Brændstof sluger overskuddet: daglig kamp på byggepladserne
Den kraftige stigning i brændstofpriser rammer små byggevirksomheder hårdere end både materialestigninger og skattestigninger tilsammen. Dyrere tankning, større regninger fra leverandører og usikre leveringstider skaber en kombination, der kan ruinere selv velfungerende håndværkerhold.
Byggesektoren, som allerede var hærget af kriser og faldende ordrer, står nu over for endnu en bølge af problemer – denne gang direkte forårsaget af brændstofpriserne.
Byggevirksomheder hører til de brancher, der er særligt sårbare over for stigende brændstofpriser. Arbejdshold er ikke fast placeret ét sted – de kører dagligt til forskellige byggepladser, som ofte ligger flere ti kilometer fra hinanden. Dertil kommer tunge maskiner, der forbruger enorme mængder diesel og specialbrændstof.
En stor gravemaskine, der bruger omkring 20 liter brændstof i timen, vil ved en prisstigning på 30 øre per liter koste cirka 6 kroner mere for hver times drift.
På en hel arbejdsdag bliver det til adskillige hundrede kroner ekstra. Over en måned kan det dreje sig om flere tusinde kroner i meromkostninger – og det er kun for én enkelt maskine. For en lille virksomhed med én eller to maskiner kan det være forskellen på, om en given byggesag giver overskud eller underskud.
Specialbrændstof til anlægsmaskiner bliver også dyrere
Særligt mærkbart er prisstigningen på det specialbrændstof, som bruges i anlægsmaskiner på byggepladser. Det er netop dette brændstof, gravemaskiner, læssere, lifte og valser kører på. Når prisen per liter stiger, vælter hele kalkulationen.
- Prisfordelen i forhold til almindeligt brændstof er næsten forsvundet,
- virksomhederne er nødt til at opdatere budgetter løbende,
- gamle tilbud mister deres gyldighed i løbet af få uger,
- risikoen for at arbejde "til kostpris" vokser med hver ny prisstigning.
For mange iværksættere er det en direkte vej til tab af likviditet. Har de underskrevet kontrakter til en fast pris, og brændstoffet stiger, må de selv dække differencen.
Materialepriserne stiger: et dobbelt slag mod investeringerne
Det er ikke kun brændstoffet selv, der er blevet dyrere – det gælder alt, der skal transporteres til en byggeplads. Lastbiltransport medfører større regninger, og leverandørerne videregiver disse til byggevirksomhederne og slutkunderne. Resultatet er en lavine af prisstigninger hos grossisterne.
Produkter afhængige af råolie stiger mest
Byggefolk modtager i disse dage store mængder breve om nye prislister. Blandt de materialegrupper, der stiger hurtigst, finder man:
- oliebaserede produkter som tagpap, bitumenmasse og plastmaterialer,
- træ og træbaserede produkter,
- beton og betonprodukter,
- kobber, PVC, zink og andre metaller til installationer og beklædning,
- isoleringsmaterialer, herunder mineraluld og isoleringsplader.
For visse produktgrupper ligger prisstigningen på mellem et par og op mod over ti procent på kort tid. Ved større investeringer, hvor materialer udgør den klart største del af omkostningerne, kan en sådan ændring betyde, at hele budgettet skal genberegnes fra bunden.
Stigende brændstofpriser rammer dobbelt: både udgifterne til kørsel hen til byggepladsen og prisen på hver eneste leverance fra fabrik eller grossist stiger.
Problemer med varetilgængelighed
Logistikproblemerne forværres også. Nogle transportvirksomheder skærer ned på aktiviteten eller hæver priserne så kraftigt, at transport bliver urentabelt for mindre bestillinger. Byggevirksomheder rapporterer om advarsler fra leverandører om mulige leveringsafbrydelser på centrale materialer som:
- isoleringsuldprodukter,
- konstruktionstræ,
- gipsplader.
For en entreprenør betyder det risiko for produktionsstop på byggepladsen, bod for forsinkelser og ekstraomkostninger til omrokering af arbejdsplanen.
