Ud for den britiske kyst rejser sig en kolossal vindmøllepark, der skal forsyne millioner af husstande med strøm – men naboerne føler ikke kun stolthed. Der er også uro.
Hornsea 3, et nyt havvindsprojekt i Nordsøen, bliver så stort, at det alene kan levere lige så meget strøm som flere kernekraftværker tilsammen. Det skal forsyne 3,3 millioner britiske hjem med elektricitet og udgøre et afgørende skridt mod klimaneutralitet. Mens politikere jubler, spørger lokale beboere og fiskere sig selv, hvad der sker med deres horisont, deres nærmiljø og deres arbejdspladser.
Et kæmpeprojekt midt i Nordsøen
Hornsea 3 ligger ud for østkysten af Det Forenede Kongerige, midt i Nordsøen. Projektet udvikles af det danske energiselskab Ørsted, som i de seneste år er vokset frem til en af de mest betydningsfulde aktører inden for havvind.
Forberedelserne har været i gang siden 2018. I marts blev en symbolsk milepæl nået: det første eksportkabelsystem er nu tilsluttet. Det betyder, at der nu ligger en fysisk forbindelse mellem havbunden og det britiske højspændingsnet på land. Hele vindmølleparken forventes at være fuldt operationel inden udgangen af 2027.
Hornsea 3 er på vej til at blive verdens største havvindmøllepark, med en samlet værdi på over 10 milliarder euro og tusindvis af arbejdspladser under byggeriet.
Omfanget er uden fortilfælde:
- der anlægges hele 680 kilometer eksportkabler;
- kabelproduktionen har kørt i circa tre år og fortsætter frem til sommeren;
- den samlede investering beløber sig til cirka 10,3 milliarder euro;
- projektet skaber omkring 5.000 byggearbejdspladser og 1.200 faste stillinger.
Logistikken kræver specialskibe og dedikerede havne. Det belgiske selskab Jan De Nul lægger de hundredvis af kilometers kabler på havbunden, mens kabelproducenten NKT leverer de tunge højspændingskabler. Alle komponenter skal falde på plads inden for en stram tidsplan: turbiner, fundamenter, offshore-understationer og tilslutning til landnettet.
Strøm til 3,3 millioner husstande
Med en planlagt installeret kapacitet på 2,9 gigawatt (GW) bliver Hornsea 3 en hjørnesten i britisk energipolitik. Den britiske regering sigter mod 50 GW havvind i 2030 som et delmål på vejen mod klimaneutralitet i 2050. Uden megaprojekter som Hornsea er det mål simpelthen ikke realistisk.
Til sammenligning har de tidligere projekter i samme område, Hornsea 1 og Hornsea 2, en effekt på henholdsvis 1,2 GW og 1,3 GW. Hornsea 3 er dermed mere end dobbelt så stor som hver af sine forgængere.
| Projekt | Effekt (GW) | Husstande (anslået) |
|---|---|---|
| Hornsea 1 | 1,2 | cirka 1 million |
| Hornsea 2 | 1,3 | over 1,4 millioner |
| Hornsea 3 | 2,9 | cirka 3,3 millioner |
Turbinerne leveres af Siemens Gamesa og hører til de største i verden. Hver turbine har en effekt på 14 megawatt. Én enkelt mast kan producere nok strøm til titusindvis af husstande. Med snesevis af sådanne turbiner fungerer Hornsea 3 reelt som et industrielt kraftværk til havs – uden skorstene og uden afbrænding af fossile brændstoffer.
Hvorfor naboerne er både fascinerede og bekymrede
Langs den britiske østkyst betragter beboerne projektet med blandede følelser. På den ene side er der en vis stolthed: de bor i den region, hvor et af verdens største grønne energiprojekter tager form. Løfterne om arbejdspladser, investeringer i havne og international opmærksomhed appellerer til mange.
