Et møde, ingen har set magen til
Om tre år vil Jorden opleve en usædvanligt tæt passage med asteroiden Apophis. Rumfartsmyndigheder verden over er fast besluttet på at udnytte dette øjeblik til det yderste.
Europa og Japan er i gang med at forberede missionen Ramses, der skal nå frem til Apophis kort inden asteroidens historiske passage forbi Jorden i 2029. Forskerne håber, at denne operation kan give dem en dybere forståelse af truslen fra store asteroider og skærpe strategierne for at beskytte vores planet.
Asteroiden der flyver lavere end mange satellitter
Den 13. april 2029 vil Apophis passere Jorden i en afstand på cirka 31.600 kilometer. Det er tættere på end banen for mange telekommunikations- og vejrsatellitter. For astronomer er det en situation, de aldrig tidligere har haft mulighed for at studere med denne præcision.
Apophis blev opdaget i 2004 og vakte straks stor opsigt. De første analyser viste en reel sandsynlighed for, at asteroiden kunne ramme Jorden i de kommende årtier. Efterfølgende beregninger har dog præciseret billedet, og kollisionsrisikoen betragtes i dag som minimal — men objektet figurerer stadig på listen over såkaldt potentielt farlige asteroider.
Apophis vil passere så tæt forbi Jorden, at den i store dele af Europa og Afrika vil være synlig for det blotte øje som en langsom, lysende stjerne på nattehimlen.
En kæmpe på størrelse med Eiffeltårnet — og dens destruktive kraft
Det, der fanger forskernes opmærksomhed mest, er Apophis' størrelse og masse. Asteroidens diameter anslås til omkring 330 meter — omtrent det samme som Eiffeltårnets højde. Dens masse kan nå op på 40–50 millioner ton.
Dertil kommer hastigheden. Apophis bevæger sig med cirka 12 kilometer i sekundet. Hvis et objekt med disse parametre faktisk ramte Jorden, ville konsekvenserne lokalt set være katastrofale.
Simuleringer viser, at der kunne opstå et krater 8 til 10 gange større end asteroidens egen diameter. I praksis svarer det til en fordybning på 2–3 kilometer, efterfulgt af en voldsom trykbølge og sekundære brande over et stort område. Ramte den et ocean, er der reel risiko for en tsunami, der ville ramme lange kyststrækninger.
En asteroide af denne størrelse vil ikke udslette hele planeten, men den kan forårsage en regional katastrofe af en størrelsesorden, menneskeheden aldrig har oplevet i nyere tid.
Ramses — anden fase af Europas program til beskyttelse af Jorden
Ramses-missionen er en del af Den Europæiske Rumfartsorganisations program for "Rumfartssikkerhed", som blev lanceret i 2019. Formålet er systematisk at overvåge og undersøge himmellegemer, der kan udgøre en trussel mod Jorden, samt at afprøve metoder til eventuel kursændring af sådanne objekter.
Samarbejdet med den japanske rumfartsorganisation JAXA skal gøre det muligt at kombinere begge parters erfaringer. Japan har allerede gennemført vellykkede missioner med Hayabusa-sonderne, som indsamlede prøver fra asteroider. Europa har opbygget ekspertise gennem missioner som Rosetta, der undersøgte kometen 67P.
Sådan ser flyveplanen til Apophis ud
Opsendelsen af Ramses-sonden er planlagt til perioden mellem den 20. april og den 15. maj 2028. Raketten vil løfte af fra den japanske ø Tanegashima, et af Asiens vigtigste rumfartscentre.
