Mange hobbyhøns plages om foråret af vedvarende kløe og faldende ægproduktion — løsningen er overraskende enkel
I stedet for at bruge dyre kemiske midler fra dyrehandlen vælger stadig flere hønseholdere en naturlig tilgang: et særligt støvbad i udløbet. Det lyder næsten for simpelt, men i praksis gør en kasse med den rette blanding ofte op med kløe, uro og dalende ægproduktion på blot få uger.
Hvorfor så mange høns angribes af rødmider og andre parasitter
Når høns konstant klør sig, går rundt med puffede fjer og lægger færre æg, er der stor sandsynlighed for ubudne gæster i hønsehuset. Rødmider og andre mider gemmer sig i revner i træet, under siddepinde og i redekasser. Om dagen er de næsten usynlige — om natten kravler de hen til dyrene for at suge blod.
Et fugtigt miljø gør kun problemet værre. Vådt strå, dårligt ventilerede huse og mørke hjørner skaber paradisiske forhold for disse små parasitter. Mange ejere griber da til kemiske sprays og pulvere. De kan virke, men koster hurtigt mange penge, kræver gentagen brug og løser sjældent den egentlige årsag: hønsenes egne levevilkår.
Parasitter elsker fugt og skjulesteder. Høns trives med tørhed og støv. Den der fokuserer på det, vinder som regel kampen.
Hønsenes naturlige våben: at rulle sig i støv
Lad høns gøre, hvad de vil i en tør del af haven, og de viser straks, hvad de har brug for. De skraber et lille hul i jorden, lægger sig ned, slår med vingerne og dækker sig fuldstændigt med støv. For udenforstående kan det ligne et anfald — men denne adfærd er helt normal og afgørende for deres pleje.
At rulle sig i jord er meget mere end blot at rode rundt. Det er en komplet rengøring af fjer og hud. De fine partikler, der trænger ind mellem fjerne, gør det svært for parasitter at sætte sig fast. Ved at støtte denne instinkt med et velindrettet støvbad bliver effekten endnu større.
Sådan kvæler et støvbad parasitter bogstaveligt talt
En godt fyldt støvkasse virker på flere fronter på én gang. De fine støvpartikler trænger helt ned til huden. De skrubber æg og larver løs, optager overskydende hudfedt og forstyrrer levevilkårene for rødmider, lopper og fjerlus. Dyrene kan formere sig dårligere og dør til sidst i store mængder.
I modsætning til et vandbad tørrer et støvbad huden let og holder fjerne luftige. Vand gør præcis det modsatte: våde fjer mister deres isolerende egenskab, forbliver fugtige længere og danner et arnested for bakterier og mider. En høne, der ofte bliver våd, svækkes hurtigere og bliver mere modtagelig for sygdomme.
En høne er ikke en and: mens ænder nyder godt af vand, forbliver høns sundere med støv og tørhed.
Sådan laver du selv et effektivt støvbad til dine høns
Du behøver ingen dyre materialer til en god støvkasse. En solid trækasse, en gammel plasticbeholder, en zinkbalje eller en lav murblandingsspand fungerer fint. Det vigtige er, at kanterne er høje nok til at holde blandingen inde, og at kassen er bred nok til, at et par høns kan bade på samme tid.
Grundblandingen til et effektivt støvbad
Mange erfarne hønseholdere bruger en enkel men virkningsfuld opskrift til en stor kasse:
- 10 liter godt tørt, fint sand
- 5 liter sigtet træaske fra rene, ubehandlede træblokke
- 5 liter fin havejord uden sten eller grove klumper
Sandet fungerer som en naturlig skrub. Når hønsene vælter rundt, skurer kornene langs huden og mellem fjerne, så fastklæbede larver og små insekter løsnes. Den sigtede træaske trænger endnu finere ind mellem fjer og langs huden, optager fedt og virker kvælende på mange typer parasitter. Jorden binder det hele til en behagelig, let blanding, som hønsene kan rulle i i lang tid uden ubehag.
