udbetaling – det fører i stedet til en anden, selvstændig pensionsudbetaling.
En selvstændig udbetaling med et loft
Grundlaget for den ekstra udbetaling beregnes på en særskilt konto hos pensionsmyndigheden. Den første udbetaling ændres ikke længere. Den anden fastsættes samlet ved periodens afslutning og udbetales livsvarigt – uden tillæg eller fradrag for børn.
Der gælder dog en hård grænse. Den ekstra grundudbetaling må maksimalt udgøre 5 procent af det officielle, årlige loftbeløb. For de seneste år svarer det til lidt over 2.300 euro brutto om året – eller cirka 200 euro om måneden. Og den ekstra grundudbetaling kan kun tildeles én gang pr. pensionsfond.
Sideløbende hermed giver lønnen nye point i den supplerende pensionsordning. De supplerende point har intet tilsvarende loft. Tilsammen sikrer de to elementer – den ekstra grundudbetaling og de ekstra supplerende point – folk som Marc en strukturel stigning på adskillige hundrede euro om måneden.
Den, der arbejder nok timer og modtager en rimelig løn, kan via denne kombination nå 300 til 400 euro ekstra i pension om måneden.
Hvad giver et mindre job så?
Ikke alle ønsker at arbejde halvandet år til 2.500 euro om måneden. Den der vælger et lille deltidsjob eller en lav timesats, opbygger naturligvis mindre.
I sådanne tilfælde ligger den ekstra udbetaling typisk på nogle få titusinde kroner om måneden. For nogle pensionister er det stadig attraktivt – særligt hvis de også arbejder for de sociale kontakters skyld eller for at holde sig aktive.
Tjekliste: sådan får du mest muligt ud af at arbejde efter pension
Reglerne er strenge. En lille fejl kan betyde, at man arbejder og bidrager – men ikke optjener en eneste ekstra rettighed. Følgende punkter spiller en afgørende rolle:
- Kontrollér, om du har nået den officielle pensionsalder med tilstrækkelige arbejdsår, eller om du er 67 år eller derover.
- Sørg for, at alle dine basis- og supplerende pensioner er ansøgt – herunder udenlandske.
- Vælg, om du arbejder som lønmodtager eller selvstændig, og husk karensperioden på seks måneder ved tilbagevenden til tidligere arbejdsgiver.
- Meld genoptagelsen af arbejde til den relevante pensionsmyndighed inden for én måned.
- Arbejd længe nok – gerne et til to år – så den ekstra tæller fyldes tilstrækkeligt op til en mærkbar anden udbetaling.
- Indsend efter perioden en eksplicit anmodning om, at den nye ekstraudbetaling faktisk aktiveres.
- Hold øje med varslede lovændringer, der kan ændre spillereglerne efter 2027.
Hvornår havner du i den mindre fordelagtige variant?
Den, der genoptager arbejdet uden at have fulde pensionsrettigheder, falder automatisk ind under den begrænsede kombination. Det betyder, at den samlede indkomst er underlagt et loft, og at de ekstra bidrag ikke giver nye pensionsrettigheder.
Især folk, der af økonomisk nødvendighed arbejder videre inden de har fulde rettigheder, kan få ubehagelige overraskelser. De tjener nok penge – men opbygger intet ekstra til fremtiden.
Derfor betyder timingen ved pensionering så meget
Marcs oplevelse viser, hvor vigtigt indgangstidspunktet er. At starte sin udbetaling på et ugunstigt tidspunkt kan blokere yderligere opbygning fuldstændigt. For den, der stopper med at arbejde kort inden sin 62-årsdag, kan det betale sig at bestille et rådgivningsmøde først.
Pensionslovgivningen er i bevægelse. Der er nye justeringer på vej i 2027. Den, der nu står på tærsklen til pension, bør ikke kun se på størrelsen af den første udbetaling – men også på mulighederne for at opbygge mere via fortsat arbejde.
Praktiske overvejelser for dem, der kan møde lignende regler
Selvom Marcs sag er baseret på det franske system, ligner det på mange måder de diskussioner, der foregår i Danmark om at arbejde videre efter folkepensionsalderen. Også her opereres med kombinationer af pension og arbejde, supplerende pensionspoint og grænser for bijob.
Den, der befinder sig i samme dilemma, bør orientere sig om:
- sin egen pensionskasses regler for arbejde efter pensionsdatoen;
- overenskomstaftaler om arbejde efter folkepensionsalderen;
- konsekvenserne for skat, boligsikring og andre ydelser;
- om det er en fordel at blive hos den nuværende arbejdsgiver eller bevidst skifte til en anden.
For internationale arbejdstagere – eksempelvis danskere, der har arbejdet i flere lande – bliver det ekstra kompliceret. I det tilfælde er et samlet pensionsoverblik, der inkluderer alle udenlandske og danske rettigheder, nærmest uundværligt. Først når det er afklaret, kan man vurdere, om en ordning som i Marcs eksempel reelt er fordelagtig.
I praksis kan det ofte betale sig at arbejde videre i mindst ét år, og helst to, hvis det er fysisk og mentalt muligt. Merindtægterne i de pågældende år kombineret med den strukturelle stigning i pensionen kan på lang sigt udgøre en forskel på titusinder af kroner. Det kræver dog bevidste valg, god rådgivning og til tider modet til at holde ud lidt længere end oprindeligt planlagt.
