Sådan slipper du af med rotter i hønsehuset uden at ruinere dig

Først hører du skrabning under gulvet – så opdager du den gennemgnavede sæk med foder

Og med det forsvinder idyllen ved dit eget hønsehus. Flere og flere mennesker holder høns derhjemme, men sammen med æggene og den friske suppe dukker der også en uvelkommen gæst op: rotten. Ignorerer du de første tegn, har den inden for få uger bygget sig en komfortabel base tæt på hønsehuset – og den har absolut ingen planer om at flytte.

Derfor elsker rotter hønsehuse

For en rotte ser et hønsehus ud som det perfekte boligkvarter: maden ligger på jorden, vand er altid tilgængeligt, og mellem brædderne er der masser af gemmesteder væk fra rovdyr. Hertil kommer varme, halm og afkroge. Det er det ideelle sted for en permanent indflytning – ikke bare et kortvarigt besøg.

Den brune rotte er en lille akrobat. Den er i stand til at:

• springe næsten en meter op i luften,
• svømme over vandgrøfter,
• grave lange tunneler,
• presse sig igennem et hul på blot cirka 2 cm,
• gnave sig igennem dårlig beton, træ og tyndt plastik.

Problemet stopper ikke ved et par spiste korn. Rotter æder æg, kan angribe nyligt klækkede kyllinger, og deres tilstedeværelse stresser hønsene voldsomt. Et fald i ægproduktionen på op til en tredjedel er langt fra ualmindeligt.

Rotteekskrementer forurener strøelsen og jorden rundt om hønsehuset. Det er en direkte vej til sygdomme som salmonellose og leptospirose, der er farlige for både fjerkræ og mennesker. Når du om natten hører tydelig skrabning, lugter en skarp gnaverdunst, ser tunneler ved fundamentet, og gnaverne begynder at vise sig i dagslys – er situationen løbet løbsk.

Rotter ved hønsehuset er ikke "en ekstra lejer" – de udgør en reel trussel mod menneskers og fjerkræts sundhed samt ejerens økonomi.

Fem enkle vaner, der straks reducerer rotteproblemet

De mest effektive tiltag kræver ikke nødvendigvis mange penge. Meget kan ændres fra den ene dag til den anden blot ved at justere din daglige rutine.

1. Ingen natbuffet

Den stærkeste tiltrækningskraft for rotter er foder, der konstant ligger i kratterne og på jorden. Om aftenen bør du:

• fjerne kratterne til et aflåst rum,
• feje korn op fra gulvet og jorden,
• aldrig efterlade rester af brød, grøntsager eller grød.

Når der ikke er noget at spise, holder kolonien op med at vokse så hurtigt, og en del af dyrene søger videre mod bedre forhold andetsteds.

2. Daglig indsamling af æg

For en rotte er et æg et let tilgængeligt, fedtrigt måltid. Æg, der bliver liggende i rederne, fungerer som en direkte invitation. Det kan betale sig at gøre det til en vane: mindst én runde dagligt – og i højtlægningssæsonen gerne to.

3. Hold øje med vandkernen og mudderet omkring den

En vandpyt ved vandkernen, en dryppende ventil eller en væltet spand udgør en fast vandkilde, som rotter meget gerne vogter over. Kontrollér om:

• hængende vandkerner lækker,
• vandslangen har tætte samlinger,
• området omkring ikke bliver til et sølet mudderområde.

Det kan også hjælpe at hæve vandkernen lidt og sørge for tør strøelse inde i hønsehuset.

4. Kompostbeholderen under kontrol

En hjemmekompost lige bag ved hønsehuset er som et smørgåsbord for rotter. Smider du madrester, kød eller ost derned, vil gnaverne hurtigt dukke op.

Kompost i nærheden af hønsehuset bør opbevares i en lukket beholder – uden kød og mejeriprodukter – ellers bliver den til en rottekatine.

Det er bedst at flytte kompostbunken væk fra hønsehuset og bruge en solid, lukket beholder.

5. Foderreserven kun i tætte beholdere

Sække med korn eller pellets placeret i et hjørne af udhuset er for rotten et ideelt lager. Tyndt plastik er ingen hindring – en sæk bliver gennavet på én nat.

Følgende fungerer godt:

• gamle metalskraldespande med låg,
• tykke mad-godkendte tønder med snaplukning,
• solide kister af metalplader.

Sørg for, at beholderen altid er lukket ordentligt, og at bunden ikke hviler direkte på jorden – teglsten eller en palle under beholderen gør adgangen betydeligt sværere.

Sådan styrker du hønsehuset, så det bliver uvenligt for rotter

Gode vaner er ét – men rotter kan være hårdnakkede. Derfor er det værd at indrette hønsehuset, så det fysisk besværliggør deres adgang og forhindrer dem i at grave huler.

