Næsten hver sjette flåt bærer Lyme-bakterien
Nu hvor dagene bliver længere og varmere, stiger chancen for et umærkeligt bid, der kan føre til alvorlige helbredsproblemer. En stor fransk undersøgelse af flåtbid viser, at en betydelig andel af de flåter, der bider mennesker, er smittede med sygdomsfremkaldende bakterier.
Det handler ikke kun om den velkendte Lyme-sygdom, men også om andre, mindre kendte infektioner, der kan give alvorlige symptomer.
Det franske forskningsprogram CiTique, etableret af det nationale agronomiske og miljøvidenskabelige laboratorium INRAE, fik analyseret tusindvis af flåter. Borgere indsendte mellem 2017 og 2019 flåter, som de havde fjernet fra sig selv eller deres kæledyr. Det skabte et unikt billede af de flåter, som mennesker rent faktisk møder i hverdagen.
Ud af en stikprøve på 2.009 flåter, der faktisk havde bidt mennesker, var 15,4 procent smittet med den bakterie, der forårsager Lyme-sygdommen.
Det svarer til næsten én ud af seks flåter. Forskerne kiggede specifikt på bakterien Borrelia burgdorferi, som er ansvarlig for Lyme-sygdommen. Denne bakterie overføres til menneskekroppen via biddet fra en smittet flåt.
Konsekvenserne varierer: nogle gange begrænser det sig til en lokal hudreaktion, men infektionen kan også sprede sig til hele kroppen. Uden rettidig behandling kan led, nervesystem, hjerte og hud tage varig skade.
Hvad sker der ved en Lyme-infektion?
Lyme-sygdommen begynder ofte med en rød plet omkring biddet, som langsomt breder sig og kan antage en ringform. Denne plet viser sig typisk fra nogle dage til flere uger efter biddet.
- Rød, ofte rund eller oval plet omkring biddet, større end 5 cm
- Træthed og influenzalignende fornemmelse
- Hovedpine, sommetider let feber
- Muskel- og ledsmerter
Behandles infektionen ikke i tide, kan der måneder senere opstå symptomer som vedvarende ledbetændelse (særligt i knæene), ansigtslammelse, prikkende fornemmelser, koncentrationsbesvær eller hjerterytmeforstyrrelser. Antibiotika virker som regel godt, særligt hvis behandlingen sættes hurtigt i gang.
Flåter undersøgt via borgerforskning
Det særlige ved denne franske undersøgelse er selve arbejdsmetoden. I stedet for udelukkende at indsamle flåter fra planter og blade i naturen bad CiTique-programmet borgerne om at indsende flåter, som de havde fundet på deres egne kroppe.
Mere end 26.000 mennesker deltog og indsamlede flåter fra alle dele af Frankrig. I alt analyserede forskerne 2.009 flåter, der havde bidt mennesker. Det gav et repræsentativt billede af den faktiske risiko for mennesker — ikke blot af flåter, der tilfældigvis sidder i græsset eller skoven.
Undersøgelsen viser, hvor stor kraften i borgerforskning er, når tusindvis af mennesker bidrager med små bidder information.
Dataene er kortlagt region for region med mellem 100 og 300 undersøgte flåter pr. område. Særligt det nordøstlige Frankrig (Grand Est) og de centrale regioner viste højere smitteprocenter.
Størstedelen af flåterne tilhører én art
Af alle undersøgte flåter tilhørte hele 94 procent samme art: Ixodes ricinus, også kaldet skovflåten. Dette er den mest udbredte flåtart i Europa og er også almindeligt forekommende i Danmark.
For denne art fandt forskerne følgende smittetal:
| Sygdomsfremkalder | Procent smittede flåter | Sygdom |
|---|---|---|
| Borrelia burgdorferi | 15,4% | Lyme-sygdommen |
| Anaplasma phagocytophilum | 7,1% | Anaplasmose (bakteriel infektion i blodceller) |
| Neoehrlichia mikurensis | 2,9% | Neoehrlichiose (sjælden infektion, særligt hos sårbare) |
| Babesia-arter | 1,3% | Babesiose (parasitær infektion af røde blodlegemer) |
Et ekstra bekymrende fund: 4,5 procent af de undersøgte flåter bar to eller flere sygdomsfremkaldere samtidigt. Det kan gøre sygdomsbilledet mere komplekst, fordi symptomerne så opstår fra flere samtidige infektioner.
