Et ældrepar uden arbejde lever af 1600 euro om måneden. Hvordan fungerer denne ydelse?

Frankrigs minimumspension: hvad er ASPA?

For mange ældre par er dette ikke blot et lille tilskud til regningerne – det er faktisk den primære indkomst til dagligvarer, rejser og alt det praktiske. I 2026 ændres reglerne for parydelsen en smule, men for mange familier vil netop disse detaljer afgøre, om de modtager nogle få tiere eller flere hundrede euro om måneden.

Den ydelse, vi taler om, er det franske svar på en garanteret minimumsindkomst i alderdommen. Den hedder ASPA og er målrettet ældre med meget lave indkomster. Den adskiller sig fra en klassisk pension ved ikke at bygge på livslange indbetaling af bidrag – i stedet er det en solidaritetsmekanisme, der løfter indkomsten op til et fastsat minimumsniveau.

ASPA er en udligningsydelse: staten udbetaler ikke et fast beløb til alle, men dækker den manglende forskel op til en fastsat indkomstgrænse.

For en dansk læser kan det bedst sammenlignes med en kombination af folkepension og et socialt tillæg. Det afgørende er, at myndighederne vurderer hele husholdningens samlede indkomst – ikke den enkelte persons økonomi isoleret set.

Beløbene i 2026: hvor meget kan et ældrepar modtage?

I 2026 hæves ydelseslofterne. Staten fastsætter klart, op til hvilket niveau den vil løfte en pensionists eller et pars indkomst. Beløbets størrelse afhænger af, om man bor alene eller er i et parforhold.

I praksis betyder det, at to pensionister, der bor sammen, takket være denne støtte kan råde over godt 1.600 euro om måneden tilsammen. De historier om par, der "rejser og handler på statens regning", handler netop om situationer, hvor næsten hele dette beløb udgøres af ydelsen – fordi der tidligere ingen eller kun en minimal pension var opsparet.

Sådan fungerer indkomstudligningen for par

Systemets centrale kendetegn er det såkaldte differentierede princip. Myndighederne opgør først parrets samlede indkomst og beregner derefter tilskuddet.

• Hvis to seniorer tilsammen modtager 1.000 euro i pension, supplerer staten med 620,18 euro.
• Har parret en samlet indkomst på 1.400 euro, falder støtten til 220,18 euro.
• Overstiger parrets samlede indkomst 1.620,18 euro om måneden, bortfalder ydelsen helt.

Det er vigtigt at bemærke, at tilskuddet ikke går ind på én fælles konto. Hver partner har sin egen del af ydelsen, beregnet individuelt ud fra den pågældendes indkomst. Myndighederne ser dog på den samlede sum, fordi staten på forhånd fastsætter et loft, som parret samlet set ikke må overstige.

Hvem i et par kan få støtte?

Fransk lovgivning præciserer nøje, hvem der kan gøre krav på dette tilskud. Alderskravet er det vigtigste kriterium, men bopæl og parforholdets form spiller også ind.

Aldersgrænse og undtagelser

Som udgangspunkt kan man søge, når man er fyldt 65 år. Fransk ret åbner dog for visse undtagelser, der giver adgang fra 62-årsalderen. Det gælder personer som:

• er anerkendt som arbejdsudygtige,
• har en alvorlig funktionsnedsættelse,
• har status som tidligere soldat eller krigsveteran.

Derudover skal mindst én person i parret bo i Frankrig i størstedelen af året – minimum ni måneder. Både det franske fastland og udvalgte oversøiske departementer tæller med.

Ægteskab, registreret partnerskab eller blot samliv?

Det franske system sondrer ikke mellem parforholdets juridiske form. Myndighederne behandler følgende ens i beregningen:

• ægtepar,
• registrerede partnere,
• samlevende uden formaliseret forhold.

Det, der tæller for forvaltningen, er det reelle fælles hverdagsliv og den fælles husholdning. Deler to personer bolig, udgifter og budget, behandles de som et par ved fastsættelsen af ydelsesbeløbet.

Hvilke indkomster tæller med – og hvilke kan udelades?

For mange seniorer er det ikke de nøgne beløb, der er det afgørende, men derimod hvad myndighederne medregner. De ovenfor nævnte grænser gælder for en specifik kategori af indkomster.

Indkomster der medregnes

Ved vurderingen af parrets økonomiske situation medregner de franske myndigheder primært:

• alle grund- og tillægspensioner,
• erhvervsindkomst, hvis en af parterne stadig arbejder ved siden af,
• lejeindtægter fra ejendomme,
• afkast fra opsparing og finansielle investeringer.

Det er netop summen af disse midler, der afgør, om parret er berettiget til ydelsen – og i så fald hvor stor den bliver.

Ydelser der ikke reducerer tilskuddet

Visse former for social støtte tæller ikke med i indkomstloftet og reducerer derfor ikke ASPA. Det gælder blandt andet boligstøtte, tilskud til personer med plejebehov og rent familiemæssige ydelser. Værdien af den bolig, parret faktisk bor i, medregnes heller ikke.

For et ældrepar er det centralt, at tilskuddet kan kombineres med en lille pension eller ægtefællepension – men ikke med visse andre handicapydelser.

