En lille havefugl med et iøjnefaldende masker
Dagene bliver længere, haverne summer af liv – og pludselig dukker en lille blågrå fugl op, der opfører sig helt anderledes end alle de andre. Spætmejsen er ikke en fugl, du bare overser. Den er kompakt bygget med et skarpt næb, en blågrå ryg og en varm orange bug.
Hen over øjet løber en tydelig sort stribe – nærmest som et lille masker. Kombinationen af farver og det karakteristiske masker gør den let at genkende, når du først har set den én gang. Den ligner lidt en mejse, men er mere klodset i formen og bevæger sig på en helt anden måde.
Spætmejsen er den eneste havefugl, der ubesværet kan løbe ned ad en træstamme med hovedet nedad.
Mens mejser og spurve fortrinsvis klamrer sig fast til grene, løber spætmejsen langs stammer og tykke grene – sommetider vandret, sommetimes lodret og indimellem direkte på hovedet. Dens poter er kraftige og kløerne solidt buede, så den bogstaveligt talt klistrer sig til barken.
Et kort, skarpt kald som kendetegn
Du hører ofte spætmejsen, før du ser den. Den udsender jævnligt korte, skarpe kald i gentagne serier – en tydelig besked om, at dette er dens territorium, og at indtrængende ikke er velkomne.
Går du en tidlig morgen forbi en park, en allé med gamle træer eller en skovkant, hører du dette kald tydeligt over trafikstøjen. I haver med store, gamle træer lyder det samme signal, særligt om foråret.
Derfor dukker spætmejsen især op i april
Omkring april stiger chancen for at se spætmejsen markant. Det hænger direkte sammen med dens yngletid. I denne periode søger den aktivt efter en fast redeplads og bliver både mere aktiv og mere vokal.
Det betyder ikke, at der pludselig dukker spætmejser op i alle haver. Arten har klare præferencer og springer typisk haver over, der mangler egnede træer.
Gamle træer er uundværlige
Spætmejsen lever i tæt samspil med træer, der har haft tid til at vokse, revne og danne hulrum. Særligt gamle løvtræer er populære, herunder:
- Ege og bøge med tykke stammer
- Gamle frugttræer i haver eller frugthaver
- Kastanjer, linde og andre allétræer med ru bark
I sådanne træer leder spætmejsen efter naturlige hulrum – revner, gamle spættehuller eller dybe sprækker. Den hakker ikke selv et rede ud, men udnytter det, der allerede findes.
Er der ingen gamle træer i nærheden, er chancen lille for, at en spætmejse vælger din have som ynglested.
Sådan 'murer' spætmejsen sin redeåbning
Finder parret et egnet hulrum, sker der noget bemærkelsesværdigt. Åbningen er ofte for stor til at være sikker, og den bliver derfor omhyggeligt forseglet. Det gør fuglene med mudder og våd jord.
Med næb og poter smører de lag af ler rundt om indgangens kant – præcis indtil deres eget legeme kan komme igennem. Det gør det langt sværere for rovdyr som mår eller større fugle at komme ind.
Denne murede kant er et typisk kendetegn. Ser du et gammelt hulrum med en præcist tilpasset åbning af ler eller tørret mudder, er der stor sandsynlighed for, at en spætmejse bor der eller har redet der for nylig.
Fastboende fugl – ikke en sommergæst
I modsætning til mange sangfugle trækker spætmejsen ikke bort til varmere egne. Den bliver typisk i det samme område hele året rundt. Haver og parker, den besøger i april, bruges ofte også som fourageringssted om vinteren.
Det gør arten særligt sårbar over for forandringer. Forsvinder et gammelt træ, mister fuglen på én gang både redeplads og fødekilde.
Hvad spiser spætmejsen i have og skov?
Præferencen for gamle træer handler også om mad. Om foråret og sommeren søger spætmejsen primært insekter og larver under barken. Den bruger næbbet som en slags pincet til at pirke småkryb ud af smalle sprækker.
Når det bliver koldere og insekterne forsvinder, skifter den i vid udstrækning til plantebaseret kost: frø, nødder og andre hårde frugter. Disse gemmer den ind imellem i barkens revner som vinterforråd.
| Årstid | Foretrukken føde | Hvor den findes |
|---|---|---|
| Forår | Insekter, larver | I og under træbarken |
| Sommer | Insekter, edderkopper | Træer, buske, grene |
| Efterår | Nødder, frø | Gamle træer, jordlag |
| Vinter | Nødder, solsikkekerner, hårde frø | Foderpladser, gemte forråd i barken |
Ved et velforsynet foderbræt lader spætmejsen sig gerne se – forudsat at der er det rette foder. Den er særligt glad for usaltede peanuts, nødder og solsikkekerner. Fedtkugler med masser af frø finder den som regel også attraktive.
Sådan gør du din have attraktiv for spætmejsen
Du behøver ikke anlægge en hel skovhave for at tiltrække en spætmejse. Nogle få målrettede valg rækker langt. Det vigtigste: lad være med at fælde gamle træer for hurtigt, medmindre de udgør en reel fare.
- Lad døde grene stå, så vidt muligt, hvis de ikke udgør en risiko.
- Begræns kraftig beskæring – hulrum opstår først i ældre træer.
- Brug få pesticider, så der forbliver rigeligt med insekter.
- Hæng eventuelt en redekasse med lille, rund indflyvningsåbning op på et roligt træ.
- Tilbyd nødder og frø om vinteren på et roligt, hævet sted.
En levende, lidt rodet have med gamle træstrukturer og lidt gift er langt mere attraktiv for spætmejsen end en kortklippet plæne med ét ungt prydtræ.
Redekasser – nødvendige eller ej?
Spætmejsen foretrækker naturlige hulrum, men bruger indimellem også redekasser. Særligt solide træskasser med en relativt lille indflyvningsåbning fungerer godt. Fuglen kan selv gøre åbningen endnu mindre ved at 'mure' den til med mudder.
Hæng kassen helst op på en træstamme i to til tre meters højde, på et roligt sted – ikke direkte i den brændende middagssol og uden for kattenes direkte synsfelt.
Hvorfor denne lille fugl har så stor betydning for din have
En spætmejse i haven er mere end blot et smukt syn. Fuglen er med til at holde insektbestande i balance og udnytter hulrum, der ellers ville stå tomme. Netop fordi den foretrækker gamle træer, betragtes den ofte som en indikatorart: er den til stede, trives omgivelserne som regel godt for mange andre arter også.
Vil du gøre mere for naturen i din egen have, kan spætmejsen bruges som en konkret pejlemærke. At spare gamle træer, rydde op lidt sjældnere og fodre med omtanke er tre enkle trin, der gavner både denne fugl og andre havegæster.
For børn og begyndere inden for fuglekiggeri er spætmejsen et ideelt udgangspunkt. Den er let at genkende, har iøjnefaldende adfærd og vender ofte tilbage til den samme plads. Med en kikkert og lidt tålmodighed er der meget at opdage i april og de efterfølgende måneder – helt uden at du behøver at tage til et fjerntliggende naturreservat.
