En eksotisk myre dukker op midt i Stuttgart
I en tysk zoologisk have er der fundet en myreart, som aldrig tidligere er blevet registreret i landet. Det tilsyneladende ubetydelige insekt kan vise sig at blive et alvorligt problem – også for mennesker.
Et varmere klima, global handel med planter og varer samt fraværet af naturlige fjender gør det stadig lettere for eksotiske arter at slå sig ned i Europa. Det seneste eksempel kommer fra Stuttgart, hvor forskere har identificeret en koloni af en asiatisk myre, der betragtes som invasiv og farlig.
Opdagelsen der startede med en tilfældig gåtur
Det hele begyndte ved et tilfælde. En biologistuderende fra universitetet i Hohenheim var på besøg i Wilhelmas zoologiske have i Stuttgart sammen med sin mor, da han fik øje på en mistænkelig udseende myre. Han fotograferede insektet og sendte det efterfølgende til specialister for nærmere bestemmelse.
Analysen gav et overraskende resultat: der var tale om den asiatiske nålmyre, Brachyponera chinensis. Det er den første bekræftede forekomst af denne art nogensinde i Tyskland.
Men historien stoppede ikke der. Forskerne undersøgte den nærliggende Rosenstein-park og fandt ikke blot enkelte individer – de opdagede en hel koloni med afkom. Det er et klart tegn på, at myrerne ikke bare har nået byen, men sandsynligvis allerede har overlevet mindst én vinter og er begyndt at formere sig.
Den asiatiske nålmyre er for første gang officielt påvist i Tyskland, og oven i købet i form af en aktivt voksende koloni.
Hvordan er den asiatiske myre kommet til Europa?
Brachyponera chinensis stammer oprindeligt fra det østlige Asien. I de seneste årtier er den begyndt at dukke op i andre dele af verden, herunder i USA, hvor den allerede har tiltrukket sig opmærksomhed fra både økologer og læger.
De ruter, som sådanne arter benytter for at nå Europa, er forholdsvis velkendte. De hyppigste "transportmidler" er:
- potteplanter og prydplanter importeret fra Asien,
- jord og gartnerijord,
- paller og emballage til transport,
- containere med varer, der kræver opbevaring ved moderate temperaturer.
Forskerne fra Stuttgart formoder, at myrerne også i dette tilfælde er ankommet til Tyskland som blinde passagerer med importerede planter eller andre materialer. Byer med deres varme hjørner, drivhuse og haver fungerer som ideelle "indgangspunkter" for sådanne arter.
Hvorfor denne art vækker så stor bekymring
Dette fund er langt fra en almindelig naturhistorisk kuriositet. Den asiatiske nålmyre har invasiv status i mange lande, hvilket betyder, at den efter at have etableret sig kan skade lokale økosystemer og påføre mennesker betydelige omkostninger.
En trussel mod hjemmehørende myrearter
Forskning fra USA viser, at denne art er i stand til at fortrænge hjemmehørende myrer. Den danner kompakte kolonier og forsvarer sit territorium effektivt, hvilket gradvist får lokale arter til at forsvinde fra de områder, den overtager. Og konsekvenserne rækker langt videre end blot myrerne selv.
Myrer udfylder en lang række vigtige funktioner i naturen: de nedbryder dødt organisk materiale, spreder frø, løsner jordens struktur og udgør føde for mange andre dyr. Når én fremmed art fra et andet kontinent erstatter flere lokale arter, kan hele fødekæden komme i ubalance.
Sundhedsrisiko for mennesker
Den asiatiske nålmyre bider ikke blot – den har en brod, og dens stik minder om et hvepseestik. For mange vil det blot være en smertefuld oplevelse uden alvorlige følger. Men for andre kan det ende langt værre.
Specialister ved tyske forskningsinstitutioner advarer om, at følsomme personer kan udvikle voldsomme allergiske reaktioner, herunder anafylaktisk shock. En sådan tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp. Det er netop derfor, at arten er blevet optaget på EU's liste over invasive arter med særlig høj risiko.
Et stik fra denne myre kan hos visse personer udløse en livstruende allergisk reaktion.
