Tarmkræft under kloakkens lup? Forskere afprøver overraskende metode

Vis pastaparty.dk oftere i Googles søgeresultater.

Tilføj pastaparty.dk til Google

Spildevand afslører mere end vi tror

Det snavsede vand fra vores badeværelser og toiletter er begyndt at fortælle os ting, som mange mennesker nok helst ikke ville vide. Og nu har forskere føjet endnu et punkt til listen over, hvad det kan afsløre: spor af tarmkræft gemt i byens kloakker.

Kloaksystemet som gigantisk screeningsværktøj

I flere år har rensningsanlæg fungeret som store laboratorier for epidemiologer. Gennem analyse af spildevand kan man kortlægge, hvordan coronavirus og influenzavirus cirkulerer i en by, eller hvor udbredt narkotikaforbrug er. Et amerikansk forskerhold har nu vist, at den samme metode kan opfange signaler om kræft i mave-tarmkanalen.

Det drejer sig konkret om tyk- og endetarmskræft, som er en af de hyppigste og mest dødelige kræftformer i de udviklede lande. I USA diagnosticeres der hvert år over 154.000 nye tilfælde, og tarmkræft er den næsthyppigste årsag til kræftdødsfald.

I spildevand kan man påvise fragmenter af genetisk materiale fra kræftceller i tarmen og på den baggrund vurdere, om risikoen for kræft er stigende i et bestemt område.

Forskerne foreslår, at regelmæssig overvågning af kloaksystemer kunne fungere som et tidligt alarmsystem for hele bydele. I stedet for at vente på, at en enkelt patient møder op til en koloskopi, kunne sundhedsmyndighederne se, hvor risikoen begynder at stige, og sende målrettede invitationer til undersøgelse netop dér.

Hvorfor de traditionelle tarmkræftundersøgelser ikke rækker

Screeningsprogrammer for tarmkræft har eksisteret i årevis, men de fungerer ikke så godt, som lægerne ønsker. Testene er effektive, men de bruges simpelthen for sjældent. Koloskopi vækker frygt, test for blod i afføringen er ikke altid let tilgængelige, og mange mennesker udsætter bare emnet til "et andet tidspunkt".

Hertil kommer en bekymrende tendens: antallet af tilfælde stiger i gruppen under 50 år, altså blandt folk, der ofte ikke er omfattet af de normale screeningsprogrammer. Epidemiologer søger derfor metoder, der ikke afhænger af den enkelte persons motivation, men som giver et overblik over hele befolkningsgrupper.

  • Mange frygter den endoskopiske undersøgelse
  • Yngre voksne føler sig ikke i "risikogruppen"
  • Adgang til forebyggelse er ulige fordelt, afhængigt af boligsted og økonomi
  • Sundhedssystemerne når ikke at invitere aktivt nok til undersøgelse

Det er netop her, begrebet "spildevandsepidemologi" træder ind i billedet. I stedet for at spørge, hvem der er mødt op til undersøgelse, analyserer man det, som vi alle efterlader i kloakken.

Eksperimentet i Kentucky: hvad fandt man i spildevandet

De seneste resultater stammer fra Jefferson County i delstaten Kentucky. Et forskerhold gennemgik journaler for tarmkræftpatienter fra 2021 til 2023 for at identificere områder med særlig høj forekomst. Som "hotspots" definerede man steder, hvor der inden for en radius af 800 meter optrådte mindst fire tilfælde af sygdommen.

På den baggrund valgte man tre kloaknet, der betjente områder med forhøjet risiko, samt ét system, hvor der ikke var registreret patienter hos lokale onkologiske centre eller i det nationale kræftregister. Den 26. juli 2023 blev der indsamlet spildevandsprøver fra hvert af de fire systemer, tre gange i løbet af dagen, 175 milliliter pr. prøve.

I prøverne søgte man efter fragmenter af humant RNA, altså det genetiske materiale, der findes i cellerne. To markører blev analyseret:

Markør Funktion
CDH1 Forbundet med kræftudvikling i tarmen
GAPDH Teknisk referencepunkt, der er til stede i de fleste celler

Til analysen anvendte man en avanceret laboratorieteknik kaldet digital droplet-PCR, der gør det muligt at tælle RNA-molekyler meget præcist. Analysen fokuserede på forholdet mellem CDH1 og GAPDH, som forventes at afspejle en "overrepræsentation" af kræftrelateret materiale.

Humant RNA blev påvist i alle tolv prøver, men forholdet CDH1/GAPDH varierede markant mellem de forskellige kloaknet.

De gennemsnitlige værdier for CDH1/GAPDH-forholdet var:

  • Cirka 20 i området med den højeste kræftforekomst (gruppe 1)
  • 2,2 i det andet område med forhøjet risiko
  • 4 i det tredje "hotspot"
  • 2,6 i det net, der fungerede som sammenligningsgruppe

Det højeste resultat skilte sig markant ud fra de øvrige. Bemærkelsesværdigt nok havde gruppe 1 også mere end dobbelt så mange patienter i specialiseret behandling pr. 100 indbyggere sammenlignet med de to andre risikoområder.

