En lovende behandling præsenteret på kræftkongres i Berlin
På en onkologisk kongres i Berlin fremlagde forskere fra London resultaterne af en behandling, der potentielt kan forandre tilgangen til avanceret hoved- og halskræft. Det drejer sig om en simpel injektion under huden – og hos patienter, hvor alle andre muligheder var udtømt, lykkedes det at bremse eller ligefrem tilbagetrænge sygdommen på overraskende kort tid.
Hoved- og halskræft – et voksende problem med stadig yngre patienter
Hoved- og halskræft dækker over kræftformer i mundhulen, svælget, struben, bihulerne og næsehulen. Langt de fleste er såkaldte planocellulære karcinomer, der opstår i slimhinderne i de øvre luft- og fordøjelsesveje. På verdensplan er det en af de hyppigere kræftformer, og antallet af nye tilfælde stiger støt.
Tidligere var rygning og overdrevet alkoholforbrug de primære årsager. Men billedet har ændret sig markant i løbet af det seneste årti. Human papillomavirus (HPV) spiller nu en stadig større rolle, særligt ved kræft i svælget og mundhulen. Det rammer ofte mænd under 60 år, der aldrig har røget – en patientgruppe, der ikke passer ind i de klassiske risikoprofiler.
Denne forskydning gør det sværere at forudsige sygdomsforløbet og tilpasse behandlingen præcist. Og når kræften vender tilbage efter behandling eller spreder sig, er lægernes muligheder hurtigt brugt op.
Hvorfor den nuværende behandling løber tør
Standardbehandlingen kombinerer typisk operation, strålebehandling og kemoterapi baseret på platinforbindelser. Det fungerer godt ved tidligere stadier, men når kræften vender tilbage eller er spredt fra starten, bliver situationen dramatisk vanskelig.
Immunterapi – lægemidler der frigør immunsystemets egne angrebsmekanismer, som eksempelvis checkpointinhibitorer – er i de seneste år kommet til som et ekstra redskab. Hos nogle patienter holder det sygdommen i skak i længere tid, men en stor del reagerer slet ikke eller holder op med at reagere efter kort tid.
Hidtil har der kun eksisteret ét godkendt målrettet lægemiddel, cetuximab, som kun hjalp udvalgte patienter og med ret begrænsede resultater. Efter svigt af både kemoterapi og immunterapi stod lægerne derfor ofte uden reelle muligheder. Det er præcist denne gruppe af patienter, som forskningsprogrammet Orig-AMI 4 med det nye lægemiddel amivantamab er udviklet til.
Amivantamab – et antistof der angriber kræften fra tre vinkler
Amivantamab tilhører en ny generation af såkaldte bispecifikke monoklonale antistoffer. Det betyder, at stoffet samtidigt kan genkende og blokere to forskellige mål på overfladen af kræftceller – og dermed afskære to vigtige vækstmekanismer på én gang.
Blokering af de receptorer der driver tumorvækst
For det første binder amivantamab sig til EGFR-receptoren. Denne proteinstarter er i kræftceller ofte voldsomt overaktiveret, hvilket fører til ukontrolleret celledeling. Ved at blokere EGFR fjernes en af tumorens primære vækstimpulser.
Det andet mål er proteinet MET. Denne molekylære vej fungerer som kræftcellernes "plan B" – den giver tumoren mulighed for at undslippe behandlinger rettet mod EGFR. Når MET virker uhindret, vender kræften lettere tilbage og accelererer igen.
Aktivering af immunsystemet
Det tredje element adskiller amivantamab fra mange andre målrettede terapier. Lægemidlet kan tiltrække og aktivere patientens egne immunceller – særligt de såkaldte NK-celler, naturlige dræberceller. Immunsystemet får dermed et klart signal om, hvilke celler der skal elimineres.
Amivantamab blokerer to centrale vækstveje i tumoren og aktiverer samtidig immunsystemet – det giver en tredobbelt effekt mod kræften.
Denne kombination af mekanismer kan forklare, hvor hurtigt og i hvilken grad patienterne reagerede i det kliniske forsøg.
Én subkutan injektion i stedet for timelangt drop
Mange kræftbehandlinger kræver lange intravenøse infusioner på dagafsnit eller under hospitalsindlæggelse. Det betyder timer i behandlingsstolen, transport frem og tilbage, fridage fra arbejdet og konstant pres på hele familien.
I Orig-AMI 4-forsøget blev amivantamab givet som en almindelig injektion under huden. Den administreringsform åbner mulighed for ambulant behandling – og på sigt måske delvis hjemmebehandling under medicinsk overvågning.
- Kortere besøg på kræftcentret
- Mindre pres på dagafsnittene
- Lettere logistik for patienter uden for de store byer
- Bedre mulighed for at opretholde dagligdagen og arbejdslivet
Forsøgsresultater: Første effekt efter blot seks uger
Orig-AMI 4-forsøget inkluderede 86 voksne med tilbagevendt eller metastatisk planocellulært hoved- og halskræft. Alle havde tidligere gennemgået mislykket kemoterapi med platinforbindelser samt immunterapi. Der var med andre ord tale om patienter, der reelt ingen effektive behandlingsmuligheder havde tilbage.
