Det handler ikke om flid eller perfektion – men om noget helt andet
Stadig mere forskning inden for arbejdspsykologi peger på noget, vi sjældent tænker over under ansættelsessamtaler: din personlighed kan veje tungere end din CV-liste over kurser og certificeringer. Arbejdsgivere leder ikke længere bare efter folk, der kan "gøre deres arbejde" – de vil have mennesker, der bringer en tankegang med sig, der gør teamet hurtigere, skarpere og bedre til at samarbejde.
Hverken perfektionisme eller multitasking – hvad chefer egentlig kigger efter
Til jobsamtaler fremhæver de fleste kandidater deres pligtfølelse, arbejdsomhed og præcision. Den klassiske omformulering af "perfektionisme som både styrke og svaghed" er efterhånden så udbredt, at rekrutterere nærmest kan den udenad. Det skiller dig ikke ud fra mængden.
Topledere i store virksomheder, citeret i internationale erhvervsmedier, fremhæver derimod én bestemt egenskab, der går igen hos alle deres bedste medarbejdere – og det med en påfaldende regelmæssighed. Uanset om der er tale om en startup-medstifter, en erfaren leder eller en nyuddannet kandidat, har de hurtigst voksende talenter ét fælles kendetegn: de er usædvanligt nysgerrige på verden.
Psykologer er direkte i deres udmelding: medarbejdere, hvis intellektuelle nysgerrighed konstant driver dem til at stille spørgsmål og søge nye forklaringer, opnår markant oftere professionel succes.
Nysgerrighed i denne sammenhæng har intet med næsvished at gøre. Det drejer sig om en indre motor, der tvinger dig til at undersøge, hvordan ting fungerer, hvorfra resultaterne stammer, og hvad der kan gøres anderledes for at opnå bedre udkomme.
Sådan driver nysgerrighed kreativitet og bedre beslutninger
Hjernen, der konstant spørger "hvorfor?"
Forskning publiceret i psykologiske fagtidsskrifter viser, at nysgerrige mennesker ikke bare lærer hurtigere – de genererer også flere originale idéer. Forskerne beskriver en mekanisme, hvor nysgerrighed tvinger os ud af indgroede mønstre, får os til at opsøge manglende information og til at koble ting sammen, der ved første øjekast tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre.
Psykologer taler her om såkaldt idéforbinding. Ét spørgsmål føder det næste, og én idé bliver springbræt for den følgende. Ud af denne kæde opstår usædvanlige løsninger – præcis det, virksomheder mest af alt har brug for, når de udvikler nye projekter, produkter eller services.
En nysgerrig medarbejder stopper ikke ved den første indlysende idé. Han eller hun søger den anden, den tredje, den femte – og det er ofte der, den virkelige innovation dukker op.
Hvert problem bliver en mulighed
Nysgerrighed forandrer grundlæggende den måde, vi forholder os til udfordringer på arbejdspladsen. For den passive medarbejder er et problem en uvelkommen belastning og en trussel. For den nysgerrige er det en udfordring og en chance for at forbedre noget. I stedet for at give op begynder de at grave: hvad fungerer præcis ikke, hvornår opstår problemet, hvilke data mangler vi, og hvem kan bidrage med en anderledes tilgang?
Mennesker med denne indstilling har en række fælles adfærdsmønstre:
- De stiller flere spørgsmål, inden de træffer en beslutning
- De søger aktivt efter information, der kan udfordre deres egne antagelser
- De ser fejl som læringsmuligheder snarere end nederlag
- De er mere åbne over for andres perspektiver og ny viden
- De er drivkraften bag innovation, fordi de aldrig nøjes med det første og bedste svar
Det er netop denne kombination af vedholdenhed og åbenhed, der ifølge psykologerne adskiller dem, der blot passer deres arbejde, fra dem, der virkelig rykker op og skaber forandringer i de organisationer, de er en del af.