Hvor placerer du støvkassen for bedst mulig effekt?
Placeringen afgør i høj grad, om støvkassen stadig virker efter et par uger. Kassen skal stå på et tørt sted, beskyttet mod regn. Mange skubber den ind under husets udhæng eller sætter et enkelt tag af en planke eller bølgeplade over kassen.
For en gruppe på fire til fem høns er en kasse på cirka 50 gange 50 centimeter og mindst 15 centimeter dyb et godt udgangspunkt. Større flokke har gavn af en ekstra kasse, så der ikke opstår kø, og de dominante dyr ikke beslaglægger det hele.
Vedligeholdelse: fem minutter om ugen er normalt nok
Et støvbad kræver ikke meget arbejde, så længe du holder øje med det jævnligt. En kort rutine hjælper med at holde blandingen effektiv og hygiejnisk:
- harv kassen igennem en gang om ugen, så klumper falder fra hinanden
- fjern synlig gødning og våde pletter
- tilsæt jævnligt et par skovlfulde frisk, tørt sand eller jord
- udskift hele blandingen, når den bliver tung, fugtig eller tydeligt forurenet
Mange hønseholdere bemærker, at deres dyr bliver roligere, så snart de regelmæssigt bruger støvkassen. Mindre kløen, mindre fjerplukning og en mere stabil ægproduktion er hyppigt nævnte effekter.
Ekstra foranstaltninger mod rødmider i og omkring hønsehuset
Et støvbad er et stort skridt, men indsatsen styrkes, hvis du samtidig tager selve hønsehuset i behandling. Parasitter gemmer sig især i samlinger og revner. Ved at angribe disse steder begrænser du chancen for, at de hurtigt vender tilbage.
- sørg for et godt ventileret hus med tørt strøelse
- fjern ugentligt gødning under siddepinde og i redekasser
- tjek hyppigere i varmt vejr, da rødmidepopulationen så eksploderer
- brug glatte materialer og fyld revner eller samlinger, hvor det er muligt
Den opmærksomme holder kan sommetider se små grå eller røde prikker løbe langs siddepinden, når det begynder at skumre. Så er det tid til at handle straks: sæt støvbadet i brug, rengør hønsehuset og behandl om nødvendigt målrettet de steder, hvor parasitterne gemmer sig.
Typiske fejl ved indretning af et støvbad
På trods af enkelheden går det i praksis jævnligt galt. Nogle typiske fejl dukker op igen og igen:
- kassen står i regnen, så blandingen bliver til pløre
- der bruges kun havejord, som klumper ved fugtigt vejr og ikke længere er luftig
- der ligger groft grus eller mange hårde stykker i kassen, som høns ikke bryder sig om at rulle i
- kassen er for lille, så en del af dyrene næsten aldrig får lov
Den der undgår disse faldgruber og observerer sine dyrs adfærd, ser hurtigt, om støvbadet falder i god jord. Høns, der spontant sætter kurs mod kassen efter måltidet, lader sig falde ned og ligger med halvt lukkede øjne i blandingen, viser, at alt er, som det skal være.
Nyttige ekstra råd til sunde høns uden kløe
Ud over et støvbad og et rent hønsehus spiller ernæring også en rolle. Et afbalanceret læggefoder, tilstrækkeligt grit og altid frisk vand hjælper med at holde hønsenes immunforsvar stærkt. Et raskt dyr kan bedre klare en enkelt parasit end en svækket høne.
Hold også øje med tegn som blege kamme, kraftigt vægttab eller høns, der trækker sig for sig selv. Det kan tyde på en kraftig parasitbelastning eller en anden lidelse. I så fald er det klogt at søge råd hos en dyrlæge med kendskab til fjerkræ.
For den der netop er begyndt med høns er et støvbad en af de enkleste og billigste foranstaltninger med stor effekt. En gammel kasse, lidt tørt sand, lidt træaske og fin jord — mere er der ikke brug for til at gøre dyrenes liv markant bedre og samtidig reducere presset fra rødmider betydeligt.