Alle deltagere fik amivantamab som monoterapi. En foreløbig dataanalyse viste, at hos cirka 76 procent af patienterne enten skrumpede tumoren eller holdt op med at vokse, målt efter standardiserede responskriterier.
I gennemsnit allerede seks uger efter behandlingsstart så lægerne tydelig stabilisering eller tilbagegang af kræftforandringerne – det er sjældent set ved så fremskreden sygdom.
Den periode, hvor sygdommen forblev under kontrol – den såkaldte progressionsfri overlevelse – var i gennemsnit 6,8 måneder. I juli 2025 var 62 procent af forsøgsdeltagerne stadig i behandling, hvilket ved denne patientgruppe betragtes som en høj andel.
Bivirkningsprofil og behandlingssikkerhed
I modsætning til klassisk kemoterapi, der ofte er forbundet med alvorlige bivirkninger, viste det nye lægemiddel sig generelt at være godt tolereret. De hyppigst rapporterede problemer var af hudmæssig karakter – udslæt, irritation og tør hud – og havde typisk mild til moderat karakter.
Sammenlignet med opkastninger, svær neutropeni, hårtab og organskader, som patienter frygter ved traditionel kemoterapi, kan denne bivirkningsprofil betragtes som en væsentlig forbedring af livskvaliteten. Lægemidlet kræver naturligvis fortsat tæt lægeovervågning og løbende kontrol af helbredsparametre.
Hvad ændrer sig i dagligdagen – en patients oplevelse
Store tal og procenter imponerer, men kernen forstås bedst gennem konkrete eksempler. En af forsøgsdeltagerne var en 59-årig mand med tungsekræft, diagnosticeret i 2024. Han gennemgik standardbehandling, men kræften vendte tilbage, og efterfølgende behandlingslinjer gav ingen effekt.
Efter inklusion i amivantamab-behandlingen begyndte han efter nogle behandlingscyklusser at mærke en tydelig bedring. Generne, der besværliggjorde tale og spisning, aftog, og han kunne igen spise normalt. Patienten fremhævede, at han bortset fra hudforandringer ikke oplevede generende bivirkninger, og at sygdommen ikke længere fyldte hans hverdagstanker.
Den nye behandling forlænger ikke kun den progressionsfri periode – hos en del patienter giver den mulighed for at tale, spise og deltage normalt i familielivet igen.
Hvad sker der nu med amivantamab inden for hoved- og halskræft
Orig-AMI 4 er et tidligt forsøg, men resultaterne var tilstrækkelige til, at onkologimiljøet nu diskuterer en mulig ændring af behandlingstilgangen. Forskerne planlægger nu at gå videre til en stor fase 3-undersøgelse med en bredere patientgruppe, hvor lægemidlet sammenlignes med den nuværende standardbehandling eller tilføjes eksisterende behandlingsskemaer.
Hvis effekterne bekræftes, vil næste skridt være tilskudsforhandlinger inden for de offentlige sundhedssystemer. Målet er at bevæge sig fra behandling som "sidste udvej" til en mulighed, der kan tilbydes tidligere og til flere patienter.
Mulige anvendelser ved andre kræftformer
Amivantamabs virkningsmekanisme – samtidig hæmning af EGFR og MET kombineret med immunaktivering – har vakt interesse hos specialister inden for andre kræftområder. Der er allerede igangværende studier ved lungekræft, og der optræder projekter om tyktarmskræft og spiserørskræft, hvor de samme molekylære veje spiller en central rolle.
| Kræftform | EGFR/MET's rolle | Status for amivantamab-forskning |
|---|---|---|
| Hoved- og halskræft | Hyppig EGFR-overaktivering, flugtmekanismer via MET | Tidligt fase-forsøg afsluttet, videre fase planlagt |
| Lungekræft | EGFR-mutationer og amplifikationer, MET-aktivering | Lægemidlet allerede godkendt ved udvalgte undertyper |
| Tyktarmskræft | Hos nogle patienter overekspression af EGFR og MET-aktivering | Tidlige stadier af kliniske forsøg |
Hvad betyder det for patienter og læger
Fremkomsten af denne behandling åbner for vigtige overvejelser om fremtidens tilgang til hoved- og halskræft. For det første rykker fokus væk fra udelukkende at måle effekt i overlevelsesmåneder – kvaliteten af den daglige tilværelse tæller mindst lige så meget. Injektionsformen, den lavere toksicitet og muligheden for at bevare grundlæggende aktiviteter er argumenter, der betyder enormt meget for patienter og deres pårørende.
For det andet bliver det stadig tydeligere, at kræftformer forbundet med HPV og EGFR/MET-signalveje kræver behandlinger, der er skræddersyet til den enkelte sygdoms biologi. Amivantamab er et eksempel på et lægemiddel designet ud fra specifikke molekylære mål frem for generelle kemoterapiskemaer. I praksis kan det betyde, at genetisk analyse af tumorer og grundigere patientprofilering allerede på diagnosetidspunktet vil blive endnu mere afgørende.
