Pindsvin forsvinder hurtigere, end vi tror
Pindsvin forsvinder fra vores nærområder meget hurtigere, end de fleste af os forestiller sig – og forskerne slår nu alarm.
I Frankrig er der gennemført en treårig undersøgelse af disse sky pattedyr. På baggrund heraf er der skabt et detaljeret kort over de steder, hvor pindsvin stadig optræder hyppigst – fra landlige haver til udkanten af store byer.
Pindsvinet – en natlig nabo vi sjældent får øje på
De fleste forbinder pindsvinet med noget nærværende og hyggeligt: bedsteforældrenes have, et kolonihavehus, en markvej. I praksis er det blevet stadig sværere at møde dem netop dér. Dyret lever et natliv, er lille af størrelse – cirka 30 centimeter langt og kun 15 centimeter højt – og overses derfor let. Inden vinterdvalen vejer det typisk lidt under et kilogram, og om dagen gemmer det sig i tæt krat, kompostbunker eller brændestabler.
Flere faktorer er skyld i den faldende bestand: intensivt landbrug, miljøforurening, trafikdrab og tilsyneladende harmløst havearbejde som for eksempel græsslåning med en kraftig plæneklipper. Hertil kommer stadig mere velordnede og "sterilt" vedligeholdte grønne arealer i byerne, som ikke giver pindsvinene tilstrækkelige skjulesteder.
Tre års pindsvinoptælling: sådan opstod kortlægningen
Den franske naturorganisation France Nature Environnement besluttede sig for at undersøge, hvor pindsvinene stadig klarer sig bedst. Man igangsatte et storstilet program for borgervidenskabelig overvågning, kaldet Operation Pindsvin. Det begyndte i ét departement i den østlige del af landet og bredte sig med tiden til hele Frankrig og dele af Europa.
Undersøgelsen strakte sig over tre år og havde til formål at skabe det mest aktuelle billede af bestandens udbredelse. Det handlede ikke om teoretiske modeller, men om konkrete indberetninger fra haver, parker og vejkanter. De indsamlede data blev derefter omsat til et tæthedskort over pindsvinenes forekomst – opdelt på regioner, men også med hensyntagen til forskelle mellem land og by.
Takket være tusindvis af indberetninger opstod et konkret kort, der viser, hvor pindsvin stadig er til stede, og hvor de forsvinder hurtigst.
Hvordan almindelige borgere hjalp forskerne
Projektet byggede i høj grad på enkle, men effektive metoder. Deltagerne behøvede ikke at være biologer – lidt engagement og regelmæssige observationer af ens omgivelser var nok.
- De opstillede lave specialtunneler i haverne, hvor pindsvin satte potemærker i blækbelagte ark.
- De indrapporterede ethvert møde med et levende pindsvin – på plænen, ved vejen, i parken eller på gårdspladsen.
- De sendte også oplysninger om fundne døde dyr, primært ofre for trafikuheld.
- De beskrev omgivelserne: bebyggelsestype, tilstedeværelse af markarealer, travle veje, hegn og hækker.
Det afgørende var stedet, datoen, tidspunktet på dagen og en kort beskrivelse af situationen. Sammenstillingen af tusindvis af sådanne observationer gjorde det muligt at identificere både lokale lommer, hvor pindsvinene holder stand, og "hvide pletter" på kortet, hvor de er holdt op med at blive set.
Hvilke franske regioner viste sig at være pindsvinets højborge
Efter gennemgangen af dataene tegnede forskerne et billede af et land, hvor pindsvinene endnu ikke er forsvundet helt, men hvor deres tilstedeværelse er koncentreret i et par større zoner. Flest indberetninger kom fra fire regioner: Bourgogne-Franche-Comté, Auvergne-Rhône-Alpes, hovedstadsregionen omkring Paris samt områder i den nordlige del af landet.
Det er værd at bemærke, at disse ikke udelukkende er øde egne. Mange observationer er registreret i forstæder, grønne bælter mellem boligblokke og i private haver. Det viser, at pindsvinene er i stand til at tilpasse sig nærheden af mennesker, så længe de finder bare en smule vild natur og ikke konstant bliver jaget væk.
| Terræntype | Hvor hyppigt ses pindsvinet | Primære trusler |
|---|---|---|
| Landområder og marker | Stadig sjældnere gæst | Landbrugskemikalier, mangel på krat, landbrugsmaskiner |
| Forstæder og mindre byer | Forholdsvis hyppigt | Biltrafik, hegn uden gennemgange |
| Store bycentre | Enkeltstående observationer | Befæstede overflader, mangel på skjulesteder, støj |
Dataene viser, at pindsvinene trives bedst der, hvor landskabet er "lappetæppeagtigt": lidt marker, lidt uopdyrket jord, haver, små frugthaver, parker og hækker. En ensartet landbrugsmonokultur eller tæt bebyggede boligområder er ikke gunstige for deres overlevelse.
