Polsk YouTuber varmer sig med nedsatte Lidl-donuts i stedet for træ

I Polen har en populær YouTuber bogstaveligt talt smidt slik i ovnen: han tester, om billige donuts kan erstatte brænde som varmekilde.

Videoen er optaget i et enkelt værksted med en støbejernsovn, og den viser, hvordan han kaster ti kilo fedtrige boller fra supermarkedet i flammerne. Det er et eksperiment, der afslører, hvor langt folk er villige til at gå på grund af høje energipriser.

Donuts som brændsel: Hvordan fik han den idé?

Marek Hoffmann, der online er kendt under navnet "AdBuster", har længe ledt efter billige måder at varme op på. Da han sammenlignede priserne på træpiller med nedsatte bagværksvarer fra Lidl, opdagede han noget mærkeligt: donuts var per kilo billigere end officielt brændsel.

Op til en traditionel polsk helligdag sælges friterede dejboller i store mængder. Det, der ikke bliver solgt i tide, bliver kraftigt nedsat. Hoffmann fik øje på klistermærker med spektakulære rabatter i supermarkedet og besluttede at lave et eksperiment ud af det.

• Lokation: Polen, hvor mange husstande opvarmer med ovne
• Brændsel: supermarkedsdonuts med store rabatter
• Formål: at undersøge, om det er billigere og mere effektivt end træpiller
• Publikum: hundredtusindvis af følgere på hans YouTube-kanal

Han købte i alt 133 donuts hos Lidl, svarende til cirka ti kilo. Ved kassen betalte han 2,85 euro, hvilket svarer til et par øre per styk. Træpiller af samme vægt koster mange gange mere i hans region.

En fuld kasse donuts viste sig per kilo at være billigere end en pose træpiller til ovnen.

Hvor godt brænder donuts egentlig i en ovn?

På papiret har donuts alle ingredienserne til at levere rigtig god varme. De består primært af fedt og sukker, præcis de stoffer, der indeholder mest energi, når de forbrændes. I sin video lod Hoffmann dette beregne ud fra officielle data om energiindhold.

Ifølge de tal, han baserede sig på, leverer de søde boller omkring 18,5 megajoule per kilo. Det ligger en anelse over de 18,27 megajoule per kilo for standard trækbriketter. Hvad angår energi per vægt, er donuts altså næsten på niveau med traditionelt brænde.

Fem timers ild på ti kilo bagværk

I praksis var testen endnu mere overraskende end teorien. I sin støbejernsovn lagde han løbende nye lag donuts på ilden. Da sukkeret og olien fattede ild, steg temperaturen hurtigt op til flere hundrede grader.

Donuts gløde ikke blot kortvarigt, men holdt en konstant flamme. Ifølge Hoffmann brændte ladningen i cirka fem timer i træk. Den fede struktur skabte en slags langsom, jævn forbrænding.

Kombinationen af fedt og sukker fik donuts til at opføre sig næsten som faste friturефedtbriketter i ovnen.

Over for sine seere præciserede YouTuberen, at han ikke foretog professionelle målinger, men at han brugte termometre til at holde øje med ovnen og rørrøret. Varmen i rummet steg mærkbart og forblev stabil, så længe tilførslen af donuts fortsatte.

Billigt, men et moralsk og praktisk minefelt

På trods af spektaklet sad Hoffmann selv tilbage med en ubehagelig fornemmelse. I videoen siger han, at han er i tvivl om, hvorvidt det er i orden at behandle mad på den måde, selvom der er tale om restpartier, der ellers sandsynligvis ville blive smidt ud.

Han kalder det bittert, at der i en tid, hvor nogle mennesker har svært ved at betale for dagligvarer, er andre, der fyrer med donuts for at spare på energiregningen.

Hans eksperiment berører en bredere debat i Europa: Hvor langt går man med at genbruge mad, der er tæt på udløbsdatoen? I mange lande forsøger supermarkeder at sælge sådanne produkter hurtigt med store rabatter. En del ender alligevel i skraldespanden eller som dyrefoder, en mindre del havner hos fødevarebanker.

