Bizarre vinterscener i det normalt solbeskinnede Florida
Denne uge udspiller der sig fuldstændig usædvanlige vinterbilleder i det normalt solrige Florida. Stive leguaner falder bogstaveligt talt ned fra træerne, og det er et syn, som de fleste floridianere aldrig har set maken til.
En pludselig strøm af iskolde polarluftmasser fra Canada har vendt op og ned på den amerikanske stat. Mens indbyggerne fryser i temperaturer, de ikke har oplevet i årtier, er det særligt de mange grønne leguaner, der betaler den højeste pris. Langs veje, i haver og parker dukker pludselig snesevis af tilsyneladende livløse krybdyr op på jorden.
Rekordkulde i 'Sunshine State'
Florida er verdenskendt for sine tropiske strande, palmetræer og milde vintre. Alligevel registrerer byer som Tampa og St. Petersburg nu de laveste temperaturer siden 1989. Om natten falder termometret i dele af staten til omkring eller endda under frysepunktet — noget der sjældent sker herned.
For mennesker betyder det primært rim på bilruder og tykke trøjer fra skabet. For leguanerne er konsekvenserne langt mere dramatiske. Dyrene falder ind i en slags midlertidig koma, så snart temperaturen synker for meget.
I nogle kvarterer rapporterer beboere, at de på en enkelt morgen så flere store leguaner falde ned fra høje træer — som om det var grene, der brækkede af.
En norsk emigrant bosiddende i Florida fortalte en lokal avis, at han i en botanisk have så mindst ti dyr ligge på stien, lige under de træer, hvor de normalt sidder og soler sig. De lignede døde dyr, sagde han — men for mange af disse krybdyr viser virkeligheden sig at være langt mere nuanceret end det blotte øje antyder.
Derfor fryser leguaner og falder ned fra træerne
Leguaner er koldblodede dyr. Deres kropstemperatur følger omgivelsernes temperatur. De fungerer bedst ved cirka 25 til 28 grader, hvor de bevæger sig frit, søger føde og soler sig i høje grene.
Falder temperaturen markant, bremses hele deres system:
- Hjertefrekvensen falder
- Vejrtrækningen bliver langsommere
- Musklerne stivner
- Reflekserne forsvinder stort set helt
Omkring frysepunktet kan leguaner næsten ikke bevæge sig længere. De mister grebet om grenene og falder ned af deres egen vægt. Det skaber ofte spektakulære scener med store, stive dyr, der ender på veje, parkeringspladser og i forhaver.
Dyrene ser ud som om de er frosne og døde — men i mange tilfælde befinder de sig i en slags beskyttelsestilstand: et dybt kuldesvimeri.
'Cold-stunned': tilsyneladende død af kuldesvimeri
Biologer kalder denne tilstand for "cold-stunned", altså kuldesvimeri. Leguanen reagerer næsten ikke, ligger stille og ser livløs ud. Alligevel fortsætter hjertet hos en stor del af dyrene med at slå roligt videre. Så snart temperaturen langsomt stiger igen, kan de vågne til live.
Dyrepassere og frivillige i Florida melder, at de samler hundredvis af dyr op fra gader og plæner. En del viser sig at være uopretteligt svækkede eller har pådraget sig skader ved faldet. Andre leguaner varmes op igen ved hjælp af enkle forholdsregler:
- Placér dem i et læfyldt, frostfrit rum
- Brug håndklæder eller tæpper til langsom opvarmning
- Undgå direkte varmekilder, så overgangen ikke sker for hurtigt
Dyreorganisationer advarer indtrængende beboerne om at være forsigtige. En kold og stiv leguane kan pludselig blive aktiv igen timer senere og give ordentlige rifter med kløer og hale, hvis den bliver forskrækket.
Invasiv art uden fare for udryddelse
Den grønne leguane hører oprindeligt ikke hjemme i Florida. Arten stammer fra tropiske egne i Mellem- og Sydamerika og dukkede op i staten i 1960'erne, primært via handlen med kæledyr. Undslupne eller frigivne eksemplarer tilpassede sig glimrende til det varme klima. I dag støder man på dem i store dele af det sydlige Florida — fra boligkvarterer til golfbaner.
