En populær polsk YouTuber fyrer bogstaveligt talt ovnen op med slik: han tester, om ekstremt billige donuts kan erstatte en rigtig brændeovn.
Videoen er optaget i et enkelt værksted med en støbejernsovn, hvor han smider ti kilo fedtrige boller fra supermarkedet i ilden. Den viser, hvor langt folk er villige til at gå på grund af høje energipriser.
Donuts som brændsel: hvordan fik han den bizarre idé?
Marek Hoffmann, der online er kendt som "AdBuster", har i lang tid søgt efter billige måder at holde varmen på. Da han sammenlignede priserne på træpiller med nedsatte bageriprodukter hos Lidl, opdagede han noget mærkeligt: donuts var i tilbud og kostede per kilo mindre end officielt brændsel.
Op til en traditionel polsk festdag sælges friterede dejboller i store mængder. Det, der ikke når at blive solgt i tide, sættes kraftigt ned i pris. Hoffmann fik øje på mærkater med spektakulære rabatter i supermarkedet og besluttede at gøre det til et eksperiment.
- Sted: Polen, hvor mange husstande opvarmes med ovne
- Brændsel: donuts fra supermarkedet, kraftigt nedsat i pris
- Formål: at undersøge, om det er billigere og mere effektivt end træpiller
- Publikum: hundredtusindvis af følgere på hans YouTube-kanal
Han købte i alt 133 donuts hos Lidl svarende til cirka ti kilo. Ved kassen betalte han 2,85 euro, hvilket svarer til nogle få øre per styk. Træpiller af samme vægt koster adskillige gange mere i hans region.
En fuld kasse donuts viste sig at koste mindre per kilo end en sæk træpiller til ovnen.
Hvor godt brænder donuts egentlig i en ovn?
På papiret har donuts alle de ingredienser, der skal til for at levere ordentlig varme. De består primært af fedt og sukker, præcis de stoffer der indeholder mest energi, når de forbrændes. Til sin video fik Hoffmann dette beregnet ved hjælp af officielle data om energiindhold.
Ifølge de tal, han baserede sig på, leverer de søde boller omkring 18,5 megajoule per kilo. Det ligger lige over de 18,27 megajoule per kilo, som standard træbriketter giver. Energimæssigt pr. vægt klarer de sig altså næsten på niveau med traditionelt træ.
Fem timers ild på ti kilo bagværk
I praksis viste testen sig endnu mere bemærkelsesværdig end teorien. I sin støbejernsovn lagde han løbende nye lag donuts på ilden. Så snart sukkeret og olien fangede ild, steg temperaturen hurtigt op til flere hundrede grader.
Donutsene ulede ikke kun kortvarigt, men gav en konstant flamme. Ifølge Hoffmann brændte ladningen i cirka fem timer i træk. Den fedtrige struktur skabte en slags langsom, jævn forbrænding.
Kombinationen af fedt og sukker fik donutsene til at opføre sig næsten som faste friturfedt-briketter i ovnen.
| Brændsel | Anslået energiindhold per kilo | Typisk anvendelse |
|---|---|---|
| Donuts | ca. 18,5 MJ/kg | Normalt: fødevare, her: eksperimentelt brændsel |
| Træbriketter | ca. 18,27 MJ/kg | Ovne og pejse |
| Træpiller | 17–19 MJ/kg | Pilleovne og centralvarmeanlæg |
Over for sine seere præciserede YouTuberen, at han ikke foretog professionelle målinger, men at han brugte termometre til at holde øje med ovnen og røgrøret. Varmen i rummet steg mærkbart og forblev stabil, så længe tilførslen af donuts fortsatte.
Billigt, men et moralsk og praktisk minefelt
På trods af spektaklet sad Hoffmann selv tilbage med en ubehagelig følelse. I videoen siger han, at han er i tvivl om, hvorvidt man kan tillade sig at behandle mad på den måde, selv når det drejer sig om restpartier, der ellers måske ville blive smidt ud.
Han kalder det bittert, at man i en tid, hvor nogle mennesker har svært ved at betale deres dagligvarer, fyrer med donuts for at skære ned på energiregningen.