Lavere marginer, større stress: branchen på grænsen af sin bæreevne
Stigende brændstof- og materialepriser kolliderer med kontrakter, som virksomhederne indgik for flere måneder siden. Mange iværksættere har ingen indeksregulering i deres kontrakter og kan derfor ikke bare lægge differencen oveni fakturaen.
| Problem | Konsekvens for byggevirksomheden |
|---|---|
| Faste priser i underskrevne kontrakter | Marginen ædes op – arbejde "på nul" eller med tab |
| Hurtige brændstofprisstigninger | Urealistiske budgetter udarbejdet for måneder siden |
| Dyrere materialer | Nødvendighed af at genforhandle vilkår med bygherren |
| Risiko for leveringsafbrydelser | Forsinkelser i arbejdet, mulig bod |
Alt dette påvirker den mentale tilstand hos dem, der driver virksomhederne. Mange har allerede gennemlevet opbremsningen efter pandemien, turbulensen efter Ruslands invasion af Ukraine og et kraftigt fald i efterspørgslen efter nye boliger. Nu modtager de endnu et slag – i form af stadigt voksende brændstofregninger.
Brancheorganisationer melder om et stigende antal tilfælde af udbrændthed, depression og simpel træthed over konstant at skulle slukke finansielle brande.
Usikkerhed på byggepladserne
Virksomhedsledere siger i stigende grad direkte: de er ude af stand til at forudsige, hvad en byggesag vil koste om et halvt år. Det besværliggør:
- afgivelse af tilbud i licitationer,
- prissætning over for private kunder,
- planlægning af ansættelser de kommende måneder,
- investering i nyt udstyr eller køretøjer.
I denne situation vælger nogle virksomheder at afstå fra mere risikable kontrakter, begrænse aktivitetsniveauet eller helt stoppe med at tage imod nye opgaver. Andre gør det modsatte og accepterer nærmest alt i håbet om, at "det nok skal gå" – hvilket til gengæld øger risikoen for finansielle problemer, når omkostningerne løber løbsk.
Branchen kræver handling fra statens side
Organisationer, der repræsenterer små og mellemstore byggevirksomheder, opfordrer direkte regeringerne til at indføre afhjælpende foranstaltninger. Det drejer sig blandt andet om skattelettelser og ændringer i momssatsen på byggearbejde – særligt renoveringer og moderniseringer, som er livsnerven for de mindre hold.
Ifølge disse organisationers beregninger ville en nedsættelse af momssatsen på visse arbejder kunne generere milliarder af kroner i ekstra omsætning for hele branchen og redde tusindvis af arbejdspladser i små virksomheder. Samtidig fremsættes der forslag om:
- at lancere særlige støtteprogrammer for virksomheder, der er særligt hårdt ramt af brændstofprisstigningerne,
- en midlertidig nedsættelse af afgifterne på brændstof,
- at gøre det lettere at indføre indeksreguleringsklausuler i byggekontrakter.
Branchen advarer om, at manglende handling kan resultere i en bølge af konkurser blandt små virksomheder og tab af tusindvis af arbejdspladser inden for byggeri.
Brændstof kontra den grønne omstilling
Hele denne krise udspiller sig på et tidspunkt, hvor europæiske regeringer i stigende grad opfordrer til overgangen til vedvarende energi, energirenovering af boliger og energibesparelser. Disse programmer bygger netop på indsatsen fra små og mellemstore byggevirksomheder, der skal installere varmepumper, efterisolere bygninger og montere solcelleanlæg.
De stigende brændstofomkostninger gør en del af disse investeringer sværere at gennemføre eller simpelthen dyrere for kunderne. Konsekvensen kan blive et faldende interesse for støtteprogrammerne, og klimamålene kan ende med at rykke længere væk frem for nærmere.
Hvad sker der fremover med byggevirksomhederne?
For mange iværksættere i byggebranchen er den eneste realistiske forsvarsstrategi i dag øget fleksibilitet. Nogle virksomheder skifter til mere brændstofeffektive køretøjer, planlægger kørselruter mere præcist end tidligere eller samler flere mindre opgaver i én køretur. Andre indfører kontraktbestemmelser, der giver mulighed for at justere priserne ved kraftige udsving i brændstof- eller materialepriser.
Afgørende vil i sidste ende være, hvor hurtigt markedet tilpasser sig de nye omkostningsvilkår. Forbliver brændstofpriserne høje i lang tid, kan byggebranchen have brug for en dybere omstrukturering af hele forretningsmodellen – fra måden tilbud beregnes på, over flådesammensætningen, til hvilke typer opgaver man påtager sig. I modsat fald vil stadig flere små virksomheder falde fra, og hullet efter dem vil mærkes ikke kun af entreprenørerne selv, men af alle, der planlægger at bygge eller renovere i de kommende år.
