Stille risiko i pillerne: hvilke antidepressiva belaster hjertet?

Nye tal afslører en bekymrende sammenhæng

En stor befolkningsundersøgelse viser, at en betydelig andel af psykiatriske patienter har markant forhøjet risiko for pludseligt hjertestop. Det er særligt bekymrende, at risikokurven stiger kraftigst ved langvarig brug af antidepressiva — og hos relativt unge patienter.

Hvad er pludseligt hjertedød egentlig?

Pludseligt hjertedød opstår, når hjertet uden forvarsel holder op med at slå. Kredsløbet svigter, hjerne og lunger afskæres fra ilt, og personen mister bevidstheden og holder op med at trække vejret. Det kan ramme under fysisk anstrengelse såvel som i hvile — og i alle aldersgrupper.

Hos yngre voksne handler det oftest om strukturelle fejl i hjertemusklen eller forstyrrelser i hjertets elektriske impulsledning. Hos ældre spiller forsnævrede kranspulsårer den dominerende rolle. Men på tværs af aldersgrupperne springer én bestemt undergruppe i øjnene: patienter med psykiske lidelser.

Hos personer med alvorlige psykiske lidelser er risikoen for pludseligt hjertedød i gennemsnit mindst dobbelt så høj som i resten af befolkningen.

Det gælder primært patienter med bipolar affektiv lidelse og skizofreni, men også en del af dem med svær depression.

Det danske studie: hvem blev undersøgt?

En gruppe forskere fra Danmark gennemgik samtlige dødsfald blandt indbyggere i alderen 18–90 år i løbet af ét kalenderår. De anvendte dødsattester og obduktionsrapporter til at identificere tilfælde af pludseligt hjertedød og undersøgte derefter, hvem der tidligere havde fået udskrevet antidepressiva.

En person blev betragtet som "i antidepressiv behandling", hvis vedkommende havde fået udskrevet et sådant lægemiddel mindst to gange i løbet af de foregående tolv år. På den baggrund blev to grupper defineret:

• Patienter med 1–5 års eksponering for antidepressiva
• Patienter i behandling i 6 år eller derover

I den analyserede befolkning på 4,3 millioner mennesker havde hele 643.999 personer en historik med antidepressiv behandling. I det pågældende år døde 45.703 mennesker, hvoraf 6.002 dødsfald blev klassificeret som pludseligt hjertedød. Af disse var 1.981 tilfælde personer fra gruppen, der havde taget antidepressiva.

Risikoen er markant forhøjet sammenlignet med resten af befolkningen

Sammenlignet med personer uden antidepressiv historik viste det sig, at brug af antidepressiva i næsten alle aldersgrupper hænger sammen med en højere risiko for pludseligt hjertedød. Den eneste undtagelse var de yngste voksne på 18–29 år, hvor sammenhængen ikke nåede statistisk signifikans.

Den overordnede forekomst af pludseligt hjertedød hos patienter med psykiske lidelser var mellem 1,79 og 6,45 gange højere end i befolkningen uden sådanne problemer.

Selv når der blev taget højde for alder, køn og øvrige sygdomme, forblev risikoen tydeligt forhøjet hos dem, der var i farmakologisk behandling.

Jo længere behandling, desto større belastning på hjertet

Resultaterne vedrørende behandlingens varighed er særligt bemærkelsesværdige. Sagt enkelt: hjertet trives ikke godt med mange års kontinuerlig eksponering for disse lægemidler — især ikke i den yngre og midterste aldersgruppe.

Det er tydeligt, at forskellen mellem kortere og længere behandling er størst hos personer under 60 år. Hos ældre fortsætter risikoen med at stige, men mere afdæmpet — fordi aldersrelateret hjertesygdom i sig selv begynder at spille en større rolle.

De højeste tal blev registreret hos patienter med skizofreni. I deres tilfælde var risikoen for pludseligt hjertedød mere end fire gange højere end hos personer uden psykiske lidelser.

Er det medicinen eller selve sygdommen, der er skyldigt?

Dette er det spørgsmål, der optager både læger og patienter mest. De danske forskere understreger, at studiets design ikke giver mulighed for at fastslå en entydig årsag. Flere sammenvævede faktorer spiller ind:

• Svær depression øger i sig selv risikoen for hjertesygdom med omkring 60 procent
• Mennesker med psykiske lidelser ryger oftere, spiser mindre sundt og bevæger sig mindre
• De søger hyppigt læge senere med fysiske symptomer, hvilket forsinker hjertebehandlingen
• Visse antidepressiva kan påvirke hjertets elektriske ledning, forlænge QT-intervallet og disponere til arytmi
• Andre fremmer vægtøgning, metabolisk syndrom og forhøjet blodtryk

Den hjertemæssige risiko hos en patient med depression er ofte en blanding af sygdommens egne effekter, livsstilsfaktorer og lægemidlernes bivirkninger.