Hans eksperiment berører en bredere diskussion i Europa: hvor langt går man med at genbruge mad, der er tæt på udløbsdatoen? I mange lande forsøger supermarkeder at sælge den slags produkter hurtigt med store rabatter. En del ender alligevel i skraldespanden eller som dyrefoder, en mindre andel havner hos fødevarebanker.
Energiregningen tvinger til kreative løsninger
Donut-testen er én i en række alternative opvarmningsmetoder, der er dukket op hyppigere i Øst- og Centraleuropa, siden energipriserne skød i vejret. I Polen bruger nogle husstande allerede:
- Gammelt papir og pap som nødbrændsel i ovne
- Landbrugsprodukter som havre eller majs i specialbyggede kedler
- Brugt olie i improviserede brændere i lader og værksteder
Lokale medier advarer jævnligt om, at mange af disse løsninger uden varsel forårsager ekstra luftforurening og sodaflejringer. Når man forbrænder fødevarer med meget sukker, fedt og glasur, frigives der andre stoffer end ved forbrænding af tørt, ubehandlet træ.
Hvor sikkert er det at brænde mad i en stueopvarmningsovn?
Hoffmanns video viser en lukket støbejernsovn med skorsten til det fri, men ingen udvidet røgmåling. Han fraråder seerne at gentage hans eksperiment derhjemme uden videre. De fleste almindelige ovne er kun designet til træ eller godkendte piller.
Når man forbrænder donuts, er der flere risici:
- Øget sodaflejring: fedt og sukker kan hurtigt forkulle og tilstoppe røgkanalen.
- Ufuldstændig forbrænding: det kan føre til kulilte, en lugtfri men livsfarlig gas.
- Brandfare: smeltet fedt kan antænde sig i ovnen eller rørrøret på uønskede steder.
- Ukendte emissioner: tilsætningsstoffer som glasur, fyld og fritureolie forbrændes anderledes end ubehandlet træ.
Brandvæsenet og fagfolk fraråder generelt at putte mad, plastikemballage eller andre ikke-godkendte materialer i almindelige ovne. Dels af brandsikkerhedsmæssige hensyn, dels på grund af indvirkningen på luftkvaliteten i boligområder.
Hvad eksperimentet afslører om energimarkedet
Udover showeffekten blotlægger eksperimentet en pinefuld virkelighed: når friteret bagværk per kilo er billigere end rigtigt brændsel, er noget galt i forholdet mellem fødevare- og energipriser. For mange polske husstande udgør energiregningen en stadig større bid af månedsbudgettet.
Eksperter inden for energifattigdom advarer om, at folk i sådanne situationer oftere tager chancer. De fyrer for eksempel med vådt træ, affaldstræ med maling, billige kul af dårlig kvalitet eller improviserede brændstoffer. Det begrænser ganske vist udgifterne på kort sigt, men belaster sundhed og miljø langt hårdere.
Energiselskaber og myndigheder eksperimenterer i mellemtiden med tilskud, prislofter og isolationsprogrammer. Disse tiltag virker langsomt, mens borgernes kreative og til tider tvivlsomme løsninger dukker direkte op i videoer som Hoffmanns.
Mad som energikilde: hvor logisk er det egentlig?
Set fra et fysisk synspunkt giver det god mening, at donuts brænder godt. Vores kroppe bruger præcis det samme energiindhold i fedtstoffer og sukkerarter til at holde varmen og bevæge sig. Det, vi normalt spiser, kan man i teorien også bare smide i en ovn.
I stor skala sker det allerede med brugt fritureolie, der omdannes til biodiesel. Rester fra fødevareindustrien ender desuden nogle gange i biogasanlæg. Det er dog kontrollerede processer med filtre, målinger og tilladelser.
At smide en kasse søde boller i en stueopvarmningsovn er en langt grovere udgave af det samme princip. Det viser dog med det samme, hvor energitæt vores mad er. Den, der ser denne video, får nærmest bogstaveligt talt øjnene op for, hvor meget "brændsel" der gemmer sig i nogle få euro's bagværk.
For den gennemsnitlige dansker giver den polske YouTubers eksperiment primært stof til eftertanke og en bedre fornemmelse for de bizarre prisudsving på energimarkedet. Den, der sidder med kolde fødder på sofaen efter at have set hans ovntest, er bedst tjent med at investere i god isolering, tætningslister og en energivenlig termostat frem for at slæbe stakke af donuts hen til brændeovnen.
