Verdens største bygning ryger i baggrunden
Mukaab-projektet var annonceret som historiens mest ambitiøse bygningskonstruktion og hjertet i et helt futuristisk bydistrikt. Nu er det pludselig sat på stands. Ifølge kilder tæt på magthaverne i Riyadh er arbejdet stoppet, og landet retter nu fokus mod andre og mere profitable projekter — herunder Expo 2030 og VM i fodbold 2034.
Mukaab skulle have været kronjuvelen i Saudi-Arabiens omfattende moderniseringsprogram, kendt som Vision 2030. Konstruktionen er designet som en kolossal terning med sider på cirka 400 meter — i princippet en hel by pakket ind i én enkelt bygning. Inden i var der planlagt plads til op mod 400.000 beboere, hoteller, shoppingcentre, museer og underholdningszoner.
For at sætte skalaen i perspektiv: Mukaab ville kunne rumme tyve bygninger på størrelse med Empire State Building. Det er en konstruktion, der fuldstændig ville redefinere begrebet "skyskraber" og sætte helt nye grænser for, hvad byingeniørkunst overhovedet kan.
Saudi-Arabien har sat Mukaab på pause efter afslutningen af jordarbejdet. Den nye, uofficielle deadline for projektets færdiggørelse er nu rykket til omkring år 2040.
Hvorfor Saudi-Arabien bremser sine megaprojekter
Ifølge personer med tæt kendskab til de saudiske beslutningstagere handler det primært om økonomi. Landet har allerede igangsat projekter til en samlet værdi af over 900 milliarder dollars. Og når oliepriserne forbliver relativt lave, vokser statsindtægterne ikke hurtig nok til at følge med de oprindelige planer.
Myndighederne har derfor valgt at omprioritere. De projekter, der kan generere konkrete indtægter hurtigere, rykker frem i køen — herunder:
- Infrastruktur til Expo 2030, som skal afholdes i Riyadh
- Anlæg og vejnet i forbindelse med FIFA-VM 2034
- Store turistkomplekser, bl.a. i Qiddiya — et planlagt center for underholdning og sport
Sammenlignet med disse projekter er Mukaab primært et symbolsk statement og spektakulær arkitektur — ikke en klassisk investering med hurtig tilbagebetaling. Når olien tegner sig for omkring 40 procent af landets BNP, kan selv et enkelt fejltrin på så dyre projekter ramme statsbudgettet hårdt.
New Murabba – det futuristiske bykvarter der skulle omdanne Riyadh
Mukaab er det centrale element i et større byudviklingsprojekt kaldet New Murabba. Myndighederne præsenterede det som en helt ny bydel i Riyadh — et symbol på et "nyt Saudi-Arabien", mere åbent over for turister, underholdning og udenlandsk kapital.
New Murabba er planlagt til en samlet værdi af cirka 50 milliarder dollars. Projektet indeholder følgende komponenter:
| Projektelement | Planlagt funktion |
|---|---|
| Stort stadion | Sportsarrangementer, koncerter og store massebegivenheder |
| Museum og udstillingslokaler | Fremvisning af saudisk kultur og samtidskunst |
| Universitet | Forsknings- og uddannelsescenter koblet til fremtidens økonomi |
| Biografer og shoppingcentre | Underholdnings- og indkøbstilbud til beboere og turister |
| Mukaab | "By i en bygning" med boliger, hoteller og underholdningszone |
At den centrale konstruktion er sat på pause betyder ikke, at hele bydelen forsvinder. Men tempoet og omfanget af arbejdet ændres markant, hvilket påvirker hele byudviklingsplanen for hovedstaden.
Ikke kun Mukaab: The Line-projektet er også i problemer
Saudi-Arabien bremser ikke kun ved Mukaab. Også The Line — den futuristiske "lineære storby" designet som et smalt bebyggelsesbånd strakt ud over cirka 170 kilometer gennem ørkenen — er sat kraftigt ned i tempo. Byen skulle fungere uden traditionelle veje, med fuld digital styring af transport og services.
