Sådan får du masser af gratis tomatplanter fra én supermarkedstomat

Én tomat, snesevis af planter – hvordan fungerer det egentlig?

Tomater ligger i næsten ethvert dansk køleskab, men vi betaler stadig en pæn sum for frugter, der ikke altid smager af det store. At dyrke sine egne tomater giver som regel langt mere smag – og koster betydeligt mindre, særligt når du henter dit udgangsmateriale fra et madrest.

Den britiske havemand og forfatter Simon Akeroyd viser i en video, at du slet ikke behøver at købe frø. Han tager simpelthen en supermarkedstomat, skærer den i skiver og bruger dem som såmateriale. Skiverne lægges i en plastikbakke med pottemuld, og inden længe skyder et tæt tæppe af små kimplanter op.

Med et enkelt stykke tomat kan du fylde en hel vindueskarme med unge planter, der senere på sommeren leverer modne, spiselige frugter.

Idéen appellerer til folk, der ønsker at leve mere bæredygtigt og spilde mindre. Et grøntsagsrest, der ellers ville ende i bioaffaldsspanden, forvandles til en nyttig beholdning af nye planter.

Trin for trin: dyrk tomatplanter fra en supermarkedsskive

Grundprincippet er enkelt – du sår de frø, der allerede sidder inde i tomaten, men på en smart og ubesværet måde. Ved at lade kernerne blive i skiverne slipper du for at pille og pille ved glatte, slimede frø.

Det skal du bruge fra køkkenskuffen

• 1 moden tomat fra supermarkedet
• 1 ren plastikbakke fra frugt eller grønt med huller i bunden
• Såjord eller pottemuld – helst let og luftig
• En skarp kniv
• Vandkande eller plantesprøjte
• En lys vindueskarme eller andet varmt sted med dagslys

Sådan gør du

Følg disse grundlæggende trin for at afprøve "tomat-til-planter"-tricket selv:

• Fyld plastikbakken med et lag fugtig såjord eller pottemuld.
• Skær tomaten i fire eller fem tynde skiver.
• Læg skiverne fladt på jorden med lidt plads imellem dem.
• Dæk skiverne med et tyndt lag jord – akkurat nok til at skjule dem.
• Vand forsigtigt, så jorden er fugtig men ikke vandlogget.
• Stil bakken på et varmt, lyst sted, for eksempel en solrig vindueskarme.

Tjek dagligt, at jorden ikke tørrer ud. Efter cirka 10 til 14 dage skulle du gerne se en skov af små grønne kimplanter pippe frem.

Frøene i tomater er i princippet allerede spiringsklare. Med lidt varme, lys og fugt udvikler de sig hurtigt til et grønt tæppe af kimplanter.

Udvælgelse af kimplanter: behold kun de stærkeste

Prøver du denne metode, ender du hurtigt med flere planter, end der er plads til på altanen eller i haven. Derfor betaler det sig at sortere strengt frem for at redde hvert eneste skud.

Hvornår skal du prikle ud?

I starten dukker der små kimblade op, som ofte ser anderledes ud end de senere blade. Vent til kimplanterne har dannet deres første "ægte" tomatblad – det er signalet om, at det er tid til at prikle ud og flytte planterne i egne potter.

Hold øje med disse punkter ved udprikling:

• Håndter altid planterne ved et blad – aldrig ved den sarte stængel.
• Vælg de kraftigste og mest oprejste planter; tynde, slappe kimplanter kan du lade blive.
• Sæt hver udvalgt plante i en lille potte med frisk pottemuld.
• Tryk forsigtigt jorden til om rødderne og vand straks lidt.

De kimplanter, du ikke bruger, lader du blot sidde i bakken og smider efterfølgende i bioaffaldsspanden eller på kompostbunken. Ved at selektere mindsker du risikoen for svampesygdomme og holder det hele overskueligt.

Hvornår skal du begynde, og hvordan plejer du planterne videre?