Dyrene forårsager gener ved at gnave haver bare, undergrave fundamenter og beskadige kabler og rør. Myndighederne betragter dem derfor som en invasiv art. For nogle beboere føles en hård vinterkold nærmest som en naturlig korrektion af den hurtigt voksede bestand.
Forskere forventer ingen varig skade på leguanbestanden: koldebølger beskærer antallet midlertidigt, men lader arten som helhed overleve.
Langtidsstudier viser, at sammenlignelige kuldeperioder — som den i 2010 — kun trykker bestanden kortvarigt ned. Så snart temperaturerne stiger igen, gendanner populationerne sig typisk hurtigt. Dyrene formerer sig hurtigt og nyder godt af de varme, fugtige somre.
Hvad indbyggerne bør og ikke bør gøre
Det usædvanlige syn af frosne krybdyr rejser mange spørgsmål. Dyreeksperter har udstukket en række retningslinjer til Floridas befolkning:
| Situation | Anbefalet handling |
|---|---|
| Stiv leguane på fortovet uden synlige skader | Tag den op med handsker og læg den på et beskyttet, sikkert sted væk fra trafikken |
| Dyr med skader efter fald (blødning, unaturlig stilling) | Kontakt den lokale dyreambulance eller et optagningscenter |
| Alvorlig frygt for store leguaner i haven | Ring til professionel skadedyrs- eller vildtforvaltning — brug aldrig brutale metoder selv |
| Fristelse til at lægge dyret direkte ved en ovn eller pejs | Lad være — for hurtig opvarmning kan føre til stress og skader |
Ekstreme vejrhændelser rammer mere end bare leguaner
Kuldbølgen i Florida er ikke et isoleret fænomen. Samtidig rapporterer andre dele af Nordamerika om usædvanlige vinterfænomener, fra tilfrosne vandkanter til isformationer omkring Niagarafaldet. Sådanne begivenheder afslører, hvor sårbare visse økosystemer er over for pludselige temperatururegelmæssigheder.
For mange lokale dyrearter — som alligatorer og visse fiskearter — er kortvarige kuldeperioder en velkendt risiko. De har udviklet strategier som at grave sig ned i mudder eller sætte stofskiftet ned. Den grønne leguane mangler som tropisk nyankommet netop disse tilpasninger og betaler derfor prisen hurtigere.
Sådan håndterer koldblodede dyr pludselig kulde
Situationen i Florida illustrerer tydeligt, hvordan koldblodede dyr fungerer. Mens pattedyr opretholder deres kropstemperatur ved at forbrænde energi, er krybdyr fuldstændig afhængige af sol og omgivelser.
Nogle grundlæggende principper hjælper med at forstå kuldesvimerifænomenet bedre:
- Ved lave temperaturer arbejder enzymer i kroppen langsommere, hvilket forsinker alle biologiske processer.
- Musklerne modtager signaler langsommere, så bevægelser går i stå.
- Dyrene sparer energi ved at falde næsten i ro frem for aktivt at producere varme.
- Når det igen bliver varmere, genstartes de samme processer gradvist ét trin ad gangen.
I tempererede egne går nogle krybdyr i vinterdvale eller søger dybe skjulesteder for at undgå temperaturproblemet. Tropiske arter som den grønne leguane regner normalt med stabilt varmt vejr og er derfor langt mere sårbare, når temperaturen uventet styrter i bund.
Hvad denne kuldbølge fortæller om fremtidens vejr
Klimaforskere har længe påpeget, at et varmere klima ikke kun skaber hedebølger, men også kan forstyrre stormspor og luftstrømme. Koldere luft fra nord kan dermed uventet trænge sydover. For stater som Florida betyder det øget usikkerhed: længere perioder med hede afvekslet med kortvarige, intense kuldudbrud.
For beboerne giver det til tider helt surrealistiske oplevelser. Kort efter at airconditionanlægget er slukket, ligger der pludselig frosne leguaner på plænen. Den spænding mellem tropisk image og uforudsigelig virkelighed gør den nuværende kuldbølge ekstra bemærkelsesværdig. For dem der bor her, minder det om én ting: selv i en solstat kan vinteren slå hårdt til — særligt for dyr, der aldrig var skabt til den.
