Brændstofprisernes himmelflugt knuser byggevirksomheder. Tusindvis af jobs i fare

Brændstofpriserne æder overskuddet: daglig kamp på byggepladserne

Den voldsomme stigning i brændstofpriser rammer små byggevirksomheder hårdere end selv de seneste materialestigninger eller stigende skatter. Dyrere tankning, højere regninger fra leverandører og usikre leveringstider skaber en kombination, der kan ødelægge selv et velfungerende håndværkerhold.

Byggesektoren, som allerede var udmattet af kriser og faldende ordrer, står nu over for endnu en bølge af problemer, der er direkte knyttet til brændstofpriserne.

Byggevirksomheder hører til de brancher, der er særligt følsomme over for stigende brændstofpriser. Arbejdshold befinder sig ikke ét fast sted – de kører hver dag til forskellige byggepladser, der ofte ligger adskillige kilometer fra hinanden. Hertil kommer tunge maskiner, der forbruger enorme mængder diesel og specialbrændstof.

Ved en stor gravemaskine, der forbruger cirka 20 liter brændstof i timen, betyder en prisstigning på 30 øre pr. liter omtrent 6 kroner ekstra pr. arbejdstime for maskinen.

Over en hel arbejdsdag giver det adskillige hundrede kroner ekstra, over en uge flere tusinde – og over en måned kan det løbe op i titusindvis af kroner i ekstraomkostninger på blot ét enkelt stykke udstyr. For en lille virksomhed med én eller to maskiner kan det være den afgørende forskel på, om et byggeprojekt ender med overskud eller underskud.

Diesel til byggemaskiner stiger også i pris

Særligt mærkbart er prisstigningen på specialbrændstof til byggeudstyr – den diesel, der bruges i maskiner på selve byggepladsen. Det er præcis dette brændstof, gravemaskiner, læssere, lifte og vejvalser kører på. Når prisen pr. liter stiger, vendes hele kalkulationen på hovedet.

• Den tidligere prisfordel er ikke længere mærkbar i praksis,
• virksomheder er nødt til at opdatere budgetter langt hurtigere end tidligere,
• gamle tilbud mister deres gyldighed inden for få uger,
• risikoen for at arbejde "til kostpris" vokser med hver ny prisstigning.

For mange erhvervsdrivende er dette en direkte vej til likviditetsproblemer. Har de underskrevet kontrakter til faste priser, mens brændstofpriserne stiger, skal de selv dække differencen.

Materialer stiger: dobbelt slag mod investeringerne

Det er ikke kun selve brændstoffet, der er dyrere – alt, hvad der skal køres ud til en byggeplads, følger med op. Transport med lastbiler betyder større regninger, og leverandørerne sender dem videre til byggevirksomheder og slutkunder. Resultatet er en lavine af prisstigninger i grossistleddet.

Produkter afhængige af råolie stiger mest

Byggefolk modtager i massevis breve om nye prislister. Blandt de hurtigst stigende materialegrupper finder man:

• oliebaserede produkter (tagpap, bitumenmasser, plastmaterialer),
• træ og træbaserede produkter,
• beton og betonkomponenter,
• kobber, PVC, zink og andre metaller brugt i installationer og beklædninger,
• isoleringsmaterialer, herunder mineraluld og isolationsplader.

For visse produktgrupper ligger prisstigningerne på mellem få og op til ti-femten procent på kort tid. Ved større projekter, hvor materialer udgør langt størstedelen af omkostningerne, kan en sådan ændring betyde, at hele budgettet må genberegnes fra bunden.

Brændstofprisernes stigning slår dobbelt: både omkostningerne ved transport til byggepladsen og prisen på hver enkelt materialeleverance fra fabrik eller grossist stiger.

Vanskeligheder med varetilgængelighed

Logistikproblemerne tiltager også. Nogle vognmænd skærer ned på aktiviteterne eller hæver taksterne så kraftigt, at transport bliver urentabel ved mindre ordrer. Byggevirksomheder modtager advarsler fra leverandører om mulige afbrydelser i leverancerne af centrale materialer, herunder:

• isolationsuld,
• konstruktionstræ,
• gipsplader.

For en entreprenør indebærer dette risiko for standsning af arbejdet, bod for forsinkelser og ekstraomkostninger til omlægning af tidsplaner.

