Et langvarigt finsk studie med opsigtsvækkende tal
Et studie fulgte hundredvis af mennesker i årtier og viser, at bestemte hårde karaktertræk kan øge risikoen for en senere indlæggelse med skizofreni adskillige gange sammenlignet med personer, der næsten ikke besidder disse egenskaber. Det sætter ikke kun psykiatrien i gang med at tænke, men rejser også spørgsmål om, hvordan vi vurderer såkaldte "psykopater" og mennesker med psykosefølsomhed.
Resultaterne stammer fra en undersøgelse, der udkom i 2025 i fagbladet Acta Psychiatrica Scandinavica. Forskerne fulgte 341 personer, der mellem 1984 og 1993 blev undersøgt på et retspsykiatrisk hospital i Finland. Det drejede sig om mennesker, der eksempelvis var havnet i det strafferetlige system og derfor blev grundigt psykologisk vurderet.
Dem, der allerede havde en psykose, en alvorlig intellektuel funktionsnedsættelse eller en påviselig hjerneskade, var udelukket fra studiet. Resten blev fulgt i årevis via det nationale sundhedsregister for at se, hvem der senere endte på hospital med en skizofreni-diagnose.
Dataene viser tydeligt: Jo mere udtalte de kolde, manipulerende og impulsive træk var, desto større var sandsynligheden for en senere indlæggelse med skizofreni.
Forskerne korrigerede for alder, køn, strafferetligt ansvar og problemer med rusmidler. Alligevel stod sammenhængen fortsat stærkt.
Hvad mener forskerne med "psykopatiske træk"?
Inden for videnskaben handler psykopatiske træk ikke om en sort-hvid-etiket som "denne person er psykopat", men om en skala. Det er personlighedstræk, der kan være til stede i større eller mindre grad. Mange mennesker har ét eller to af dem i mild form, uden nogensinde at komme i politiets søgelys.
Undersøgelsen fokuserede på fem markante klynger af egenskaber:
- Kolde, flade følelser og ringe evne til at sætte sig i andres sted
- Næsten ingen skyldfølelse eller anger efter at have skadet eller krænket nogen
- Villighed til at lyve, manipulere eller vildlede andre for egen vindings skyld
- Impulsiv adfærd, risikotagning og en tendens til at ignorere regler
- Strukturel uansvarlighed i forhold til arbejde, familie eller sociale forpligtelser
Forskerne anvendte et udbredt vurderingsredskab kaldet Psychopathy Checklist-Revised (PCL-R). På baggrund af scoren blev deltagerne inddelt i følgende kategorier:
| Niveau af psykopatiske træk | PCL-R-score | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Lavt | 10 eller derunder | Næsten ingen tydelige kolde eller antisociale kendetegn |
| Middel | 11–24 | Flere træk til stede, men ikke ekstreme |
| Højt | 25 eller derover | Udtalte kolde, manipulerende og antisociale mønstre |
Ved en score på 25 eller derover talte forskerne om en person med et udtalt psykopatisk profil. Det er et teknisk begreb inden for den retspsykiatriske fagverden — ikke et skældsord.
Hvor meget højere er risikoen for skizofreni?
Når gruppen med få af disse træk sammenlignes med de øvrige, er forskellen slående. Personer med et middelhøjt niveau af psykopatiske kendetegn havde en cirka 5,3 gange så høj sandsynlighed for senere at blive indlagt med skizofreni. I gruppen med de højeste scorer lå denne faktor endda omkring 9,3.
Når forskerne udelukkende så på kategorien med et udtalt psykopatisk profil, var deres risiko for en senere skizofreni-diagnose cirka 2,4 gange højere end hos gruppen uden dette profil. Omtrent én ud af fem personer i denne undergruppe udviklede skizofreni i løbet af opfølgningsperioden.
Fire ud af fem personer med stærke psykopatiske træk fik ikke skizofreni. Risikoen stiger, men forudsiger ingen skæbne.
Forfatterne understreger desuden, at denne undersøgelsesgruppe er i den tunge ende: det drejer sig om retspsykiatriske patienter, ikke et gennemsnitligt tværsnit af befolkningen. Tallene siger derfor ingenting om, hvorvidt en person med lidt kolde eller impulsive træk i hverdagen automatisk bevæger sig mod skizofreni.
Fælles sårbarheder snarere end et simpelt årsagsforhold
Dataene viser en stærk statistisk sammenhæng, men de dokumenterer ikke, at psykopatiske træk forårsager skizofreni. Det er sandsynligt, at fælles sårbarheder spiller en rolle — som problemer med alkohol eller rusmidler, tidlig hjerneudvikling, misbrug i barndommen eller langvarig social opløsning.
Mange mennesker i den slags retspsykiatriske kohorter har flere problemer på én gang: traumatiske erfaringer, misbrugsproblemer, ustabilitet i bolig og arbejde. Denne cocktail øger presset på en i forvejen sårbar psykisk balance og kan forstærke psykosefølsomheden.
Det finske studie antyder, at psykopatiske kendetegn er en del af et sådant risikoprofil. De udgør da et signal om, at en person særligt kan have gavn af tæt opfølgning, behandling af misbrugsproblemer og støtte på området arbejde, bolig og relationer.