I Storbritannien anbefaler Akeroyd at starte indendørs i det tidlige forår, så planterne har rigelig tid til at udvikle sig. For Danmark gælder omtrent det samme princip.

Bedste tidspunkt at så

Sår du for tidligt, risikerer du lange, ranglet planter på grund af lysmangel. Sår du for sent, bliver der mindre tid til en righoldig høst. De nævnte perioder er en praktisk mellemvej.

Fra vindueskarme til det fri

Efter udprikling lader du de unge planter vokse videre på et lyst sted. Når nætterne ikke længere er skarpt kolde, kan du langsomt vænne dem til udendørs forhold – en proces kaldet hærdning.

• Stil planterne en uge i dagtimerne udenfor på et læfyldt sted.
• Bring dem ind igen om aftenen for at undgå kolde nætter.
• Efter den uge kan de som regel stå permanent i drivhuset eller på terrassen.

Plant kun tomater endeligt udenfor, når der ikke længere er risiko for nattefrost. I et uopvarmet drivhus eller under en overdækning kan de typisk komme ud lidt tidligere end på en åben altan.

Sådan får du virkelig mange tomater senere på sommeren

Skive-tricket giver kun rigtig mange frugter, hvis du plejer planterne ordentligt bagefter. Tomater er grådige vækster, der kræver opmærksomhed – men det belønner sig i form af smagfulde frugter.

Lys, vand og næring

Tomater elsker sol, varme og regelmæssighed. Et par grundregler:

• Lys: vælg et sted med mindst seks timers direkte sollys om dagen.
• Vand: vand hellere dybt og sjældnere end lidt hver dag – undgå udtørret eller vandmættet jord.
• Næring: brug efter nogle uger en speciel tomatgødning eller flydende grøntsagsgødning i henhold til doseringen på emballagen.

Høje sorter har brug for støtte. Stil bambuspinde, et gitter eller en tomatspirale ved siden af planten og bind stænglerne fast med blød bindtråd. Det forhindrer planten i at vælte, efterhånden som druerne bliver tungere.

God støtte, jævn vanding og rigeligt med sol gør ofte forskellen mellem et par enkelte tomater og spande fulde af høst fra din egen potte eller have.

Hvad skal du være opmærksom på med supermarkedstomater?

Ikke alle tomater fra butikken giver de samme resultater. Mange kommercielle sorter er avlet til lang holdbarhed og transport – ikke nødvendigvis til smag eller egnethed til dansk klima.

Alligevel giver supermarkedstomater ofte ganske fine planter. Mulige opmærksomhedspunkter er:

• Sorten er ukendt, så du ved ikke med sikkerhed, hvor stor planten bliver.
• Efterkommerne kan afvige lidt fra moderplanten, særligt ved hybridsorter.
• Drivhustomater er mindre robuste til udendørsdyrkning i en våd og kølig sæson.

For begyndere er det sjældent et stort problem. Den, der senere ønsker at dyrke mere målrettet, kan supplere skive-tricket med frø fra specialiserede frøleverandører, så man præcis ved, hvilken tomattype man får.

Ekstra tips til mere høst og færre besværligheder

Mange haveglade folk kombinerer denne metode med andre smarte greb for at hente endnu mere ud af et lille stykke jord. Du kan for eksempel dyrke tomater i store spande, growbags eller betonbaljer – ideelt til altan og tagterrasse. Sørg da for tilstrækkelige huller i bunden og et lag potteskår eller leca mod vandstuvning.

Hold også øje med svampesygdomme som kartoffelblight (phytophthora), især i våde somre. Vand helst ved plantens rod og hold bladene så tørre som muligt. Fjern angrebne blade med det samme, så infektionen ikke spreder sig.

Når du først har fået smagen for det, kan du ud over tomater forsøge at dyrke andre grøntsager på lignende vis fra madrester – fx peberfrugter og chilier. Ikke alle rester virker lige godt, men tærsklen er lav og udgifterne minimale. Én glemt tomat kan altså blive startskuddet til en overraskende produktiv grøntsagssommer.