Ikke kun Lyme: andre flåtsygdomme på fremmarch
Det meste opmærksomhed retter sig mod Lyme-sygdommen, men de franske forskere påpeger, at andre sygdomsfremkaldere kan overføres via de samme flåter. Anaplasma phagocytophilum kan eksempelvis forårsage feber, muskelsmerter og afvigelser i blodprøverne. Mennesker med nedsat immunforsvar er særligt udsatte.
Neoehrlichia mikurensis og Babesia-arter giver sjældnere infektioner, der desværre ofte opdages sent — netop fordi læger ikke umiddelbart tænker på dem. Ved babesiose inficeres de røde blodlegemer, hvilket kan minde om malaria. Hos mennesker uden milt eller med alvorligt svækket immunforsvar kan det forløbe alvorligt.
Derfor er dette også relevant for Danmark
Den flåtart, der blev undersøgt i den franske studie, Ixodes ricinus, er præcis den samme art, der hyppigst forekommer i Danmark. Forholdene i store dele af Frankrig ligner dem, man finder i mange danske natur- og landområder.
Det betyder ikke, at de franske procenttal gælder direkte for Danmark, men de giver et godt indtryk af risikoens størrelsesorden. Danske undersøgelser har i årevis vist, at en betydelig andel af flåter herhjemme også er smittet med Lyme-bakterien.
Den, der færdes i græs, klitter, skovbryn eller den egen have, løber en reel risiko for bid fra en smittet flåt.
Det franske eksempel understreger, hvor nyttigt det er at indsamle data fra borgerne. Også i Danmark findes indberetningssystemer og apps til flåtbid, der hjælper med at kortlægge udbredelsen af flåter og sygdomsfremkaldere.
Sådan mindsker du risikoen for flåtbid
Forebyggelse under vandreture og havearbejde
Det er næsten umuligt at undgå flåter helt, men du kan reducere risikoen betydeligt med enkle forholdsregler:
- Bær lange ærmer og lange bukser i højt græs og skovområder.
- Stop bukserne ned i sokkerne, så flåterne har sværere ved at nå huden.
- Vælg helst lyst tøj — flåter er lettere at se på en lys overflade.
- Brug insektmiddel med DEET på ubedækket hud efter vejledningen.
- Hold dig så vidt muligt til stier og undgå at pusle rundt i tæt krat.
- Tjek hele kroppen efterfølgende — særligt knæhaser, lysker, armhuler, undertøjskanten og bag ørerne.
- Undersøg også børn og kæledyr grundigt efter ophold udendørs.
Hvad gør du, hvis du finder en flåt?
Opdager du en flåt på huden, så handl hurtigt:
- Fjern flåten hurtigst muligt med en spids pincet eller en flåttang.
- Grib flåten så tæt på huden ved hovedet som muligt, og træk roligt lige op.
- Notér dato og det sted på kroppen, hvor flåten sad.
- Desinficér huden efter fjernelsen.
- Hold øje med stedet og dit helbred i ugerne derefter.
Ved en rød, voksende ring, influenzalignende symptomer eller tvivl er det klogt at kontakte sin læge. I visse situationer kan lægen straks udskrive antibiotika — for eksempel ved lang fastsidningstid eller tydelige symptomer, der passer på Lyme.
Forskerne arbejder på forudsigelsesmodeller
De franske resultater forsvinder ikke i en skuffe. Forskerne bruger dataene til at bygge computermodeller, der forsøger at forklare, hvordan smittede flåter fordeler sig geografisk. De ser blandt andet på klima, landskabstype, tilstedeværelsen af vilde pattedyr som mus og hjorte samt menneskelig arealanvendelse.
Med sådanne modeller håber videnskaberne i fremtiden at kunne advare mere præcist om regioner og perioder med forhøjet risiko. Naturforvaltere og sundhedsmyndigheder vil også få bedre redskaber til at tilpasse vejledning og forebyggende tiltag til lokale forhold.
For den, der jævnligt opholder sig udendørs, kan det betale sig at holde sin grundviden om flåtsygdomme ved lige. Hurtig fjernelse af flåten gør en afgørende forskel — en flåt overfører som regel først sygdomsfremkaldere efter at have siddet fast i en vis tid. Jo hurtigere den fjernes, desto bedre.
Sådan vokser et bid, man ofte slet ikke mærker, til et emne, hvor videnskab, sundhedsvæsen, naturforvaltning og borgere mødes. De franske tal tegner en tydelig streg under én vigtig besked: flåter er små, men de fortjener din fulde opmærksomhed.