Højeste alarmniveau i EU's klassifikation
Siden 2025 er den asiatiske nålmyre opført på den såkaldte EU-liste over invasive arter af EU-relevans – den højeste risikokategori inden for dette område. For medlemslandene indebærer det en forpligtelse til at begrænse artens udbredelse og, hvor det er muligt, at fjerne den.
I praksis handler det blandt andet om overvågning af steder, der er særligt sårbare over for nye ankomster: havne, lagre, gartnericentre, store drivhuse og byparker. Forskerne fra Stuttgart anbefaler, at der i denne region etableres et system med regelmæssige kontroller og hurtig indsats.
| Aspekt | Hvorfor det giver anledning til bekymring |
|---|---|
| Økologi | kan fortrænge hjemmehørende myrer og ændre økosystemets struktur |
| Sundhed | stik forårsager kraftige smerter og kan medføre allergisk shock |
| Byer | trives godt i haver, parker og grønne arealer nær boliger |
| Lovgivning | optaget på EU's liste over invasive arter, der kræver handling |
Invasive myrer er ikke længere en undtagelse
Stuttgart-sagen indgår i en bredere tendens. I Tyskland såvel som i andre europæiske lande registreres myrearter udefra med stadig større hyppighed. Nogle af dem spreder sig i boligområder, industriområder og kolonihaver.
Sådanne arter kan:
- invadere boliger og udhuse,
- beskadige elektriske installationer ved at bygge reder i apparater,
- være til stor gene på legepladser og i parker,
- gøre tilværelsen besværlig for gartnere og grundejere.
Forskerne understreger, at den asiatiske nålmyre ikke er en isoleret hændelse, men endnu et signal om, at Europa er nødt til at tage truslen fra invasive myrer alvorligt. Særligt fordi varmere byer tilbyder disse organismer endnu bedre levevilkår end deres oprindelige levesteder.
Klimaforandringer, transport og vores egne haver
Hvorfor hører vi stadig oftere om den slags? En af de vigtigste faktorer er klimaforandringerne. Mildere vintre og længere varmeperioder giver organismer fra varmere klimazoner bedre chancer for at overleve. En art, der for tyve år siden ville være frosset ihjel ved den første kulde, kan i dag klare sig igennem hele sæsoner.
Den anden nøglefaktor er handelstempoed. Den enorme udveksling af prydplanter, træ og landbrugsprodukter betyder, at insekter nærmest dagligt rejser mellem kontinenterne. Når de ankommer til en stor by med masser af parker, drivhuse og haver, finder de ofte alt, hvad de behøver: varme, fugt og føde.
Hvad borgere og myndigheder kan gøre
For den almindelige borger er to ting vigtige: at genkende truslen og reagere korrekt. Den asiatiske nålmyre er ret karakteristisk – typisk mørk, med en tydeligt aflang krop og en brod, som den bruger, når den føler sig truet. Det er naturligvis svært for lægfolk at artsbestemme myrer med sikkerhed, men mistænkelige ansamlinger af usædvanlige myrer i en park eller ved ens hjem bør indberettes til den lokale forvaltning eller et naturhistorisk museum.
Kommuner og myndigheder kan på deres side indføre regelmæssige kontroller på steder, hvor "blinde passagerer" lettest kan snige sig ind: gartnericentre, større byforskønnelsesprojekter og anlægsarbejder, hvor der anvendes mange importerede planter og materialer.
Jo hurtigere en ny invasiv art opdages, desto større er chancen for at begrænse dens spredning.
I debatten om invasive myrer dukker uddannelse og oplysning også stadig oftere op som et vigtigt element. Korte kurser for ansatte i gartnerfirmaer, forvaltere af grønne arealer og kommunale tjenester kan markant øge mulighederne for hurtigt at opfange bekymrende tegn.
For borgere i de berørte områder er det desuden vigtigt ikke at ignorere gentagne og kraftige allergiske reaktioner efter myre- eller insektstik. I sådanne tilfælde bør læger have i baghovedet, at årsagen ikke nødvendigvis er en hveps eller bi – det kan også være en nyetableret myreart fra et fjernt kontinent.