Sådan ender kræftceller i kloakken

Biologisk set er mekanismen forholdsvis enkel. En tumor i tyktarmen begynder med tiden at smuldre og afgive celler og cellefragmenter, herunder RNA, til tarmens indre. Det er præcis det samme princip, som hjemmetests for kræftmarkører i afføringen bygger på: de leder efter specifikke molekyler, der ikke burde forekomme i den mængde hos en rask person.

Forskerne fra Kentucky gik et skridt videre og "samlede" i stedet for det, som et helt bykvarter sender ned i kloakken. I praksis undersøger deres metode, om der i et bestemt område er et stigende "baggrundsniveau" af materiale typisk for kræftpåvirket væv.

Hvis forholdet CDH1/GAPDH i spildevandet fra en bestemt bydel overstiger et fastsat baselinie-niveau, kan det pege på et behov for hurtig screening i det pågældende område.

Studiets forfattere antyder, at et højt resultat i fremtiden kunne udløse en konkret handlingsplan. For eksempel:

  • Masseudsendelse af invitationer til koloskopi til beboere i det pågældende område
  • Udsendelse af gratis hjemmetest for skjult blod eller tarmkræftmarkører
  • Intensiverede informationskampagner i klinikker og lokale medier
  • Midlertidig styrkelse af gastroenterologisk og onkologisk kapacitet

Begrænsninger: lovende spor, men endnu ikke et færdigt redskab

Forfatterne understreger selv, at der foreløbig er tale om et "bevis for, at det kan lade sig gøre", og ikke et system klar til at blive implementeret på hvert rensningsanlæg. Analysen dækkede kun fire kloaknet i ét county og én enkelt dag med prøvetagning. Så kort og afgrænset et studie giver ikke mulighed for at drage håndfaste statistiske konklusioner.

Det er stadig uklart, præcis hvor tæt forholdet CDH1/GAPDH korresponderer med det reelle antal kræftramte i et givet område. Dertil kommer yderligere usikkerhedsmomenter: nogle patienter kan have modtaget behandling på andre sygehuse, en del tilfælde forbliver udiagnosticerede, og markørniveauerne påvirkes også af andre faktorer som befolkningstæthed og lokale toiletvanervaner.

På trods af disse begrænsninger ser specialister metoden som et værdifuldt supplement til klassisk screening. De vurderer, at et system til sporing af kræftmarkører i spildevand kunne hjælpe med at opdage nye sygdomsklynger tidligere og samtidig pege på steder, hvor traditionelle tests sjældnere når frem i forhold til den faktiske risiko.

Hvad det betyder for den almindelige patient

For den gennemsnitlige byboer lyder denne form for befolkningssundhedsovervågning lidt som et element fra en science fiction-serie. Men formålet er ikke at kontrollere enkeltpersoner, det er at opfange bekymrende tendenser på kvartals- eller kommuneniveau. Spildevand blander alt i én strøm, og en forsker har ingen mulighed for at pege på en bestemt syg person.

Det mest realistiske scenarie i de kommende år er at anvende denne type overvågning som en slags "radar", der guider beslutningstagerne hen, hvor begrænsede ressourcer bedst kan udnyttes. Hvis systemet registrerer et signal om forhøjet risiko, vil beboere i det pågældende område sandsynligvis oftere modtage invitationer til tarmundersøgelse, og lokale klinikker vil måske lægge større vægt på emnet i samtaler med patienter.

Spildevandsanalyse erstatter ikke individuel forebyggelse, men den kan sikre, at invitationen til koloskopi netop lander hos dig, i stedet for at forsvinde i statistikkens baggrundsstøj.

Sådan passer du på din tyktarm her og nu

Uanset avancerede teknologier på rensningsanlæggene spiller enkle, personlige valg stadig en enorm rolle. Lægerne fremhæver en række nøgleelementer i livsstilen, der har betydning for risikoen for tarmkræft:

  • Begræns indtaget af rødt og forarbejdet kød
  • Spis mere kostfiber fra grøntsager, frugt og fuldkorn
  • Oprethold en sund vægt
  • Vær fysisk aktiv regelmæssigt
  • Undgå for meget alkohol og hold op med at ryge

Hertil kommer ét punkt, som mange stadig glemmer: reagér på bekymrende symptomer. Vedvarende mavesmerter, ændringer i afføringens konsistens eller hyppighed, blod i afføringen eller uforklaret vægttab bør føre til et lægebesøg, selv om ingen taler om et "hotspot" i netop dit område.

På længere sigt kan spildevandsovervågning også vinde indpas i andre grene af medicinen. Samme logik, at søge efter specifikke markører i en stor, anonym prøve, kan hjælpe med at følge diabetes, leversygdomme eller konsekvenser af miljøforurening. For sundhedsvæsenet er det en mulighed for mere præcis planlægning, og for borgerne en chance for bedre tilpasset omsorg, selv om man i hverdagen kun ser et uanseligt kloakdæksel i fortovet.

Scroll to Top