Når samtalen altid vender tilbage til én person
I mange samtaler virker det umiddelbart, som om den anden lytter og er nysgerrig. Men umærkeligt drejer alt sig igen om den samme person. En Harvard-professor har nu sat navn på fænomenet.
Adfærdsforsker Alison Wood Brooks fra Harvard peger på en bestemt samtalestil, der afslører hvem der primært er optaget af sig selv: den egocentriske taler, som med tilsyneladende smarte spørgsmål styrer ethvert emne tilbage mod sig selv.
Hvad er egocentrisme egentlig?
Egocentrisme betyder, at man primært betragter verden gennem sin egen linse. Egne interesser, følelser og tanker er konstant i centrum — ikke nødvendigvis af ond vilje, men fordi man ser sig selv langt skarpere end andre.
Hverdagseksemplerne er velkendte:
- Det regner? Han tænker straks på sine egne våde bukser — ikke på kødannelsen eller kollegaen uden paraply.
- En kollega melder sig syg? Han svarer med, hvor træt han selv er.
- En partner deler noget følelsesmæssigt? Han skifter lynhurtigt over til sine egne problemer.
Omgivelserne oplever det som udmattende og ensidigt. Samtaler føles mere som et teatershow med én hovedrolle end som ægte menneskelig kontakt.
Forskellen på egoisme og egocentrisme
Mange blander de to begreber sammen, men de beskriver faktisk forskellige ting.
| Kendetegn | Egoisme | Egocentrisme |
|---|---|---|
| Fokus | Egen fordel og gevinst | Eget perspektiv og egen fortælling |
| Opmærksomhed på andre | Ofte minimal — andre er bipersoner | Tilsyneladende stor, men primært for at styrke egen position |
| Motivation | Jeg vil have eller beholde noget | Jeg vil fremstå vigtig, uundværlig eller interessant |
| Socialt udtryk | Kølig eller distanceret | Social og engageret, men stærkt selvcentreret |
Den egocentriske person kan altså virke både venlig, interesseret og hjælpsom. Det er blot, at vedkommende hele tiden diskret skubber sig selv tilbage i samtalens centrum.
Egocentrisme handler mindre om grådighed og mere om den vedvarende fornemmelse af at være sin egen histories hovedperson.
Den samtalefælde Harvard advarer imod: boomerasking
Alison Wood Brooks beskriver et typisk mønster, som mange egocentriske mennesker anvender i samtaler. I sin forskning har hun givet det navnet boomerasking.
Hvad er boomerasking?
Boomerasking er et trick, der ligner ægte interesse. En person stiller dig et spørgsmål — men gør det primært for at sætte sig selv i fokus. Spørgsmålet flyver ud som en bumerang og vender øjeblikkeligt tilbage til den, der stillede det.
Sådan ser det ud i hverdagen:
- "Hvad spiser du til frokost? Jeg tager sushi — det er jeg helt vild med."
- "Havde du en god ferie? Min var fantastisk, se de her billeder!"
- "Fejrer du påske med familien? Jeg er alene — ingen tænker på mig."
Du får et spørgsmål, men næsten ingen plads til et rigtigt svar. Inden du har sagt tre ord, overtager den anden samtalen fuldstændigt.
Boomerasking føles som interesse, men slutresultatet er givet på forhånd: samtalen ender hos den person, der stillede spørgsmålet.
Tre skjulte formål bag denne adfærd
Ifølge Brooks er der grundlæggende tre årsager til, at folk gør dette. Det sker ofte uden større bevidsthed, men resultatet er altid det samme.
- Spørgsmålet som indpakning for selvros
Spørgsmålet fungerer som afsæt for at fortælle noget imponerende om sig selv — en succesfuld arbejdsindsats, en dyr rejse eller sportspræstationer. - Spørgsmålet som indpakning for klager
Spørgsmålet åbner døren til selvmedlidenhed. Den anden søger bekræftelse på, at han har det hårdest, er mest travl eller konstant har uflaks. - Spørgsmålet som indpakning for personlige historier
Samtalen bruges som scene for en anekdote. Spørgsmålet er blot startskuddet til en lang, detaljeret monolog.
