En lille havefugl med et iøjnefaldende masker
Dagene bliver længere, haverne summer af liv – og så dukker der pludselig en kompakt, blågrå fugl op, der opfører sig helt anderledes end alle de andre. Hvis du i april holder godt øje med gamle træer, er chancen stor for at møde en spændende gæst: spætmejsen, der trives i skovbryn, frugthaver og overraskende ofte i helt almindelige baghaver.
Spætmejsen er ingen hverdagsfugl, du bare overser. Den har en kraftig næb, en blågrå ryg og en varm orangefarvet mave. Henover øjet løber en markant sort stribe – nærmest som en lille maske. Den ligner en mejse på afstand, men er mere undersætsig og bevæger sig på en helt anden måde.
Spætmejsen er den eneste havefugl, der ubesværet kan løbe med hovedet nedad langs en træstamme.
Mens mejser og spurve klamrer sig til grene, løber spætmejsen langs stammer og tykke grene – vandret, lodret og direkte på hovedet. Dens ben er kraftige og neglene stærkt buede, så den bogstaveligt talt klistrer til barken.
Et kort, skarpt kald du genkender med det samme
Du hører ofte spætmejsen, før du ser den. Den udsender jævnlige, skarpe kald i gentagne serier – et klart signal om, at dette er dens territorium, og at indtrængere ikke er velkomne.
I de tidlige morgentimer langs parker, alleen med gamle træer eller skovbryn skærer kaldet igennem al baggrundsstøj. I haver med store, gamle træer lyder det samme signal, særligt stærkt om foråret.
Derfor dukker spætmejsen netop op i april
I april stiger sandsynligheden for at spotte en spætmejs markant. Det hænger direkte sammen med dens ynglesæson. På denne tid af året leder den aktivt efter en fast rededplads og bliver langt mere synlig og vokal end resten af året.
Det betyder dog ikke, at spætmejsen viser sig i enhver have. Den har tydelige præferencer og springer normalt over haver uden egnede træer.
Gamle træer er helt uundværlige
Arten lever i tæt samspil med træer, der har haft tid til at vokse sig store, danne revner og hulheder. Især gamle løvtræer er eftertragtet, herunder:
- ege og bøge med tykke stammer
- gamle frugttræer i haver eller frugthaver
- kastanjer, linde og andre allétræer med ru bark
I sådanne træer leder spætmejsen efter naturlige hulheder – sprækker, gamle spæthtehuller eller dybe revner. Den hugger ikke selv et rede ud, men udnytter det, der allerede eksisterer.
Er der ingen gamle træer i nærheden, er chancen lille for, at en spætmejs vælger din have som redested.
Sådan 'murer' spætmejsen sin redeåbning
Når parret har fundet en egnet hulhed, sker der noget bemærkelsesværdigt. Åbningen er ofte for stor til at være tryg, så den bliver omhyggeligt indsnævret. Det gør fuglene med mudder og våd jord.
Med næb og fødder smører de lag af ler rundt om indgangens kant, indtil åbningen er præcis stor nok til, at deres egen krop kan passere igennem. Rovdyr som mår eller større fugle har dermed langt sværere ved at komme ind.
Den murede kant er et typisk kendetegn. Ser du en gammel hulhed med en præcist tilpasset åbning af ler eller tørret mudder, er der stor sandsynlighed for, at en spætmejs bor der eller har redet der for nylig.
Fast beboer – ikke blot en sommergæst
I modsætning til mange sangfugle trækker spætmejsen ikke sydpå om vinteren. Den bliver typisk i det samme område hele året rundt. Haver og parker, der får besøg i april, bruges ofte også som fourageringssted om vinteren.
Det gør arten særligt sårbar over for forandringer. Forsvinder et gammelt træ, mister fuglen både redelsted og fødekilde i ét hug.
Hvad spiser spætmejsen i have og skov?
Valget af gamle træer handler også om mad. Om foråret og sommeren søger spætmejsen primært insekter og larver under barken. Næbet fungerer som en pincet, der piller småkryb ud af de mindste sprækker.
Når det bliver koldere og insekterne færre, skifter den i høj grad til plantebaseret føde: frø, nødder og andre hårde frugter. Disse gemmer den indimellem i barkens sprækker som vinterforråd.
| Årstid | Foretrukken føde | Hvor den findes |
|---|---|---|
| Forår | Insekter, larver | I og under træbarken |
| Sommer | Insekter, edderkopper | Træer, buske, grene |
| Efterår | Nødder, frø | Gamle træer, skovbund |
| Vinter | Nødder, solsikkefrø, faste frø | Foderpladser, gemte forråd i barken |
Ved godt bestykket fodersted lader spætmejsen sig gerne se, så længe der er passende mad. Usaltede jordnødder, nødder og solsikkefrø er særligt populære. Fedtkugler med frø falder den som regel også for.
Sådan gør du din have attraktiv for spætmejsen
Du behøver ikke anlægge en hel skovhave for at tiltrække en spætmejs. Nogle få målrettede valg rækker langt. Det vigtigste er: fjern ikke gamle træer unødvendigt, medmindre de udgør en reel fare.
- Lad døde grene blive siddende, hvis de ikke er farlige.
- Begræns kraftig beskæring – hulheder opstår kun i ældre træer.
- Brug så få bekæmpelsesmidler som muligt, så insekterne overlever.
- Hæng eventuelt en redekasse med lille, rund indflyvningsåbning op på et roligt træ.
- Tilbyd nødder og frø om vinteren på et roligt, ophøjet sted.
En livlig, lidt rodet have med gamle træstrukturer og minimalt med gift er langt mere attraktiv for spætmejsen end en stramt klippet plæne med ét ungt prydbusk.
Redekasser – nødvendige eller ej?
Spætmejsen foretrækker naturlige hulheder, men benytter lejlighedsvis også redekasser. Især solide trækasser med en relativt lille indflyvningsåbning fungerer godt. Fuglen kan selv gøre indgangen endnu mindre ved at 'mure' den til med mudder.
Hæng kassen helst op på en træstamme i to til tre meters højde, på et roligt sted – ikke i direkte middagssol og uden for kattenes umiddelbare synsfelt.
Derfor har denne lille fugl stor betydning for din have
En spætmejs i haven er mere end et flot syn. Fuglen hjælper med at holde insektpopulationer i balance og udnytter hulheder, der ellers ville stå tomme. Dens forkærlighed for gamle træer gør den til en såkaldt indikatorart: er den til stede, trives omgivelserne som regel til gavn for mange andre arter også.
Den, der ønsker at gøre mere for naturen i sin egen have, kan bruge spætmejsen som pejlemærke. Spar gamle træer, ryd op lidt sjældnere og fodre med omtanke – tre enkle skridt, der gavner både denne fugl og alle andre havegæster.
For børn og nybegyndere inden for fuglekigning er spætmejsen et ideelt udgangspunkt. Den er let genkendelig, har iøjnefaldende adfærd og vender ofte tilbage til det samme sted. Med en kikkert og lidt tålmodighed er der meget at opleve i april og månederne derefter – helt uden at man behøver at rejse til et fjerntliggende naturreservat.