Lavere marginer, større stress: branchen på grænsen af sin udholdenhed

Stigende brændstof- og materialepriser kolliderer med kontrakter, som virksomhederne underskrev for flere måneder siden. Mange erhvervsdrivende har ingen pristalsregulering i deres aftaler og kan derfor ikke blot lægge differencen oven i fakturaen.

Alt dette belaster psyken hos dem, der driver virksomhederne. Mange har allerede oplevet nedgangen efter pandemien, turbulensen efter Ruslands invasion af Ukraine og det kraftige fald i efterspørgslen på nye boliger. Nu får de endnu et slag – i form af stigende tankregninger.

Brancheorganisationer melder om et stigende antal tilfælde af udbrændthed, depression og simpel udmattelse som følge af den konstante finansielle brandslukning.

Usikkerhed på byggepladserne

Virksomhedsledere siger i stigende grad direkte, at de ikke kan forudsige, hvad en bygning vil koste om et halvt år. Det besværliggør:

• afgivelse af tilbud ved udbud,
• fastsættelse af priser over for private kunder,
• planlægning af beskæftigelse i de kommende måneder,
• investering i nyt udstyr eller køretøjer.

I denne situation vælger nogle virksomheder at afstå fra mere risikofyldte kontrakter, begrænse omfanget af deres aktiviteter eller helt suspendere modtagelsen af nye opgaver. Andre går den modsatte vej og tager næsten alt, de kan få, i håbet om at det nok skal gå – hvilket til gengæld øger risikoen for finansielle problemer, hvis omkostningerne løber løbsk.

Branchen kræver statslig indgriben

Organisationer, der repræsenterer små og mellemstore byggevirksomheder, beder direkte regeringerne om afhjælpende foranstaltninger. Det drejer sig bl.a. om skattelettelser og ændringer i momsen på byggearbejde, særligt ved renoveringer og moderniseringer, der driver beskæftigelsen i mindre håndværksteam.

Ifølge disse organisationers beregninger kunne en sænkning af momssatsen på dele af arbejdet generere yderligere milliarder i omsætning på tværs af hele branchen og redde tusindvis af jobs i små virksomheder. Samtidig fremføres forslag om:

• iværksættelse af særlige støtteprogrammer for virksomheder, der er særligt ramt af brændstofprisstigningerne,
• midlertidig nedsættelse af afgifterne på brændstof,
• lettere adgang til at indføre pristalsregulering i byggekontrakter.

Branchen advarer om, at manglende handling kan føre til en bølge af konkurser blandt små virksomheder og tab af tusindvis af arbejdspladser i byggeriet.

Brændstof kontra den grønne omstilling

Hele denne krise udspiller sig i et øjeblik, hvor regeringerne i Europa i stigende grad opfordrer til overgang til vedvarende energi, energirenovering af bygninger og energibesparelser. Disse programmer hviler netop på arbejdet udført af små og mellemstore byggevirksomheder, der skal installere varmepumper, isolere bygninger og montere solcelleanlæg.

Stigende brændstofomkostninger gør, at en del af disse investeringer bliver sværere at gennemføre – eller simpelthen dyrere for kunderne. Resultatet kan blive et faldende interesse for støtteprogrammerne, mens klimamålene fjerner sig i stedet for at nærme sig.

Hvad sker der fremover med byggevirksomhederne?

For mange erhvervsdrivende i byggebranchen er den eneste realistiske forsvarsstrategi i dag større fleksibilitet. Nogle virksomheder skifter til mere brændstoføkonomiske køretøjer, planlægger køreruter mere præcist end tidligere eller kombinerer flere mindre opgaver til én enkelt køretur. Andre indfører kontraktklausuler, der tillader prisjusteringer ved kraftige ændringer i brændstof- eller materialepriser.

I sidste ende vil det afgørende være, hvor hurtigt markedet tilpasser sig de nye omkostningsrealiteter. Hvis brændstofpriserne holder sig høje i lang tid, kan byggebranchen have brug for en dybere omstrukturering af sin forretningsmodel – fra måden at beregne tilbud på, over flådesammensætningen, til typen af opgaver, man påtager sig. I modsat fald vil stadig flere små virksomheder falde fra, og det tomrum, de efterlader, vil ikke kun ramme entreprenørerne selv, men alle, der planlægger at bygge eller renovere i de kommende år.