For samtalepartneren føles det som envejskommunikation. Man lytter, nikker, siger indimellem "ja" og bemærker, at ens egen del af samtalen langsomt skrumper ind til ingenting.
Genkender du dette hos andre — eller hos dig selv?
Sandsynligheden er stor for, at næsten alle har gjort dette på et tidspunkt. En sjov anekdote på tungen, en god historie man gerne vil dele, og vupti — der kommer spørgsmålet, der primært tjener én selv.
Der er dog forskel på at gøre det af og til og systematisk at tale egocentrisk. Her er nogle tegn på, at mønsteret er ved at blive en fast vane:
- Efter en samtale føler du dig tom eller overset, mens den anden virker oplagt og energifyldt.
- Du bemærker, at vedkommende sjældent stiller opfølgende spørgsmål, når du deler noget.
- Du skubbes stadig oftere ind i rollen som "publikum": lyt, grin og bekræft.
- Du tvivler på, om det overhovedet giver mening at dele noget personligt.
Den der ærligt overvejer sin egen samtalestil, kan også opdage egne mønstre. Begynder dine reaktioner ofte med: "Det har jeg også oplevet…", "Hos mig var det faktisk…" eller "Ved du hvad der skete for mig forleden…"? Så sender du måske oftere, end du lytter.
Skal man tage afstand fra egocentriske mennesker?
Ikke alle med egocentriske træk er automatisk manipulerende eller ondskabsfulde. Mange har blot blinde vinkler. De ønsker at blive holdt af, fremstå uundværlige eller føle sig set — og det kan udvikle sig til denne type samtaleadfærd uden bevidste dårlige hensigter.
Det kan alligevel tære på din mentale energi og din fornemmelse af ægte forbundethed. Relationer, hvor du næsten altid havner i baggrunden, begynder over tid at gnave.
Her er nogle måder at håndtere det på:
- Sæt grænser
Sig til, at du gerne vil afslutte din tanke: "Lad mig lige færdiggøre min fortælling, så vil jeg gerne høre din." - Skab mere ligeværdig udveksling
Udtryk at du sætter pris på at I skiftes til at fortælle — især ved følsomme emner. - Vælg bevidst hvornår du er til rådighed
Hvis nogen primært sender, så overvej om du altid vil være deres samtalepartner, eller kun når du selv har overskud til det.
Praktiske råd til at tale mindre egocentrisk
Den der opdager, at de ofte tager ordet, kan ændre meget med blot små justeringer.
- Tæl til tre, før du reagerer
Lad den anden tale færdig. Vent tre hjerteslag, inden du hopper ind med din egen erfaring. - Stil et opfølgende spørgsmål
Uddyb det, den anden siger — uden straks at trække emnet tilbage til dig selv. - Brug færre "jeg"-sætninger i træk
To eller tre sætninger om dig selv er som regel nok; giv derefter plads til den anden. - Tjek hvordan det lander
Spørg ind imellem: "Taler jeg for meget?" eller "Er der noget, du gerne vil sige?"
Mange mennesker mærker en umiddelbar forskel, når deres samtalepartnere lytter oprigtigt. Konflikter eskalerer sjældnere, misforståelser mindskes, og tillid opstår hurtigere og mere naturligt.
Hvorfor hjernen elsker at være i centrum
Psykologisk forskning viser, at mennesker oplever egne erfaringer langt mere intenst og nuanceret end andres. Hukommelsen, følelserne og opmærksomheden er simpelthen organiseret omkring selvet. Derfor virker den egne fortælling automatisk mere fængslende end en andens.
Sociale medier forstærker denne effekt yderligere. Den der er vant til konstant at præsentere sig selv via billeder, opdateringer og meninger, tager let den vane med ind i samtaler offline. Springet fra et "opslag" om sig selv til en monolog over frokosten er ikke langt.
Alligevel er det netop én ting, folk sætter allerhøjest i relationer og på arbejdspladsen: fornemmelsen af at blive lyttet ægte til. Den der genkender boomerasking — både hos andre og hos sig selv — har dermed en vigtig nøgle til at gøre samtaler varmere, mere ærlige og langt mere ligeværdige.