Ifølge de oprindelige planer skulle beboerne have adgang til alt det nødvendige — job, skoler, butikker — inden for få minutters gang fra hjemmet. Konceptet mindede mere om en dystopisk science fiction-film end et realistisk byplanlægningsprojekt, med enorm vægt på teknologi og overvågning. Nu tyder rapporter på, at The Lines skala vil blive drastisk reduceret, og at realiseringen vil strække sig over en langt længere tidshorisont.
Pauseringen af Mukaab og opbremsningen af The Line viser, at selv de rigeste lande er nødt til at korrigere kursen, når omkostningerne ved en vision overstiger det, som økonomien realistisk kan bære.
Strategien efter oliealderen – ambition møder virkelighed
Alle disse investeringer udspringer af ét overordnet mål: Saudi-Arabien ønsker at forberede sig på en fremtid, hvor olie ikke længere er den primære indtægtskilde. Inspirationen er blandt andet Dubai, der har bygget sit brand på luksuriøs turisme, finans og spektakulær arkitektur.
Riyadh vil gå samme vej — men i endnu større skala. Planerne inkluderer forlystelsesparker, luksuriøse ferieresorts ved Det Røde Hav, gaming- og e-sportscentre samt en udbygget kulturscene. Mukaab skulle have været et af de mest genkendelige symboler på denne transformation — en slags levende reklame for landets nye ansigt.
Virkeligheden viste sig dog mindre imponerende. Med vedvarende lave oliepriser kan statsbudgettet ganske enkelt ikke løfte så mange kostbare projekter på én gang. Kronprinsen bag Vision 2030 er nødt til at vælge mellem det, der ser godt ud, og det, der hurtigere og mere sikkert bringer penge i kassen.
Kontrovers om Mukaabs udseende
Fra starten har projektet vakt stærke følelser blandt saudiere. Det handlede ikke kun om de astronomiske omkostninger, men også om selve bygningens form. Den kolossale terning minder mange beboere om Kaaba — islams helligste bygning i Mekka.
For en del af befolkningen var ligheden med det vigtigste islamiske valfartssted simpelthen uacceptabel. Kritikere advarede om, at en overskaleret, kommerciel kopi af det hellige symbol kunne opfattes som respektløs eller som en "trivialiserng" af et religiøst ikon. Det tema dukkede op igen og igen i den offentlige debat, hver gang nye visualiseringer af Mukaab blev offentliggjort.
Hvad betyder "pause" i praksis?
I myndighedernes kommunikation og fra kilder tæt på investorerne er ét ord centralt: pause — ikke opgivelse. Jordarbejdet i Riyadh er allerede afsluttet, herunder enorme udgravninger til fundamentet. Formelt eksisterer projektet stadig, og hverken dokumenter eller kontrakter er annulleret.
Uofficielt cirkulerer der nu et nyt årstal i prognoserne: omkring 2040. I stedet for at passe perfekt ind i Vision 2030s tidsramme kan Mukaab ende med at blive et symbol på en langt mere langstrakt og gradvis moderniseringsproces.
Hvad sådanne projekter gør ved byer — og hvilke risici de medfører
Gigantiske projekter som Mukaab tiltrækker opmærksomhed, fænger kameraer og antænder arkitekters fantasi. Men set fra et beboerperspektiv rejser de også helt konkrete spørgsmål: Hvad med infrastruktur, transport, adgang til hverdagsservices — og hvad er det egentlig for et sted at bo?
Så ekstrem en byplanlægning kan føre til meget blandede resultater. På den ene side skabes nye arbejdspladser og investorer tiltrækkes. På den anden side risikerer man at ende med en luksuriøs "boble" for de allerrigeste, dårligt forbundet med resten af byen. I råstofrige lande er fristelsen til at bygge prangende "velstandsmonumenter" særlig stor — og det går ikke altid hånd i hånd med en jævn udvikling af de almindelige bykvarterer.
Casen om Mukaab illustrerer noget grundlæggende: selv i et land med enorme finansielle reserver kommer der til sidst et øjeblik, hvor man er nødt til at standse op og tænke sig om. Det er ikke et tegn på fiasko — det er et tegn på, at virkeligheden altid til sidst indhenter selv de mest ambitiøse visioner.
