En polsk YouTuber bruger supermarkedsdonuts som brændsel i sin ovn
I Polen har en populær YouTuber bogstaveligt talt smidt slik i varmeanlægget. Han testede, om ekstrabileligt bakvarer fra supermarkedet kan erstatte en rigtig kachel. Det hele foregik i et enkelt værksted med en støbejernsovn — og resultatet overraskede mange.
Donuts som brændsel: Hvordan fik han den idé?
Marek Hoffmann, der er online kendt under navnet "AdBuster", har længe ledt efter billige måder at holde varmen på. Da han sammenlignede priserne på træpiller med nedsatte bagervarer fra Lidl, opdagede han noget mærkeligt: donuts var per kilo billigere end godkendt brændsel.
Op til en traditionel polsk festdag sælges stegte dejboller i store mængder. Det der ikke bliver solgt i tide, sættes kraftigt ned i pris. Hoffmann fik øje på prismærkerne med voldsomme rabatter i supermarkedet og besluttede at lave et eksperiment ud af det.
- Sted: Polen, hvor mange husstande stadig opvarmes med ovne
- Brændsel: nedsatte donuts fra supermarkedet
- Formål: undersøge om det er billigere og lige så effektivt som træpiller
- Publikum: hundredtusinder af abonnenter på hans YouTube-kanal
Han købte i alt 133 donuts fra Lidl — svarende til cirka ti kilo. Ved kassen betalte han 2,85 euro, hvilket svarer til et par øre per styk. Træpiller af samme vægt koster i hans område langt mere.
En fuld æske donuts viste sig per kilo at være billigere end en pose træpiller til ovnen.
Brænder donuts egentlig godt i en ovn?
På papiret har donuts alle de ingredienser, der skal til for at levere ordentlig varme. De består primært af fedt og sukker — præcis de stoffer, der frigiver meget energi ved forbrænding. Til sin video fik Hoffmann dette bekræftet ved hjælp af officielle data om energiindhold.
Ifølge de tal han baserede sig på, leverer de søde boller omkring 18,5 megajoule per kilo. Det ligger en smule over de 18,27 megajoule per kilo, som almindelige træbriketter indeholder. Energimæssigt er de altså næsten på niveau med traditionelt træ.
Fem timers varme fra ti kilo bagværk
I praksis viste testen sig endnu mere overraskende end teorien. I sin støbejernsovn lagde han løbende nye lag donuts på ilden. Da sukkeret og olien først fattede ild, steg temperaturen hurtigt til flere hundrede grader.
Donutsene ulmede ikke bare kortvarigt — de holdt en konstant flamme. Ifølge Hoffmann brændte ladningen i ca. fem timer i træk. Den fedtrige struktur skabte en slags langsom og jævn forbrænding, nærmest som komprimeret friturefedtsbriketter.
Kombinationen af fedt og sukker fik donutsene til at opføre sig næsten som faste friturefedtsbriketter i ovnen.
| Brændsel | Estimeret energiindhold per kilo | Typisk anvendelse |
|---|---|---|
| Donuts | ca. 18,5 MJ/kg | Normalt: mad — her: eksperimentelt brændsel |
| Træbriketter | ca. 18,27 MJ/kg | Ovne og pejse |
| Træpiller | 17–19 MJ/kg | Pilleovne og centralvarmeanlæg |
Over for sine seere præciserede YouTuberen, at han ikke foretog professionelle målinger, men at han brugte termometre til at holde øje med ovnens og røgrørets temperatur. Varmen i rummet steg mærkbart og holdt sig stabil, så længe der kom donuts til.
Billigt — men etisk og praktisk problematisk
På trods af det underholdende eksperiment sad Hoffmann selv tilbage med en ubehagelig følelse. I videoen fortæller han, at han tvivler på, om det er i orden at behandle mad sådan — selv om det drejer sig om rester, der ellers sandsynligvis ville blive smidt ud.
Han beskriver det som bittert, at man i en tid, hvor nogle mennesker har svært ved at betale for dagligvarer, bruger donuts til at holde varmeregningen nede.
