De første jordbær er fremme – men bag det røde ydre gemmer sig et ubehageligt problem
Strålende røde jordbær fylder allerede butikkernes hylder, men bag det indbydende sommerbillede skjuler sig en ubehagelig sandhed om pesticider. Nyere europæiske undersøgelser viser, at jordbær bemærkelsesværdigt ofte indeholder flere typer pesticider på én gang.
Især ved import fra Sydeuropa stiger niveauerne hurtigt, og ét bestemt oprindelsesland skiller sig markant negativt ud. Den gode nyhed er, at du ikke behøver at droppe jordbær helt – du skal bare træffe mere bevidste valg og følge et par enkle trin derhjemme.
Forskere slår alarm om pesticider på jordbær
De fleste opfatter jordbær som en uskyldig sommerfrugt: man skyller dem hurtigt og spiser dem direkte. Og netop dér ligger problemet. Der er ingen skræl at fjerne – du spiser hele frugten, inklusive den ydre overflade, hvor pesticidrester ophober sig.
I flere europæiske lande har forbrugerorganisationer og fødevaremyndigheder de seneste år fået hundredvis – ja tusindvis – af jordbærbakker analyseret. Laboratorierne ser ikke kun på mængden af pesticider, men også på:
- antallet af forskellige stoffer i én enkelt bakke
- forbindelser, der kan være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende (CMR-stoffer)
- stoffer der næsten ikke nedbrydes i miljøet, som PFAS-forbindelser
- midler der er skadelige for nyttige insekter som bier og andre bestøvere
I mange prøver finder man ikke blot ét pesticidresidue, men en hel cocktail af flere stoffer på én gang – og de langsigtede virkninger af den kombination er stadig langt fra klarlagt.
Tysk og britisk forskning: Spanske jordbær falder igennem
Et tysk forbrugermagasin lod i foråret 2023 fjorten jordbærbakker fra supermarkedet teste. I otte af dem fandt forskerne rester af flere pesticider, herunder midler der slet ikke længere er tilladt inden for EU.
Det bemærkelsesværdige var, at størstedelen af de mest belastede jordbær kom fra Spanien. Blandt de stoffer der blev påvist, var:
- ethirimol – et svampemiddel der er giftigt for bier
- cyflumetofen – et middel mod mider, der lægger pres på biodiversiteten
- bupirimat – mistænkt for at have kræftfremkaldende egenskaber
Selv en bakke med økologisk mærkat viste sig ikke at være helt problemfri. Den indeholdt spor af spinosad – et stof der under visse betingelser er tilladt i økologisk dyrkning, men som er skadeligt for bestemte insekter. Formelt set kan et sådant fund ligge inden for de lovlige grænser, men for forbrugerne føles et "rent" produkt naturligvis anderledes.
I Storbritannien blev der også gennemført omfattende tests. En analyse af over 3.300 frugtprøver viste, at hele 95 procent af jordbærrene indeholdt rester af PFAS-lignende pesticider. De højeste koncentrationer forekom igen ved import fra Spanien, som blev solgt i landets supermarkeder.
Hvorfor spanske jordbær kræver så mange sprøjtemidler
Spanien er en kæmpe i jordbærproduktionen. Især i Andalusien, omkring Huelva og nær det beskyttede naturområde Doñana, strækker sig enorme arealer med drivhuse og plastiktunneller. Denne intensive dyrkning har en række konsekvenser, der driver forbruget af sprøjtemidler i vejret.
- Produktionen starter meget tidligt på året for at forsyne det europæiske marked, endnu inden udendørssæsonerne andre steder er kommet i gang.
- Det tætte drivhussystem og monokulturen skaber stort pres fra svampesygdomme og skadedyr.
- Producenterne sigter mod store volumener og perfekte, blanke frugter til eksport.
For at opnå det hele bruger producenterne ofte en kombination af svampe-, insekt- og miderbek æmpelsesmidler. Resultatet er en blanding af reststoffer på frugten. Hvert enkelt middel skal holde sig inden for de lovlige grænser – men forbrugerne indtager i sidste ende en kombination, hvis samlede påvirkning endnu næppe er blevet ordentligt beregnet.
Hvordan ser det ud med jordbær tættere på os?
I Frankrig er der foretaget grundige undersøgelser af jordbær fra konventionel (ikke-økologisk) dyrkning i de almindelige butikker. Resultaterne viste, at:
- omkring 80 procent af al konventionel frugt bærer mindst ét pesticideresidue
- 74 procent af jordbærrene indeholder mindst ét stof klassificeret som CMR
- 54 procent indeholder mindst én PFAS-lignende forbindelse
- 40 procent viser flere PFAS-stoffer på én gang
Sammenligninger mellem franske og spanske jordbær peger på, at franske jordbær gennemsnitligt indeholder omkring 60 procent færre reststoffer end de spanske. Det betyder ikke, at franske jordbær er problemfrie – men belastningen er i mange tilfælde markant lavere.