11.000 deltagere og tusindvis af indberetninger på ét år
Omfanget af borgernes engagement overraskede selv arrangørerne. Mere end 11.000 personer tog del i projektet – fra familier med børn til pensionister og naturentusiaster. Alene i 2023 blev der indsamlet mere end 6.700 fuldstændige observationer fra hele landet.
Det er ikke bare tørre tal. Hver enkelt indberetning betød, at et menneske stoppede op et øjeblik, kiggede sig omkring og besluttede, at den lille piggyggede nabos skæbne var vigtig. For forskerne er det uvurderligt materiale, fordi det giver mulighed for at følge ændringer år for år – ikke blot hvert par årtier, som det er tilfældet i klassiske feltundersøgelser.
Det store antal borgerindberetninger viste, at ønsket om at beskytte pindsvinene for mange mennesker er blevet en enkel form for at tage vare på naturen lige uden for hoveddøren.
Projektet fortsætter – og foråret er det bedste tidspunkt for observationer
Selv om kortet allerede er udarbejdet, er dataindsamlingen fortsat aktiv. Naturorganisationerne opfordrer borgerne til at blive ved med at rapportere ethvert møde med et pindsvin. Foråret er ideelt til netop det – dyrene afslutter dvalen, begynder at søge føde og mage, og bevæger sig derfor hyppigere mellem haver og grønne arealer.
Jo flere sæsoner der lykkes at dokumentere, desto mere præcist kan man vurdere, om de iværksatte beskyttelsestiltag – som begrænsning af kemikalier i haver eller anlæggelse af økologiske korridorer – rent faktisk virker.
Hvad denne franske indsats betyder for danske haver
Selv om undersøgelsen drejede sig om Frankrig, er konklusionerne lette at overføre til danske forhold. Vores pindsvin kæmper med meget lignende problemer: intensivering af landbruget, udbygning af forstadsarealer og stigende biltrafik.
Det er nemmest at starte i sin egen have. Nogle få enkle ændringer er nok til at gøre den mere sikker og venlig over for pindsvinet:
- Efterlad et hjørne med vild vegetation eller et lag af blade og grene som skjulested.
- Sørg for små åbninger i hegnet, så pindsvinene frit kan passere fra have til have.
- Gå en omgang rundt på plænen, inden du slår græs, og tjek om der ligger et sammenrullet dyr gemt i det høje græs.
- Undlad at bruge sneglegifte – de kan være dødelige for pindsvinet.
- En skål med vand i varmt vejr kan redde et pindsvin fra at dø af udtørring.
Mange bliver overraskede, når de hører, at pindsvinet ikke lever af æbler, men primært af hvirvelløse dyr: regnorme, snegle og insekter. I visse situationer kan det endda spise unge gnavere. Pindsvinet er derfor en sand allieret for haveejere, fordi det holder bestanden af generende skadedyr nede.
Pindsvinet som målestok for naturens tilstand i nærområdet
Et pindsvin i haven er meget mere end en søde oplevelse for børnene. Denne art er en fremragende indikator for, hvordan det lokale økosystem har det. Hvis den ses sjældnere og sjældnere fra år til år, er det et signal om, at der mangler insekter, krat, naturlige skjulesteder og varierede levesteder i området.
Kortlægninger af denne type, skabt med borgernes deltagelse, er ved at blive et redskab ikke blot for forskere, men også for lokale myndigheder. De giver bedre grundlag for at planlægge nye vejforløb, placering af faunapassager og selv forvaltningen af bynær grøn natur. Når vi ved, hvor pindsvinene færdes hyppigst, er det lettere at undgå løsninger, der afskærer dem fra sikre ruter.
For den almindelige læser er det måske mest interessante, at deltagelse i sådan en indsats ikke kræver specialviden eller dyrt udstyr. Opmærksomme aftenvandreture, en kort notits og lysten til at betragte sin have med den lille piggyggede nabos øjne – det er alt, der skal til for at gøre en forskel for et dyr, der i stigende grad har brug for vores hjælp, blot for at vi overhovedet kan blive ved med at se det.