Samtidig opstår der spørgsmål. Fiskere frygter for deres traditionelle sejlruter og fangstområder. Lokale naturorganisationer er bekymrede for fugletræk, undervandsstøj under byggeriet og konsekvenserne for havpattedyr. Og i land bekymrer landsbyerne sig om arbejdstrafikken, nye højspændingslinjer og placeringen af transformerstationer i landskabet.
For beboerne føles Hornsea 3 som et projekt, der på én gang bestemmer klimaets fremtid og fremtiden for deres eget nærmiljø.
Hertil kommer, at havvindmølleparker ofte symboliserer den bredere debat om energiomstillingen. Tilhængerne ser i Hornsea 3 beviset på, at et land hurtigt kan blive grønnere. Kritikerne spørger, hvem der betaler regningen, hvilke energipriser der gælder fremover, og hvad der sker, når vinden ikke blæser.
At balancere klimamål og nærmiljø
Udvikleren forsøger at imødegå bekymringerne med miljøkonsekvensvurderinger, dialog med fiskere og aftaler om naturkompensation. Det drejer sig blandt andet om hvilezoner for havfugle, overvågning af marsvin og regler for, hvornår der må rammes pæle, for at begrænse støjniveauet.
Lokale havne modtager investeringer og nye aktiviteter – fra vedligeholdelsesanlæg til uddannelsescentre for teknikere, der skal drive turbinerne til havs. For nogle kystbyer udgør Hornsea 3 en mulighed for at vokse ud af afhængigheden af traditionel fiskeri og fossil industri.
Hvorfor denne skala anses for nødvendig
For at gøre det britiske elnet grønnere skal andelen af fossile kraftværker falde hurtigt. Havvind betragtes som en af de mest lovende energikilder: stærk og relativt jævn vind til havs, tæt på de store forbrugere i byerne.
Projekter som Hornsea 3 bidrager med:
- reduceret import af gas og kul;
- lavere CO₂-udledning fra elsektoren;
- ny beskæftigelse i havne og fremstillingsindustrien;
- mere stabile energipriser på lang sigt, når vindmølleparkerne er betalt af.
Samtidig opstår der nye tekniske udfordringer. Elnettet skal kunne håndtere store mængder variabel vindenergi. Det kræver udvidelse af højspændingsforbindelser, mere fleksibilitet hos store industrielle forbrugere og energilagring – for eksempel i form af batterier eller brintproduktion i perioder med megen vind.
Hvad Hornsea 3 betyder i et bredere perspektiv
Mange lande satser kraftigt på havvind i Nordsøen. Det britiske megaprojekt fungerer som en slags forsmag på, hvad der venter, efterhånden som havvindsparkerne skaleres op. Temaer som netkapacitet, modstand mod nye kabeltracéer og fiskernes bekymringer er universelle udfordringer, som alle berørte lande kender til.
Den måde, Hornsea 3 håndterer kabelilandføring, naturkompensation og lokal inddragelse på, følges nøje af beslutningstagere og energiselskaber i andre lande. Fejl og succeser ved dette projekt kan hjælpe fremtidige parker andre steder med hurtigere at opbygge lokal opbakning.
Hvad betyder 2,9 gigawatt i praksis?
Tallene omkring vindmølleparker er ofte så store, at de mister deres betydning. En effekt på 2,9 GW betyder, at Hornsea 3 under ideelle forhold til enhver tid kan levere næsten 3.000 megawatt. Fordi vinden ikke blæser konstant, er den gennemsnitlige produktion lavere – men stadig høj nok til at forsyne flere millioner husstande med strøm.
Til sammenligning leverer et moderne kernekraftværk groft sagt 1 til 1,6 GW. Hornsea 3 nærmer sig dermed topeffekten fra to store kernekraftværker – dog med den forskel, at kernekraft producerer jævnere, mens vindkraft afhænger af vejret.
For kystbeboerne handler det i sidste ende om konkrete spørgsmål: bliver der arbejde, forbliver havet tilgængeligt, og bliver energiregningerne til at betale? De kommende år, når turbinerne faktisk snurrer og de første effekter bliver synlige, vil vise, om Hornsea 3 indfrier sine løfter – eller netop bekræfter naboernes bekymringer.
