En usædvanlig fugl gør sin entre i foråret
I overgangen mellem marts og april dukker en bemærkelsesværdig og livlig fugl op i mange haver. Den bærer en slags maske over øjet og løber ned ad træstammer med hovedet nedad. Det er spætmejsen – en lille skovboer, der stadig oftere begiver sig ind i private haver.
Dens tilstedeværelse er ingen tilfældighed. Den vælger kun steder, der opfylder ganske bestemte krav. Har du gamle træer i din have, er chancen for at se den ret stor.
Spætmejsen – en lille fugl med en meget markant personlighed
Spætmejsen er nem at genkende på afstand. Den har en kompakt krop, et spidst næb og en blågrå ryg. Bugen er orange, nogle gange let rustrød. Henover øjet løber en mørk stribe, der minder om en maske.
Dette udseende går hånd i hånd med dens meget særegne bevægelsesmønster. Spætmejsen kan uden besvær kravle lodret ned ad en træstamme med hovedet vendt mod jorden – noget der er sjældent blandt havefugle. Stærke ben og skarpe kløer giver den fuld frihed til at klatre op og ned ad barken.
Spætmejsen er den eneste af vores små fugle, der behændigt kan løbe op og ned ad en stamme – ligesom en lille skovakrobat.
Når den har slået sig ned i nærheden, giver den højtlydt besked om sin tilstedeværelse. Den udsender korte, skarpe kald, der gentages flere gange i træk – dens måde at markere territorium på. Hører du energiske, tørre toner fra toppen af et træ, er det værd at kigge sig grundigt omkring. Chancen er stor for, at det netop er spætmejsen.
Hvorfor netop april? En kort kalender for spætmejsens år
Spætmejsen er en standfugl, der teoretisk set bliver hos os hele året rundt. I praksis bemærker mange haveejere den dog tydeligere om foråret, når yngletiden begynder. Så patruljerer den intensivt sit territorium og leder efter en egnet redeplads.
| Måned | Hvad gør spætmejsen? |
|---|---|
| Marts–april | Søger hulheder, forbereder redested, synger intensivt |
| Maj–juni | Fodrer unger, jager insekter i trærbark |
| Juli–september | Bevæger sig mellem træer og udnytter overfloden af insekter |
| Oktober–februar | Søger frø og nødder, besøger eventuelt foderbrætter |
Det tidlige forår er derfor det tidspunkt, hvor det er lettest at opdage dens tilstedeværelse. Den bliver mere aktiv, "taler" hyppigere og undersøger nøje stammerne på gamle træer.
Hvilke haver tiltrækker spætmejsen?
Ikke enhver have er efter dens smag. Denne art er tæt knyttet til træer – og særligt gamle. Den interesserer sig for stammer med naturlige revner, rådnende partier og hulheder.
Har haven ikke ét eneste gammelt træ med naturlige hulheder, falder chancen for ynglende spætmejser næsten til nul.
De mest gunstige omgivelser er:
- haver med gamle æble- eller pæretræer,
- grunde der grænser op til løvskov eller en park,
- ejendomme, hvor man har bevaret mindst ét "vildt" hjørne med modne træer,
- gamle alleer med træer, der har talrige naturlige hulheder.
Spætmejsen hugger ikke selv hulheder ud i træerne. Den benytter allerede eksisterende åbninger – efter spætte eller dannet ved trærådne. Størrelsen på indgangen er ikke ligegyldig for den. Hvis hullet er for stort, indsnævrer den det med leret jord eller mudder og skaber derved en slags "ramme" omkring indgangen. På den måde bliver reden sværere tilgængelig for rovdyr og konkurrerende fugle.
Skovarbejder i din have: spætmejsen og træerne
Spætmejsens liv drejer sig næsten udelukkende om træer. Det er her, den finder føde, ly og redeplads. Den foretrækker løvskove, gamle frugthaver og træbevoksede parker – og søger de samme vilkår i private haver.
Dominerer haven af kortklippet græsplæne, et par thujahække og ét ungt kirsebærtræ, dukker denne fugl sandsynligvis ikke op. Den har brug for den struktur, som flerårige stammer, revnet bark og naturlige udvækster giver. Jo ældre et træ er, jo flere skjulesteder rummer det – og jo større er chancen for, at spætmejsen finder det interessant.