Efter at have forladt Jordens atmosfære vil sonden bruge cirka ti måneder på rejsen. Derefter vil den indgå i en bane tæt på Apophis og følge asteroiden på dens vej ind mod de indre dele af Solsystemet.
| Fase | Omtrentlig dato | Hvad sker der |
|---|---|---|
| Opsendelse af Ramses | 20.04–15.05.2028 | Affyring fra rumfartscentret Tanegashima i Japan |
| Interplanetarisk rejse | 10 måneder | Ramses indhenter Apophis på dens bane |
| Nærbane-fase | ca. begyndelsen af 2029 | Sonden indgår i tæt bane omkring asteroiden |
| Fælles passage forbi Jorden | 13.04.2029 | Ramses observerer Apophis under den rekordtætte passage |
Hvad Ramses-sonden præcist skal undersøge
Forskerne ønsker frem for alt at kortlægge Apophis' indre struktur og kemiske sammensætning. Disse data er afgørende for enhver plan om at "skubbe" lignende objekter væk fra en kollisionskurs, hvis det nogensinde skulle blive nødvendigt.
- Kortlægning af asteroidens form og rotation i høj opløsning
- Målinger af overfladesammensætningen og eventuel tilstedeværelse af kommercielt værdifulde metaller
- Analyse af strukturen — om der er tale om en kompakt masse eller en løs ansamling af sten og grus
- Overvågning af ændringer i bane og rotation under påvirkning af Jordens tyngdekraft
- Registrering af eventuelle stenskred, revner og udslyngning af materiale under tilnærmelsen til Jorden
Observationsfasen i nærheden af Apophis forventes at vare omkring seks måneder. I denne periode vil sonden gradvist ændre sin afstand til asteroiden for at gennemføre forskellige typer målinger — fra overordnede billeder til detaljerede radar- og spektroskopiske skanninger.
Det mest fascinerende øjeblik i missionen er, når Apophis passerer sit tættest punkt på Jorden, og Ramses i realtid registrerer, hvordan vores tyngdekraft "omformer" denne kosmiske klippeblok.
Hvorfor denne passage har så stor betydning
Set fra et videnskabeligt perspektiv fungerer Apophis som et naturligt laboratorium. Asteroiden passerer meget tæt forbi et stort legeme som Jorden uden at kollidere med det. Det giver en unik mulighed for at undersøge, hvordan kraftig tyngdekraftspåvirkning ændrer et sådant objekts bane, form og indre struktur.
Data fra Ramses vil ikke kun gavne teoretikere. Rumfartsorganisationer over hele verden udvikler koncepter for kinetiske missioner — lignende den amerikanske DART-test, som ramte en lille asteroide for at måle ændringen i dens kurs. Effektiviteten af sådanne tiltag afhænger imidlertid i høj grad af målets indre opbygning. En kompakt masse reagerer helt anderledes end en løs samling af sten og støv.
Hvis Apophis viser sig at være en "stenpulje" holdt sammen udelukkende af svag tyngdekraft, ville et forsøg på at ændre kursen på den type objekt kræve en helt anden taktik end ved en solid klippeblok. Ramses skal give svaret på, hvad vi præcist har med at gøre i dette konkrete tilfælde.
Planetarisk forsvar — et emne der ikke længere er science fiction
For blot et par årtier siden blev beskyttelse af Jorden mod asteroider primært omtalt i sammenhæng med katastrofefilm. I dag er det et fuldt anerkendt ingeniørfagligt område med egne programmer, budgetter og handlingsplaner.
Ramses indgår i et større puslespil af initiativer — fra teleskopnetværk, der afsøger himlen, til missioner der afprøver teknikker til kursændring af mindre himmellegemer. Hvert enkelt element bidrager med et stykke viden, der en dag kan afgøre sikkerheden for hele regioner på Jorden.
Det er værd at huske på, at truslen ikke udelukkende vedrører objekter på størrelse med Apophis. Betydeligt mindre asteroider på blot nogle få titals meter kan frigøre energi svarende til et stort atomvåben. Sådanne hændelser er sjældne, men på geologisk tidsskala langtfra enestående.
For den almindelige borger kan Ramses-missionen lyde som et fjernt videnskabeligt projekt. I virkeligheden er det en slags forsikringspolice, som civilisationen udsteder til sig selv. Jo tidligere vi forstår dynamikken hos objekter som Apophis, desto mere tid har vi til at reagere — hvis vi en dag opdager noget større, der er på direkte kollisionskurs med os.