Eksperimentet berører en bredere debat i Europa: Hvor langt går man med at genbruge mad, der er tæt på udløbsdatoen? I mange lande forsøger supermarkeder at sælge sådanne varer med store rabatter. En del ender alligevel i skraldespanden eller som dyrefoder, en mindre del når frem til madbanker.
Energiregningen tvinger folk til kreative løsninger
Donut-testen passer ind i en række alternative opvarmningsmetoder, der er dukket op hyppigere i Øst- og Centraleuropa siden energipriserne steg markant. I Polen bruger nogle husstande allerede:
- Gammelt papir og pap som nødbrændsel i ovne
- Landbrugsprodukter som havre eller majs i specialkedler
- Brugt olie i improviserede brændere i lader og værksteder
Lokale medier advarer jævnligt om, at mange af disse løsninger skaber ekstra luftforurening og sodaflejringer. Ved forbrænding af fødevarer med højt indhold af sukker, fedt og glasur frigives andre stoffer end ved forbrænding af tørt, ubehandlet træ.
Hvor sikkert er det at brænde mad i en almindelig ovn?
Hoffmanns video viser en lukket støbejernsovn med skorsten udendørs, men uden grundige røgmålinger. Han fraråder selv sine seere at gentage eksperimentet derhjemme. De fleste almindelige installationer er udelukkende beregnet til træ eller godkendte piller.
Ved forbrænding af donuts er der flere risici at tage højde for:
- Øget sodannelse: fedt og sukker kan forkulles hurtigt og tilstoppe røgkanalen.
- Ufuldstændig forbrænding: dette kan medføre kulilte — en lugtfri men livsfarlig gas.
- Brandfare: smeltet fedt kan antændes i ovn eller rør på uventede steder.
- Ukendte emissioner: tilsætningsstoffer som glasur, fyld og friturefedtstoffer forbrændes anderledes end ubehandlet træ.
Brandvæsenet og fagfolk fraråder generelt at putte mad, plastikemballage eller andre ikke-godkendte materialer i almindelige ovne — dels af brandsikkerhedsmæssige årsager, dels på grund af konsekvenserne for luftkvaliteten i boligområder.
Hvad eksperimentet afslører om energimarkedet
Udover det underholdende aspekt blotlægger eksperimentet en ubehagelig virkelighed: Når stegt bagværk per kilo er billigere end rigtigt brændsel, er noget galt i forholdet mellem fødevare- og energipriser. For mange polske husstande udgør energiregningen en stadig større andel af månedsbudgettet.
Eksperter inden for energifattigdom advarer om, at folk i sådanne situationer oftere tager chancer. De fyrer for eksempel med vådt træ, malet affaldstræ, billig kul af dårlig kvalitet eller improviserede brændstoffer. Det reducerer kortvarigt udgifterne, men belaster sundheden og miljøet langt hårdere på sigt.
Energiselskaber og myndigheder eksperimenterer imens med tilskud, prislofter og isolationsprogrammer. Disse tiltag virker langsomt, mens borgernes kreative — og til tider tvivlsomme — løsninger dukker direkte op i videoer som Hoffmanns.
Mad som energikilde: Giver det egentlig mening?
Rent fysisk er det logisk, at donuts brænder godt. Vores kroppe bruger præcis den samme energi fra fedt og sukker til at holde os varme og i bevægelse. Det vi normalt spiser, kan man i teorien altså sagtens smide i en ovn.
I større skala sker det allerede med brugt fritureolie, der omdannes til biodiesel. Rester fra fødevareindustrien ender også ind imellem i biogasanlæg. Det er dog kontrollerede processer med filtre, målinger og tilladelser.
At smide en æske søde boller i en husovn er en langt mere grov udgave af det samme princip. Det viser til gengæld meget tydeligt, hvor energitæt vores mad faktisk er. Den der ser denne video, får nærmest bogstaveligt talt syn for, hvor meget "brændsel" der gemmer sig i et par euros bagværk.
For den gennemsnitlige dansker giver den polske YouTubers eksperiment først og fremmest noget at tænke over — og en skarpere fornemmelse for de bizarre prisudsving på energimarkedet. Den der sidder med kolde fødder på sofaen efter at have set testen, er bedre tjent med at investere i god isolering, tætningslister og en effektiv termostat end at slæbe stakke af donuts hen til brændeovnen.