Modtager den ene partner en handicapydelse, skal parret ofte vælge: enten beholde den eksisterende ydelse eller overgå til det aldersbaserede indkomsttilskud. Myndighederne anbefaler at beregne begge scenarier, da det økonomiske resultat kan variere betydeligt.

Ansøgningsproceduren: hvor og hvordan søger et par?

Processen for at søge tilskuddet er formaliseret, men klart beskrevet. Afhængigt af ansøgerens erhvervshistorie sendes ansøgningen til forskellig instans.

De institutioner der håndterer udbetalingen

• Personer fra det klassiske lønmodtagersystem indgiver dokumenter til den relevante pensionsforsikringsenhed.
• Tidligere landmænd henvender sig til landbrugets sociale forsikringskasse.
• Par uden optjent pension kan indgive dokumenter via kommunen, hvorfra sagen videresendes til den særligt udpegede struktur, der administrerer ydelsen.

Ydelsen aktiveres ikke automatisk. Retten gælder fra den første dag i den måned, der følger efter, at institutionen har modtaget en komplet ansøgning – manglen på blot ét dokument kan derfor forsinke udbetalingen med en hel måned.

Hvilke dokumenter skal et par forberede?

Den krævede dokumentationspakke er omfangsrig, da myndighederne skal bekræfte både identitet og økonomisk status. Som standard er der behov for:

• identitetsdokumenter og eventuelle opholdstilladelser for begge partnere,
• dokumentation for parforholdets eksistens eller fælles husstand (f.eks. familiedokument),
• aktuelle pensionsudbetalingskvitteringer og dokumentation for øvrige indkomster,
• bekræftelser på modtagne former for social støtte,
• bankkontonummer til udbetaling af ydelsen.

Om parret modtager det maksimale beløb afhænger direkte af disse oplysninger. I praksis sker det, at tilskuddet falder med nogle tiere, når alle mindre indkomster – for eksempel lejeindtægt fra et værelse eller en lille opsparing – er medregnet.

Hvad sker der ved dødsfald og ændringer i parrets situation?

ASPA er ikke en klassisk pension, der arves af familien. Loven giver mulighed for at kræve en del af de udbetalte beløb tilbage efter pensionistens død – men kun hvis bestemte betingelser er opfyldt.

Hvornår kræver staten penge tilbage fra boet?

Frankrig fastsætter klare formuegrænser. Efterlader en pensionist eller en afdød partner i et par en formue over en bestemt værdi, kan offentlige institutioner gøre krav på en del af arven.

Ved dødsfald i 2026 træder tilbagebetalingskravet for udbetalte beløb først i kraft, når nettoformuen overstiger cirka 108.500 euro i det franske fastland eller 150.000 euro i visse oversøiske regioner.

Under disse grænser behøver arvingerne ikke frygte at blive opkrævet for de beløb, der er udbetalt til deres pårørende som tilskud. For mange familier er dette vigtig information, når arv af bolig eller opsparing skal planlægges.

Separation, partners død, bibeskæftigelse – pligt til at give besked

Systemet baserer sig på løbende data, så enhver større ændring i parrets liv kræver kontakt til myndighederne. Det gælder særligt situationer, hvor:

• parret skilles eller går fra hinanden,
• den ene partner dør,
• en af ægtefællerne begynder nyt arbejde eller øger sin erhvervsmæssige aktivitet.

En sådan korrektion virker ofte til den tilbageværende seniors fordel. Herefter gælder ikke længere loftet for to personer, men den højere sats for en enkeltpersonshustand, og tilskuddet kan reguleres opad.

Hvorfor vækker dette system følelser – og hvad kan Danmark lære af det?

Historierne om franske par, der uden lang erhvervskarriere lever af over 1.600 euro om måneden, vækker blandede reaktioner. For nogle er det bevis på en velfungerende socialpolitik, hvor ingen bør ældes i ekstrem fattigdom. For andre er det eksemplet på en alt for generøs ydelse, finansieret af skatteydere, der selv har sparet op til pensionen hele livet.

I praksis er det sjældent et liv i luksus at modtage dette tilskud. Når boligudgifter, energi, mad og sundhedsydelser er trukket fra, er budgettet for mange par stadig stramt. Forskellen er, at et stabilt, garanteret minimum giver seniorerne bedre mulighed for at planlægge udgifterne – og indimellem råd til en lille udflugt eller et besøg hos børnebørnene, frem for at vælge mellem varme og medicin.

Set fra et dansk perspektiv viser denne model, hvor afgørende statens grundlæggende tilgang til alderdommen er for ydelsernes opbygning. Frankrig siger åbent, at en minimumsindkomst på pension skal gælde for enlige og par uanset anciennitet i arbejdsmarkedet – så længe de opfylder bestemte indkomst- og alderskriterier. Denne konstruktion mindsker presset for livslange bidragsindbetalinger, men stabiliserer situationen for de fattigste seniorer og deres familier.

Debatterne om fremtidens pensionssystemer i Europa kredser i stigende grad om netop sådanne løsninger: et garanteret minimumsbeløb, kombinationen af klassiske pensioner med elementer af social bistand samt reglerne for arv og eventuel tilbagebetaling efter døden. For par med lave indkomster bliver svaret på ét enkelt spørgsmål – hvad staten faktisk garanterer dem hver måned – vigtigere end selve ydelsens navn.