Studiet skelner ikke mellem typer af antidepressiva eller dosering og analyserer heller ikke forskelle mellem kvinder og mænd. Forfatterne påpeger, at fremtidige undersøgelser netop bør gå i den retning.

Behandling af depression er stadig nødvendig — hvad siger kardiologerne?

Selvom overskrifterne nemt kan skræmme folk, der tager antidepressiva, opfordrer lægerne til besindighed. Specialisterne minder om, at ubehandlet depression også forkorter livet — og ikke kun på grund af selvmordsrisiko, men netop også via hjertet.

Kardiologer fremhæver, at vellykket psykiatrisk behandling ofte er det første skridt mod en bedre livsstil. En patient, der kommer op af sengen, genvinder appetit og motivation, holder oftere op med at ryge, begynder at bevæge sig og tager regelmæssigt sin medicin mod forhøjet blodtryk og kolesterol.

Effektivt behandlet depression kan paradoksalt nok reducere en del af de kardiologiske risici, fordi det gør det lettere at indføre sundere vaner.

Eksperterne understreger derfor, at studiets resultater ikke er en opfordring til selv at stoppe med sin medicin. Brat seponering af antidepressiva kan udløse tilbagefald, kraftige abstinenssymptomer og i ekstreme tilfælde øge risikoen for selvmordsadfærd.

Hvad kan patienten selv gøre?

Den, der fast tager antidepressiva, er ikke magtesløs over for disse oplysninger. Det er en god idé at tale med sin psykiater og — hvis det er relevant — en kardiolog, særligt hvis andre risikofaktorer er til stede: forhøjet blodtryk, fedme, diabetes, rygning eller hjertesygdom i familien.

I praksis kan lægen blandt andet foreslå:

• Kontrol-EKG med vurdering af QT-intervallet ved opstart eller skift af medicin
• Monitorering af vægt, blodtryk og blodsukker
• Overvejelse om skift til et præparat med mindre indvirkning på hjertet, hvis det er muligt
• Inddragelse af psykoterapi med henblik på gradvis dosisreduktion — altid under faglig vejledning

Det er også vigtigt at melde enhver bekymrende symptom: hjertebanken, fornemmelse af uregelmæssigt hjerteslag, åndenød, besvimelse eller brystsmerter. Det er signaler, som en læge — ikke et internetforum — skal vurdere.

Hvorfor er yngre voksne særligt udsatte?

De danske data viser en overraskende høj risikostigning i gruppen på 30–39 år. For mange er det alderen for fuld aktivitet, ofte uden synlig somatisk sygdom. Netop dét gør oplysningen ekstra tankevækkende.

Hos en del yngre patienter starter langvarig depression allerede i teenageårene. Kroppen fungerer i årevis under kronisk stress. Hertil kommer stillesiddende livsstil, uregelmæssig søvn, alkohol og rygning. Når mange års brug af medicin, der kan påvirke hjerterytmen, lægges oven i det hele, indsnævres hjertets råderum gradvist.

Det betyder ikke, at enhver trediveårig på antidepressiva er en "tikkenede bombe". Tallene handler om statistisk risiko på befolkningsniveau. For det enkelte individ vil de afgørende faktorer være personlige belastninger, dosering, præparattype og løbende lægeovervågning.

Sådan læser du denne type studier som almindelig patient

Det er værd at have nogle grundprincipper for øje. For det første: statistik er ikke en dom, men et advarselssignal. Det fortæller læger, hvor de skal se nærmere på patienten. For det andet: enhver behandlingsbeslutning er en afvejning af fordele og risici — og inden for psykiatrien er det ofte livet og grundlæggende funktionsevne, der er på spil.

For det tredje er medicin blot ét element i et større puslespil. Patienten kan reelt reducere sin hjertemæssige belastning betydeligt ved at:

• Holde op med at ryge
• Dyrke regelmæssig fysisk aktivitet tilpasset helbredstilstanden
• Kontrollere blodtryk, kolesterol og blodsukker
• Møde regelmæssigt op hos sin behandlende læge i stedet for at afbryde behandlingen ved bedring

I praksis giver samarbejdet mellem psykiater og praktiserende læge — eller psykiater og kardiolog — de bedste resultater. I takt med den stigende brug af antidepressiva i de vestlige lande kan en sådan teambaseret tilgang til hjertet hos patienter med depression i de kommende år blive afgørende for, hvor mange liv der reelt kan reddes.