Energiregningen tvinger til kreative løsninger

Donut-testen passer ind i en række alternative opvarmningsmetoder, der er dukket op stadig oftere i Øst- og Centraleuropa, siden energipriserne skød i vejret. I Polen anvender nogle husstande allerede:

• Gammelt papir og pap som nødbrændsel i ovne
• Landbrugsprodukter som havre eller majs i tilpassede kedler
• Brugt olie i improviserede brændere i lader og værksteder

Lokale medier advarer jævnligt om, at mange af disse løsninger ubemærket forårsager ekstra luftforurening og sodaflejringer. Ved forbrænding af mad med meget sukker, fedt og glasur frigives der eksempelvis andre stoffer end ved tørt, ubehandlet træ.

Hvor sikkert er det at brænde mad i en stueovn?

Hoffmanns video viser en lukket støbejernsovn med skorsten til det fri, men ingen grundig røgmåling. Han fraråder seerne at gentage eksperimentet hjemme. De fleste almindelige installationer er kun godkendt til træ eller certificerede piller.

Ved forbrænding af donuts er der flere risici:

• Øget sodaflejring: fedt og sukker kan hurtigt forkulle og tilstoppe røgkanalen.
• Ufuldstændig forbrænding: det kan føre til kulilte, en lugtfri men livsfarlig gas.
• Brandfare: smeltet fedt kan antænde i ovnen eller rørrøret på uventede steder.
• Ukendte emissioner: tilsætningsstoffer som glasur, fyld og bageolie forbrændes anderledes end ubehandlet træ.

Brandvæsenet og installatører fraråder generelt at putte mad, plastiemballage eller andre ikke-godkendte materialer i almindelige ovne. Dels af brandsikkerhedsmæssige årsager, dels på grund af påvirkningen på luftkvaliteten i boligområder.

Hvad eksperimentet afslører om energimarkedet

Bortset fra underholdningsværdien blotlægger eksperimentet en ubehagelig virkelighed: Når friteret bagværk per kilo er billigere end egentligt brændsel, er noget galt med forholdet mellem fødevare- og energipriser. For mange polske husstande sluger energiregningen en stadig større del af månedsbudgettet.

Eksperter inden for energifattigdom advarer om, at folk i sådanne situationer oftere tager risici. De fyrer eksempelvis med vådt træ, affaldstræ med maling, billige kul af dårlig kvalitet eller improviseret brændsel. Det begrænser midlertidigt udgifterne, men belaster i langt højere grad helbredet og miljøet.

Energiselskaber og myndigheder eksperimenterer i mellemtiden med subsidier, prislofter og isolationsprogrammer. Disse tiltag slår langsomt igennem, mens borgernes kreative og til tider tvivlsomme løsninger dukker direkte op i videoer som Hoffmanns.

Mad som energikilde: Hvor logisk er det egentlig?

Fra et fysisk synspunkt er det logisk, at donuts brænder godt. Vores kroppe bruger præcis det samme energiindhold i fedtstoffer og sukker til at holde os varme og i bevægelse. Det, vi normalt spiser, kan man i teorien også putte i en ovn.

I stor skala sker det allerede med brugt fritureolie, som omdannes til biodiesel. Også rester fra fødevareindustrien ender sommetider i biogasanlæg. Det foregår dog som kontrollerede processer med filtre, målinger og tilladelser.

At smide en kasse søde boller i en stueovn er en langt mere primitiv udgave af det samme princip. Det illustrerer ikke desto mindre tydeligt, hvor energitæt vores mad egentlig er. Den, der ser denne video, får nærmest synliggjort, hvor meget "brændsel" der gemmer sig i et par euro værd af bagværk.

For den gennemsnitlige dansker giver den polske YouTubers eksperiment først og fremmest noget at tale om og en bedre fornemmelse for de bizarre prisudsving på energimarkedet. Den, der sidder med kolde fødder på sofaen efter at have set ovntesten, er bedre tjent med at investere i ordentlig isolering, tætningslister og en energibesparende termostat end med at slæbe kasser af donuts hen til brændeovnen.