Derfor er det afgørende at holde begreberne adskilt
I straffesager blandes begreber som skizofreni, skizotypisk personlighed og psykopati ofte sammen. En klinisk psykolog forklarede i en sammenhæng, at en "skizotypisk" personlighed godt kan udvise bizarre tanker og social tilbagetrukkethed, men ikke en vedvarende psykose som ved klassisk skizofreni.
Et udtalt psykopatisk profil kan indeholde mange narcissistiske træk, en antisocial livsstil, impulsiv adfærd og følelsesmæssig kulde — med alvorlig forsømmelse og vold i barndommen som bagvedliggende drivkraft. En sådan kombination gør en person uforudsigelig, men betyder ikke automatisk, at der er tale om en psykotisk lidelse.
Psykopati handler primært om kulde, manipulation og antisocial adfærd. Skizofreni drejer sig om forstyrret virkelighedsopfattelse, vrangforestillinger og hallucinationer.
De finske tal kan nære misforståelser: hvis risikoen for skizofreni er højere hos mennesker med psykopatiske træk, lurer karikaturen "psykopat er det samme som skizofren" lige om hjørnet. Psykiatere arbejder netop på at tydeliggøre, at det drejer sig om forskellige lidelser med delvist overlappende baggrunde, men et anderledes klinisk billede og en anderledes behandling.
Hvad dette studie kan betyde for forebyggelse
Alligevel giver forskningen holdepunkter for mere målrettet hjælp. Hos personer, der undersøges i en retspsykiatrisk sammenhæng og scorer højt på psykopatiske kendetegn, kan øget opmærksomhed på tidlige psykosesignaler være meningsfuld. Det kan dreje sig om:
- Pludselig mistænksomhed eller stærk overbevisning om, at andre ønsker én ondt
- At høre stemmer eller se ting, som andre ikke opfatter
- Fuldstændig tilbagetrækning fra kontakt og aktiviteter
- Kaotisk, svært forståelig tale eller adfærd
En tidlig og lavtærskel behandling ved sådanne signaler kan begrænse varigheden og alvoren af en første psykose. Særligt hos mennesker med en kompliceret baggrund, misbrugsproblemer eller usikre hjemmeforhold kan hurtigere indgriben reducere langsigtet skade.
Hvad pårørende og fagfolk konkret kan gøre
I praksis betyder dette ikke, at alle i omgangskredsen af en kold kollega eller manipulerende ekskæreste pludselig skal frygte skizofreni. Det handler primært om fagfolk, der allerede arbejder med højrisikogrupper — som kriminalforsorgen, misbrugsbehandlingen og de retspsykiatriske klinikker.
For dem kan PCL-R-scoren fungere som et ekstra advarselssignal til aktivt at udspørge om psykotiske klager. Opdages tidlige symptomer, kan en henvisning til et psykoseteam eller en opsøgende psykiatrisk funktion gøre forskellen mellem en kort krise og et langvarigt forløb med gentagne indlæggelser.
For familiemedlemmer eller partnere gælder det: vær opmærksom på usædvanlige ændringer i tænkning og adfærd, særligt hvis der allerede er langvarige problemer med aggression, rusmidler eller kriminalitet. En samtale med egen læge eller en psykiatrisk akuttelefon kan hjælpe med at vurdere alvorligheden — helst inden situationen eskalerer.
Yderligere sammenhæng: hvad skizofreni egentlig indebærer
Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse, hvor en persons greb om virkeligheden kommer under pres. Kendte kendetegn er at høre stemmer, forfølgelsesforestillinger, stærkt forvirret tænkning og til tider ekstremt tilbagetrukket adfærd. Lidelsen opstår ofte i de sene teenageår eller den tidlige voksenalder og har typisk et langvarigt forløb.
Ikke alle med skizofreni er farlige — langt de fleste er det ikke. Voldelige hændelser tiltrækker sig blot megen opmærksomhed, hvilket kan skævvride billedet. Faktorer som rusmiddelbrug, et usikkert miljø og ubehandlede symptomer spiller ofte en langt større rolle i forbindelse med vold end selve diagnosen.
Det finske studie berører netop denne komplekse knude: mennesker med hårde, antisociale træk, tunge barndomstraumer og misbrugsproblemer har også større risiko for skizofreni. Det gør deres situation endnu mere sårbar, men siger lidt om den store gruppe mennesker med skizofreni, der aldrig kommer i konflikt med retsvæsenet.
Nuancering er fortsat uundværlig
Mange læsere vil genkende dele af de nævnte personlighedstræk hos sig selv: en portion egoisme, til tider lille anger, lejlighedsvis impulsive handlinger. Det betyder langtfra, at der er tale om et psykopatisk profil. I undersøgelsen drejer det sig om ophobninger af udtalte kolde, antisociale og manipulerende egenskaber, målt af erfarne klinikere.
Den vigtigste lære fra det finske arbejde ligger da heller ikke i frygt for etiketter, men i skarpere opmærksomhed på risikokombinationer. Dér, hvor hårdhed, tidligt traume, misbrugsproblemer og social opløsning mødes, vokser sandsynligheden for, at en persons psykiske bæreevne bryder sammen. Ved at identificere denne gruppe i tide og give målrettet støtte kan meget lidelse forebygges — for alle involverede parter.
