Den asiatiske gedehams – en stille bienes fjende
Asiatiske gedehvepse hærger biergårde overalt i Europa, og biavlere står ofte magtesløse over for dem. Én biavler har dog valgt en helt anden tilgang end de sædvanlige fælder og giftstoffer.
I stedet for plastikfælder og kemiske midler griber han til udstyr, man normalt forbinder med militæret og jægere: sendere, retningsantenner og termiske kikkerter. Hans mål er ikke det enkelte insekt – det er hjertet af hele invasionen, den første rede dybt inde i krattet.
En invasiv art med ødelæggende effekt
Den asiatiske gedehams blev bragt til Europa i begyndelsen af det 21. århundrede og slog sig hurtigt ned i Frankrig – og siden i en række andre lande. For mennesker er den ikke meget farligere end vores hjemlige hvepse, men for honningbier er den en dødelig modstander.
Arbejderne anvender en enkel, men uhyre effektiv taktik. De svæver ubevægeligt i luften foran bistadets indgang og venter. Så snart en bi forsøger at flyve ud eller returnere med nektar, griber rovdyret den på et splitsekund, skærer hovedet og bagkroppen af og bærer kun det proteinholdige bryst med sig tilbage til reden. Det skaber konstant pres og enorm stress for bikolonien.
Jo længere belejringen varer, desto sjældnere vover bierne at forlade stadet. De holder op med at samle nektar og pollen, som er afgørende for deres vinteroverlevelse. Familien svækkes gradvist, og uden tilstrækkelige forsyninger risikerer den simpelthen ikke at overleve til foråret. I områder med kraftig forekomst af asiatiske gedehvepse kan hele biergårde forsvinde i løbet af én enkelt sæson.
Den asiatiske gedehams behøver slet ikke at trænge ind i bistadet. Det er nok, at den patruljerer luften foran indgangen for på få uger at bringe en bifamilie til sammenbrud.
Sender, antenne og termisk kikkert – biavleren går til modangreb
I den franske region Haut-Rhin besluttede én biavler at holde op med udelukkende at forsvare sine bistader og i stedet begynde at lede efter angribernes reder. Hvis gedehvepsene konstant vender tilbage, må de have et "moderby" et sted. Hans idé er overraskende enkel: forvandle én gedehveps til en levende radiosender.
Først fanges insektet ved bistadet og bedøves kortvarigt med gas. I dette korte tidsvindue fastgør biavleren en miniaturesendeenhed til bagkroppen – så let, at den ikke hindrer flyvningen. Derefter genvinder gedehvepsen bevidstheden og flyver direkte tilbage til sin rede.
Biavleren står på afstand med en telefon og en retningsantenne af typen "rake" – ligner en gammel tv-antenne på et hustag. Udstyret opfanger signalet fra senderen på insektet. Ved at dreje antennen kan han trin for trin indsnævre flyveretningen.
Metoden minder om miniature-GPS-sporing, bare i en lavteknologisk version: antenne, lydsignal og ét mål – at følge vejen til reden.
Til sidst kommer endnu et element i spil – den termiske kikkert. Gedehvepse bygger ofte deres første reder højt oppe i tæt krat eller på bygninger, hvor de er næsten umulige at opdage med det blotte øje. Varmekameraet registrerer den varmeklump, som hundredvis af insekter samlet på ét sted genererer. Dermed kan biavleren præcist lokalisere reden selv i mørket eller gennem tæt løv.
Hvorfor den første rede er så afgørende
Hele operationen handler ikke blot om at finde reden. Det afgørende er at uskadeliggøre det såkaldte primære bo. Det er her, sæsonen begynder med en enlig dronning, der har tilbragt vinteren i dvale. Hun etablerer en lille koloni, opbygger de første vokstavler og opdrætter de første arbejdere. Herfra udgår siden nye dronninger og langt større konstruktioner.
Ødelægges et sådant bo om foråret eller i begyndelsen af sommeren, skæres en hel fremtidig generation væk. De enorme sekundære reder, der mod slutningen af sæsonen kan huse op til flere titusinde individer, opstår aldrig. Det begrænser antallet af rovdyr ved biergårdene og mindsker presset på vilde bestøvere som humlebier, vilde bier og sommerfugle.
At fjerne ét lille bo i maj kan forhindre, at der opstår titusindvis af gedehvepse i august.
Sådan fungerer dette "angreb mod reden"
- En udvalgt gedehveps udstyres med en miniatursender og flyver tilbage til reden
- Biavleren fører et "signaljagt" med retningsantennen
- Det termiske kamera hjælper med at opdage reden i trækronerne eller på bygninger
- Et hold fjerner reden med passende midler og sikkerhedsforanstaltninger
- Biergårde i området oplever straks et fald i antallet af angreb
For professionelle biavlere er timing også afgørende. Fjernes reden, inden nye dronninger er produceret, rækker effekten langt ud over de nærmeste hundrede meter omkring biergården. Færre dronninger betyder færre nye kolonier i den næste sæson.
Teknologi i biergården – fordele og begrænsninger
At anvende antenner, sendere og termiske kikkerter kræver både penge og faglig viden. Det er ikke en løsning for enhver lille hobbybigård, men det peger på den retning, dele af branchen bevæger sig i. Frem for udelukkende at forsvare staderne vokser interessen for aktivt at opsøge og bekæmpe invasionsbrændpunkter.
Metoden har flere væsentlige fordele:
| Fordel | Hvad det giver biavlere og miljøet |
|---|---|
| Præcision | Kun specifikke reder fjernes – ikke alle insekter i området – hvilket mindsker risikoen for nyttige arter. |
| Færre giftstoffer | Det er ikke nødvendigt at opstille massevis af kemiske fælder, hvilket begrænser forurening af omgivelserne. |
| Langsigtet effekt | At stoppe nye kolonier reducerer presset på bierne i de kommende år. |
| Stærkere bigårde | Stærkere bifamilier, højere honningudbytte og færre vintertab. |
Der er dog også udfordringer. Sporings- og termovisionsudstyret er ikke billigt, kræver oplæring og sikkerhedsprocedurer ved fjernelse af reder. Ikke enhver rede lader sig finde, særligt i svært tilgængeligt terræn. Ikke desto mindre er et voksende antal biavlere ved at gå sammen med kommuner og brandvæsen om i fællesskab at finansiere sådanne aktioner.
Hvad betyder det for den almindelige borger?
For den gennemsnitlige by- eller landbeboer er den asiatiske gedehveps ofte blot "endnu en stor hveps". De færreste ser det drama, der udspiller sig ved bistadernes indgange. Men enhver hjælp til at lokalisere mistænkelige reder kan have reel betydning for biernes overlevelse i området.
Opstår der en stor ansamling af brunt-sorte gedehvepse i haven, på loftet eller i en park, bør man anmelde det til kommunen eller den lokale biavlerforening frem for selv at forsøge at fjerne reden. Specialister råder i stigende grad over langt mere præcise metoder end en simpel kemisk behandling.
Det voksende pres fra den asiatiske gedehveps er blot én af mange stressfaktorer for bierne – ud over landbrugets kemikaliebrug, sygdomme og tab af levesteder. Der, hvor teknologien hjælper med at eliminere blot én af disse belastninger, øges chancen for, at bigårde og vilde bestøvere overlever endnu en hård sæson. For bierne kan en sådan "spionmission" mod rovdyrene vise sig at være forskellen mellem en rolig overvintring og en hel families totale undergang.