Har man valget mellem lokale jordbær og importerede vinter- eller forårs jordbær fra Sydeuropa, er det med tanke på pesticider som regel et bedre valg at gå efter det lokale og sæsonbestemte.
Sådan reducerer du din pesticidudsættelse fra jordbær
Det er næsten umuligt helt at undgå pesticider via kosten, men du kan sagtens skære markant ned på indtaget uden at give afkald på din yndlingsfrugt. Et par praktiske skridt gør allerede en forskel.
Se kritisk på oprindelseslandet
- Tjek etiketten for at finde ud af, hvilket land jordbærrene kommer fra.
- Vælg så vidt muligt danske eller nærproducerede jordbær i den egentlige sæson – groft sagt fra maj til og med juli.
- Undgå tidlig import fra sydeuropæiske intensive dyrkningsområder i begyndelsen af foråret, især hvis der findes et lokalt alternativ.
Vil man alligevel have jordbær tidligt på sæsonen, kan man holde øje med mindre lokale avlere eller vente til de første plukkemarkeder åbner. Så er chancen større for, at der er brugt færre tunge midler, eller at der arbejdes med integreret plantebeskyttelse.
Økologisk eller konventionelt?
Jordbær fra økologisk dyrkning giver generelt betydeligt lavere niveauer af sprøjtemidler. Helt nul er det sjældent, blandt andet fordi stoffer kan spredes via luft eller vand, og fordi et begrænset antal midler er tilladt på visse betingelser.
- Økologiske jordbær scorer i undersøgelser typisk lavere på både antal og mængde af rester.
- De er ofte dyrere, men sæsontilbud kan gøre prisforskel en mindre.
- Se efter certificeringsmærker, der i dit land kontrollerer grundigt for rester og dyrkningsmetode.
Vask: hvad virker, og hvad gør det ikke?
Måden du rengør jordbærrene på derhjemme spiller en stor rolle. Mange sværger til diverse husråd, men ikke alt har den ønskede effekt.
| Metode | Hvad siger forskningen? |
|---|---|
| Skylning under rindende vand i lang tid | Kan fjerne en betragtelig del af resterne på overfladen, især kombineret med blid gnidning. |
| Let børstning med en blød grøntsagsbørste | Forbedrer fjernelsen af rester i folder og omkring bladkransen. |
| Bad med eddike, salt eller natron | Den videnskabelige effekt på pesticider er begrænset dokumenteret – det kan påvirke smagen og efterlade andre rester. |
| Brug af opvaskemiddel | Frarådes, da du risikerer at indtage sæberester, og det skader det fine frugtkød. |
Det er vigtigt at vaske jordbærrene lige inden brug og ikke lade dem ligge i vand for længe. Ellers optager de vand, mister smag og kan hurtigere udvikle skimmel.
Hvorfor PFAS og CMR-stoffer skaber så meget debat
De samme problemkategorier dukker op igen og igen i undersøgelserne: PFAS-lignende pesticider og CMR-stoffer. Begreberne lyder tekniske, men har direkte betydning for sundhedsdebatten.
- PFAS-pesticider er såkaldte "forever chemicals" – de nedbrydes næsten ikke i mennesker og miljø og ophobes i vand, jord og til sidst i vores kroppe.
- CMR-stoffer er stoffer, der muligvis er kræftfremkaldende, kan skade arveanlæggene eller udgøre en risiko for forplantningen og ufødte børn.
Hvert enkelt middel tildeles en maksimal residugrænse. Men i praksis indtager mennesker ikke ét pesticid ad gangen – det er en hel blanding via grøntsager, frugt, korn og animalske produkter. Mange forskere argumenterer derfor for strengere regler om kombinationer af midler på det samme produkt, særligt for fødevarer som børn hyppigt spiser.
Hvad du som forbruger ellers kan gøre
Er du bekymret for pesticider på jordbær, er der ud over de individuelle valg et par ekstra ting, du kan gøre:
- Brug sæsonkalendere og køb primært frugt, når den er lokalt tilgængelig.
- Varier dine frugtvalg, så ét enkelt produkt ikke konstant er din største kilde til rester.
- Spørg din grønthandler eller markedssælger om dyrkningsmetode og oprindelse – nogle mindre avlere bruger færre midler, end loven tillader.
- Overvej at plante et par jordbærplanter i haven eller på altanen, så du selv har fuld kontrol over, hvad der bruges på dem.
Giver du ofte jordbær til små børn, kan du med fordel være ekstra opmærksom på oprindelse, mærkning og vaskeroutine. Børn spiser relativt meget i forhold til deres kropsvægt og er mere følsomme over for hormonforstyrrende og kræftmistænkte stoffer. Med et par bevidste valg kan du sagtens fortsætte med at nyde jordbær – og samtidig minimere den unødvendige udsættelse for en lang række sprøjtemidler.