Solid gulvbund – forsvarsværkets fundament

Den sikreste løsning er at støbe et betongulv under hele hønsehuset i en tykkelse på cirka 8–10 cm. En sådan plade gør det umuligt at grave tunneler ind fra bunden, og rengøringen inde i huset bliver desuden lettere.

Bygger du et nyt hønsehus og ønsker ikke at støbe beton, er en anden mulighed en pæleunderstøttet konstruktion. Gulvet befinder sig da 30–40 cm over jorden, og pladsen under bygningen er fuldt synlig. Tunneler kan ikke skjules dér, hvilket effektivt afskrækker gnavere.

I et eksisterende hønsehus med trægulv kan man nedefra fæstne tæt svejset metalnet med klammer. Dette "panser" sikrer, at en rotte, selv hvis den graver udefra, støder ind i nettet og stopper der.

Huller er mindre end du tror

Mange undervurderer, hvor lille en åbning en ung rotte behøver for at komme ind. En god tommelfingerregel lyder: hvis en blyant kan stikkes ind i revnen, kan gnavere klare sig igennem den.

Alle sprækker mellem brædder, ved tærskler og rørgennemføringer bør tætnes. Følgende virker godt:

• ståluld presset tæt ind i åbningen,
• en kombination af ståluld og cementmørtel,
• metalplader ved tærskler og hjørner.

Selv små skader ved jordniveau kan blive til hoveddøren til et helt "underjordisk rotteby" under hønsehuset.

Sikker indhegning af udeareal

Udearealet for hønsene bør hegnes med svejset net med en maskevidde på 6–13 mm – ikke tyndt "hønsenet", som en rotte let kan gnave sig igennem. Den nedre kant af nettet bør graves cirka 20 cm ned og derefter bøjes udad, så det danner en "krave". Jord og græs dækker hurtigt det over, og en graver, der forsøger udefra, møder en uoverstigelig hindring.

Fælder, gift og hvornår du skal tilkalde eksperter

Hvis kolonien er lille og reagerer på ændringerne i hønsenes fodringsrutine, kan du forsøge at håndtere situationen selv – uden at ty til giftige midler.

Mekaniske og elektriske fælder

Kraftige rottefælder eller elektriske fælder opstilles langs væggene, fordi det netop er de ruter, gnaverne oftest benytter. De første to dage er det en god idé at lade dem stå urokkede men med lokkemad – dyrene vænner sig til det nye element i omgivelserne og vender gladere tilbage til det.

Herefter aktiverer man fangstmekanismen. Lokkemaden bør være mere attraktiv end hønsefoderet: peanutbutter, et stykke bacon eller kogte korn er effektive muligheder.

Gift – kun med omtanke

Kemiske midler mod gnavere virker som en hurtig løsning, men de indebærer en del risici. Du skal beskytte høns, andre husdyr og selv vilde fugle, der potentielt kunne spise en forgiftet rottekorps.

Ser du rotter midt om dagen på trods af ændringer i fodringen, sikring af foderlager og mindre ombygninger af hønsehuset, er der tale om en alvorlig infestation. I den situation er det klogere at kontakte et skadedyrsbekæmpelsesfirma. Specialister anvender sikrede deratiseringsbokse og tilpasser doser og udlægningssteder, så utilsigtede skadevirkninger minimeres.

Et hønsehus, der ikke lokker rotter: den langsigtede tankegang

Hønseholdere begynder typisk først at handle, når de ser en gnaver ved deres fødder. Det er imidlertid langt klogere at betragte rottebekæmpelse som en integreret del af planlægningen af hele holdet. Når man bygger et nyt hønsehus, kan det betale sig at planlægge betongulvet eller pæleunderstøttelsen, ordentlig indhegning og tætte opbevaringssteder til foder fra starten af.

Det er samtidig værd at huske, at rotter ikke dukker op ud af det blå. De tiltrækkes typisk af madrester, bekvemme skjulesteder nær huset og gamle avlsbygninger fulde af kroge og afkroge. Regelmæssig oprydning i hele gårdsanlægget – ikke kun ved hønsehuset – reducerer risikoen markant for, at gnavere netop vælger dit gårdsplads.

En god vane er desuden en periodisk "sprækkekontrol": undersøg fundamentet, hjørnerne, kompostområdet og foderopbevaringen en gang hvert par uger. En lille jordpukkel ved en væg eller en smal tunnel mellem brædder er ofte det første tegn på, at nogen planlægger at flytte ind. En reaktion på det tidspunkt er billig og hurtig – i modsætning til at bekæmpe en veludviklet koloni under hønsehuset.