Set fra naturens side er fuglens tilstedeværelse en fordel. Når den afsøger barken for larver og insekter, hjælper den med at holde skadesinsekternes antal nede. Den fungerer på mange måder som havens "kvalitetskontrollør", der systematisk undersøger hvert eneste træ fra alle vinkler.
Hvad spiser spætmejsen i årets forskellige sæsoner?
Spætmejsens kost skifter tydeligt med årstiderne. I den varme del af året dominerer animalsk protein, mens vinteren byder på frø og nødder.
Forår og sommer – insekternes tid
Fra april og frem til sommeren koncentrerer spætmejsen sig primært om det, der gemmer sig under barken: larver, biller, edderkoppdyr og diverse små hvirvelløse dyr. Denne form for føde er uundværlig for at kunne opfostre hurtigt voksende unger. Fuglen afsøger grundigt træstammer og kigger ind i enhver revne og sprække.
Efterår og vinter – frø og nødder
Når insekterne bliver færre, skifter den menu. Den søger frø, nødder og hårde frugter og foretrækker gerne:
- solsikkefrø,
- valnødder og hasselnødder (som den knækker eller hakker i stykker),
- frø fra nålekoglerne,
- andre hårde frø, der kan slås i stykker med et kraftigt næb.
Om vinteren kan den besøge foderbrætter, men den foretrækker dem, der tilbyder næringsrigt og kalorietæt indhold. Knuste nødder og solsikkefrø er klart et bedre valg end billige blandinger med meget hirse.
Sådan øger du chancen for at spætmejsen besøger din have
Man kan ikke "bestille" denne fugl på kommando, men man kan skabe de rette betingelser. Et par enkle havebeslutninger kan her gøre en stor forskel.
Sats på modne træer
Den største fejl, mange grundejere stadig begår, er at fælde alle aldrende træer "for ordens skyld". Det er netop disse træer, der udgør de bedste boliger for fugle.
I stedet for at fjerne hvert træ med en hulhed bør man få en fagmand til at vurdere dets tilstand. Ofte er det nok at beskære en del af kronen, så træet er sikkert – og stadig kan give ly til mange arter, herunder spætmejsen.
Lad naturen virke
Jo mindre "steril" en have er, jo rigere er dens fauna. Døde stammestykker, et lille rådnende gren eller naturlige barksprækker skæmmer ikke haven – de skaber tværtimod biodiversitet. Det er netop i sådanne steder, at naturlige skjulesteder opstår, som er ideelle til redelæggning.
Vil man gå et skridt videre, kan man hænge en redekasse op med et lille indgangshul, der passer til små fugle. Det forekommer, at spætmejsen benytter sådanne konstruktioner og derefter "behandler" hullet med ler for at tilpasse det til egne behov.
Et fornuftigt foderbræt – ikke hvad som helst
Når vinteren nærmer sig, er det værd at sikre den rette menu. Ønsker du, at en spætmejse slår sig ned i nærheden, så vær opmærksom på fodersammensætningen. Det, der virker, er:
- solsikkefrø – helst pillede,
- knuste valnd- eller hasselnødder,
- blandinger med et højt indhold af olieholdige frø.
Undgå brødrester og stærkt forarbejdet mad. Det gavner hverken spætmejsen eller andre fjerede gæster.
Hvorfor det er værd at give vilde fugle plads i haven
Spætmejsen er, ligesom mange andre fuglearter, beskyttet ved lov. Målet er ikke at tæmme den eller vænne den til at spise af hånden. Tanken er snarere at skabe en have, hvor vilde dyr kan leve på deres egne præmisser – uden pres fra mennesker.
En sådan have fungerer som et lille, privat stykke natur. Den giver ly, beriger landskabet og gør hverdagen mere interessant. At se en spætmejse løbe ned ad en stamme med hovedet nedad er en større oplevelse end mange naturprogrammer på tv.
Stadig flere mennesker begynder at se anderledes på gamle træer. I stedet for at betragte dem som et problem, der skal fældes, opfattes de nu som levende hjem for fugle, insekter og mindre pattedyr. I praksis er det nok at bevare blot ét sådant træ på grunden for markant at øge chancen for et besøg fra spætmejsen.
Hører du i april karakteristiske, energiske kald fra toppen af et gammelt æbletræ, så stands et øjeblik. Måske sidder der netop da på stammen, mellem barkens folder, en lille blå-orange akrobat – der har besluttet sig for, at din have er et sted værd at bo.
